@Fynbo
Der må jeg være dig svar skyldig hvis du spørger mig om akademiet har et bestemt mål om hvilken type spiller man vil udvikle?
For mig ligner det at man har en overordnet spillestil som akademiet praktiserer (4231, højt pres, høj bagkæde, stærk OOP, boldbesiddende men også omstillinger) og den afviger man ikke rigtigt fra uanset hvem der er træner eller hvilke spillere man har. Ja end ikke førsteholdets træner har indflydelse så vi med Amorim. Jeg tror endnu ikke vi har set værdien af det arbejde som man f. eks ser i City der har arbejdet med den røde tråd i ja 10+ år.
Umiddelbart ligner det ikke at man kun ønsker nogen helt specifikke typer til hver position. For at bruge dit eksempel med kanter er JJ Gabriel og Lacey jo ret små super teknikere der ikke har alverdens fysiske gaver, men der er også kanter på akademiet som Junior Brown og Samuel Lusale der ikke rigtigt kan andet end at løbe sindssygt hurtigt.
Det simple svar for mig er at man prøver at udvikle de bedste mulige spillere og det tror jeg også gør sig gældende for de fleste akademier. Chelsea der længe var landets bedste akademi virkede aldrig til at have nogle specifikke mål udover at udvikle de bedste spillere og de har jo de seneste 10 år udviklet Musiala, Olise, Hall, Livramento, James, Gallagher, Mount, Guehi, Solanke, Colwill, Hudson-Odoi, AC, Maatsen, Abraham osv. selvom de har haft et utal af trænere igennem uden nogen rød tråd.
Der hvor Uniteds akademi skal blive bedre virker til at være det fysiske for når man har mødt især City denne sæson har der næsten altid været en ret markant fysisk forskel. Om det er fordi City specifikt har rekrutteret mere atletiske spillere eller fordi de bruger mere tid i træningslokalet ved jeg ikke, men så man på Youth Cup finalen virkede Uniteds spillere bedre teknisk/taktisk men kunne slet ikke hamle op med Citys fysik. Vel et ret godt billede på udviklingen i PL hvor atletiske spillere har overtaget.
Heldigvis har man jo en af de ansvarlige for Citys stærke akademi i United nu, så jeg er ret fortrøstningsfuld for den del.
Manchester United
Brøndby IF