Snak

Mere indhold efter annoncen
Sagen er jo bare den at han spillede sine pasninger fra 6´er positionen og IKKE fra 8´eren.
Det gør en forskel, som jeg fortsat savner svar på.
Hvem er det den pasningsstærke 8´er skal sætte op?
Bruno?


Flere pointer.

1) Selvom vi (mig selv inklusive) godt kan lide at bruge 6´er og 8´er som indikationer på rollefordelingen på midtbanen, er den jo langt mere kompleks, end det indfanger. Eksempelvis når Mainoo i nogle kampe gik ned og tog fat i bolden dybere for at have en sikker fod på afværgelsen af det første pres fra modstanderne. Det gør ham i mine øjne ikke til 6´er, men han tog jo nogle gange 6´er-positionen, mens Casemiro var længere fremme, selvom det ofte var omvendt i det defensive setup.

2) Det sagt, så opfatter jeg (hvis vi trods ovenstående skal tale type) mere Mainoo som 8´er, mens jeg synes, at vi ideelt set skal have en 6´er, der rydder mere op defensivt, og givet, at Mainoo ikke spiller så mange stejle pasninger ej heller over længere afstande, leverer den dimension til opspillet. Og er i øvrigt meget enig med dette fra Deebo: J
eg synes bare ikke at der er stor værdi i to ret ens typer der bedst kan lide at drible bolden frem som makkerpar. Var Alex Scott derimod en konkurrent til Mainoo fordi man allerede havde en dygtig 6´er ville det være noget andet, men det for mig Wharton om igen bare på en anden måde.


3) Linket var på ingen måde sarkastisk ment. Det var for at vise, hvem jeg som type ville anse for et ideal. Carrick var helt ekstremt placeringsstærk defensivt, men faktisk i min hukommelse også pænt ok i dueller, samtidig med at han leverede helt utroligt mange vertikale pasninger (men også kunne gå med i 1-2-spillet, lidt Rodri med bedre pasninger og lidt mindre stærkt duelspil, måske). Jeg tror, at Carrick og Mainoo ville være et eminent makkerpar (hvis jeg fortsætter mit hypotetiske scenarie), så det link var ganske alvorligt ment.

4) Den pasningsstærke type ville jo kunne sætte både Bruno, Sesko, Cunha, Dorgu, Zirkzee og Mbuemo op. Hvis du ser Carricks pasninger i linket eller andre udvidede opsamlinger, så går de jo til alle de offensive spillere, der roterer rundt længere fremme på banen, Rooney, van Persie, Wellbeck, Kagawa og andre.
"Carrick var helt ekstremt placeringsstærk defensivt, men faktisk i min hukommelse også pænt ok i dueller, samtidig med at han leverede helt utroligt mange vertikale pasninger (men også kunne gå med i 1-2-spillet, lidt Rodri med bedre pasninger og lidt mindre stærkt duelspil, måske)"

Ja Pally, det er en opfattelse jeg deler 100%.
Måske med den uddybelse at Carrick kunne vinde mange bolde, primært via overlegen positionering og overblik.
Som jo gjorde han var svær at fange ude af position og så godt som altid var det rigtige sted.
Men ja, selv om mange nok husker ham som spilleren med de mange vertikale til de forreste, så var han også rigtigt god til de små umiddelbart efter bolderobring.
Dem der skaber ro og dogmeskift fra defensiv til offensiv.

Dette sidste fænomen er hvad jeg ser som vores helt store mulighed, nu vi har en så dygtig shortpasser som Mainoo.
Carricks er der beklageligvis ikke mange af og det samme kan man sige om Mainoos.
Selv om PSG har et par stykker af dem.

Interessant i den sammenhæng synes jeg det er at se Portugal spille her ved VM.
De to små har slet ikke samme impact og er blevet skilt ad et par gange.
Hvorfor? Tjah, det kan være noget med dagsform, hvad jeg dog ikke tror er årsagen.
Snarere har det noget at gøre med Ronaldo, som fordrer et andet spil, der involverer ham mere.
Så at have to "fingernemme" på midten har kun værdi, hvis holdet i øvrigt spiller et spil, der tilgodeser dem.
De forreste skal flytte sig i henhold til de muligheder, der måtte opstå.
Ikke fordi den ene eller anden spiller kræver særbehandling.
Gør de det, er det også muligt at spille "sin angriber" i bevægelse, hvad alt andet lige må være en klar fordel.
Fordi angriberen lettere kan forudse næste træk.
Skulle Rashford blive aktuel igen, vil ikke mindst han ha´ så meget bedre betingelser, end han tidligere havde.
Så selvom det også er lidt "nemt" at smide sådan en klassespiller ind som idealet, så lyder det som om, at vi er ret enige om, at Carrick-typen ville være noget nær idealet for en ny signing.

Keane ville være en anden idealtype for mig, for mens Carricks defensive evner nogle gange overses i eftertiden, så overses Keanes offensive på samme måde. Han havde et meget stærkt afleveringsspil og løb også med i feltet med stærk timing i ny og næ.

Men som du skrev, så hænger den slags spillere naturligvis ikke på træerne, så jeg ser det mere som en øvelse i at forestille sig typen, som ville kunne passe godt sammen med Mainoo.
@Deebo
Jeg synes nu, der er væsentlig forskel på at købe Bruno G. og såTchouameni ift alder… Bruno er trods alt godt to år ældre, så ham vil jeg have det noget strammere med, hvis klubben brugte en masse penge på både transfer og løn. Lav transfer og høj løn ok… for Tchou kan jeg acceptere både høj transfer og høj løn pga aldersforskellen, hvis altså man vurderer han er den rigtige spiller.

I det hele taget håber jeg ikke, man køber flere spillere over 26 det her vindue.
Vinder af United-trådens forudsigelseskonkurrence sæsonen 2025/26 - og dermed United-orakel
"så overses Keanes offensive på samme måde"

Også enig her Pally.
Især var han god til at spille diagonale bolde fra 6´eren.
Med god fart og som var til umiddelbart at arbejde videre med.
Altså de pasninger, der lå foran medspilleren og til den rigtige fod.
Ift. ham var der bare den hensynsløshed, jeg aldrig blev tilpas med.

Men jo, kan vi finde en placeringsdygtig 6´er, der kan spille vertikalt OG indgå i de små med Mainoo, så for guds skyld.
Ser bare ikke lige nogen derude, men hvad ved jeg?
Der er jo andre ligaer end suppen og PL.

Er nysgerrig på noget andet Pally.
Hvor stiller du dig på spørgsmålet om PL proven?
Er det vigtigere end det taktiske og relationelle fit f.eks.?
Og er fysiske evner så vigtige, som mange åbenbart gør dem?

Tænker jo selv at der er andre måder at imødegå fysik på, end selv at blive fysisk stærk.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Hvor stiller du dig på spørgsmålet om PL proven?


Svært spørgsmål, synes jeg. Altså, det giver jo en vis sikkerhed for, at man kan håndtere fysikken og tempoet, som jo særligt på midtbanen ofte volder nyankomne visse problemer.

Omvendt, så er der jo masser af eksempler på, at det lykkedes fint. Bruno G. er et stærkt eksempel, Caicedo, Enzo Fernandes, Rodri, De Bruyne (som jo nærmest er modsat med begrænset succes i England inden retur), Gündogan, vores egen Bruno osv.

Jeg tror, at min tanke er, at PL-proven øger chancen for, at det ikke bliver et miss, men det må også være muligt at scoute udenlandsk baserede spillere med blik for, hvordan de vil kunne håndtere tempo og fysik.

Igen har det jo også meget med spillestil at gøre, for David Silva, Bernardo Silva, Gündogan ville nok ikke have haft så stor succes i et andet setup end Citys, der var lagt an på meget høj boldbesiddelse og hidsigt genpres mere end deciderede fysiske dueller.

Så jeg forstå godt, at der er en PL-proven-tax, men når mange andre engelske klubber kan hente stærke kort fra udlandet, må United jo også, selvom jeg også er med på, at tålmodigheden i de største klubber jo generelt bare er kortere i forhold til tilvænning og udvikling.
"Igen har det jo også meget med spillestil at gøre, "

Jep, præcis også den målestok jeg foretrækker at anvende.
Hurtig boldomgang, udført af bevægelige og altså ikke stationære spillere, er også for mig den bedste medicin mod stor fysik.
Det behøver ikke betyde man skal ha´ boldbesiddelse City style.
Men det betyder, at når man forlader hulen bagude, så skal det gå hurtigt med megen bevægelse.
Stor løbevillighed må altså være fremherskende.
Også for hurtigt at kunne returnere til hulen efter boldtab.

I øvrigt Pally, i et tidligere indlæg nævnte du noget om at Carricks knapt så høje pres, kunne være forårsaget mere af pragmatik, end hvad han nødvendigvis ønsker sig.
Du nævnte Case i den sammenhæng, men jeg tror nu Maguire har mindst lige så meget med det at gøre.

Det tror jeg er helt rigtigt og jeg glæder mig til at se hvordan han agter at gribe det tema an fremadrettet.
Og vil det ske den kommende sæson?
Kan jo godt forestille mig at ´arry nok engang bliver mere eller mindre fast mand. Ikke mindst fordi hans hovedspil er pænt vigtigt, nu Case er ude af ligningen.
Kan jo godt forestille mig at ´arry nok engang bliver mere eller mindre fast mand. Ikke mindst fordi hans hovedspil er pænt vigtigt, nu Case er ude af ligningen.


Ja, på den måde er der jo mange balancer på et hold. Jeg tror nu, at det har haft mest med Case at gøre, for han har været massivt udfordret, når der var for meget plads rundt om ham, men fortsat klasse, når der ikke er, fordi han er en glimrende duelspiller, men han skal jo lige kunne nå ind i duellerne for at vinde dem.

Jeg kan også godt forstå Harry-pointen, for han er godt til at vinde de dueller, der gerne skal fremkaldes af højt pres og deraf følgende lidt vilde lange bolde. Men hvis den først spilles mere præcist ned bag kæden, vender han langsomt og løber langsomt tilbage, og så bliver der kaos.

Samtidig er der balancen i forhold til at kunne være kompetitiv i luftdueller, og der er Harry jo stærk, hvilket bliver vigtigere uden Case, som du skriver. Måske de Ligt er løsningen, for lige nu virker Yoro og Licha sammen lidt for sårbart, og man kan virkelig blive sat tilbage, hvis man indkasserer mange flere dødboldsmål, og ikke selv længere selv scorer dem i samme omfang.

Netop luftstyrken kunne være endnu et argument for Tchou, for vi risikerer at blive udfordret uden Case.

Lige nu har vi en trup med mange tradeoffs, og jeg tænker, at det handler om at reducere dem bedst muligt, for de kan ikke alle adresseres i samme vindue.
130 mil euro for Andersson 😅 hold op England har været dårlige i første halvleg! Rashy desværre også! Ind med Mainoo og England rejser sig!
Tuchel har udtaget en trup der vel passer bedst til kampe mod bedre modstandere med forventningen om at den individuelle kvalitet alene vil kunne få dem forbi hold som Congo. Det gør de nok også i sidste ende.

I en kamp som denne havde det nok været rart med spillere som Palmer/Foden, Wharton, Trent osv. men mod hold som Frankrig er den kompakte midtbane og hurtige kanter mere relevante.

Lad os få Mainoo hjem igen i aften. Så har man da en midtbanespiller klar til preseason :o
Manchester United Brøndby IF
Annonce