Man må da håbe, at Valencia på en eller anden måde overlever den højre back. I en trup hvor Brown, Rafael, O´Shea og Hargreaves alle kan spille den position, og Fabio, Smalling og Fletcher tidligere har vikarieret er det nu en ren kantspiller, der skal varetage den opgave. Heldigvis har Shirkov ikke vist noget som helst offensivt.
Mølby har været stille i et stykke tid, men udbryder pludselig, at Chelsea måske tænker "Ok, så taber vi 1-0 i dag og ordner det på Old Trafford." Det ville i givet fald være en lidt fjollet plan.
Hold da op, jeg må sku være ærlig at sige jeg havde forventet en lidt mere tæt affære, men chelski har sku ikke budt ind med meget idag, skidt kamp af dem, men syntes nu det er arbejdsdrengenes skyld Giggs, Rooney, Park, osv. stort!!!!
Ancelotti er kommet i tanke om, at Valencia spiller i forsvaret og sætter Malouda ind i stedet for Shirkov. Anelka sættes også ind og lidt overraskende er det i stedet for den særdeles aktive Drogba og ikke den særdeles inaktive Torres.
Werge har ikke nævnt så meget omkring sin fornemmelse vedrørende en forestående Torres scoring i løbet af kampen. Her har han dog en nærliggende anledning, da et fantastisk hovedstød fra spanieren kræver en endnu mere fantastisk redning fra van der Sar. Måske - kun måske - ved Ancelotti alligevel lidt om fodbold.
Van der Sar får en advarsel for at trække tiden - denne gang ved at simulere, at han ikke kan sparke et målspark. Hans alibi undermineres da også en smule af en række efterfølgende spark på 60-70 meter.