Det forklarer heller ikke hvorfor United ventede med at afgive et bud, efter Tevez var begyndt at forhandle med andre klubber.
Som jeg skrev i et andet indlæg, var det sandsynligvis for at kunne presse prisen, at man ikke udnyttede købsklausulen. Den var angiveligt på omkring £32 mio., mens man efter sæsonen fik forhandlet prisen ned på omkring £25,5 mio.
Det er også en mulighed, at United ikke ville bruge så mange penge på ham i første omgang, men da man kunne få £80 mio. for Cristiano, var der ekstra penge i kassen, hvorfor man nu havde råd til at beholde Tevez. Hvis Ferguson kun havde en transferpulje på ca. £20 mio. inden Cristiano handlen, var der jo ikke råd til Tevez.
Ferguson var ikke inde i de forhandlinger, da det sandsynligvis var Gill der forhandlede med Joorachbian.
Ferguson ringede personligt fra sin ferie i Nice, for at bede Tevez om at blive i klubben. Det var selvsamme Fergie der ikke dukkede personligt op sidste sommer, og derved missede chancen for at signe Aron Ramsey. Det giver bare ikke mening, at han så i år ringer til Tevez, hvis han ingen intentioner havde om at beholde spilleren.
Altså hvis du i virkeligheden mente at 3. angriberen ikke var god nok, så skal du da skrive det så vi andre også forstår at du mener den 3. angriber ikke er god nok. Og ikke at der ikke fandtes en 3. angriber på holdet i sæsonen før Tevez kom til. Du fik jo formuleret at grunden til man hentede Tevez var at holdet manglede en 3. angriber da Saha var meget skadet, dermed er vi jo ovre i sæsonforløbet, og ikke i silly season.
OK, skal jeg prøve at tage den igen:
United havde 2 angribere mod slutningen af transfervinduet i 2007. De to angribere var Louis Saha og Wayne Rooney. Ferguson stod frem i medierne og sagde, at der sandsynligvis også var brug for en 3. angriber, efter han havde brugt i nærheden af £50 mio. på Nani, Hargreaves og Anderson (rekord for United i et transfervindue). Derefter kom der gang i forhandlingerne med MSI og Tevez, som udtrykte et stort ønske om at spille for United.
Efter en del tovtrækkeri, og vist nok en trussel om, at udlevere alle papirer til FA (det var Joorachbian der fremsatte den mod West Ham, der viste stor modvilje til at give slip på ham), skrev Tevez under på en 2-årig lejeaftale, som angiveligt kostede United £8-10 mio. med en købsoption på spilleren til en pris der angiveligt var på ca. £32 mio.
United havde altså 2 angribere (Rooney og Saha), før Tevez blev købt, og det var givetvis meningen, at de 3 skulle indgå i en rotationsordning (ja, nok mest Tevez og Saha).
Da Saha så kun var klar i omkring 5 kampe i løbet af sæsonen, fik Tevez en del mere spilletid.
Dog beklagede han sig selv i løbet af sæsonen over, at han ikke kunne klare 2 kampe om ugen så ofte som det var tilfældet.
Han havde i øvrigt spillet Copa America i sommeren, og var derfor udkørt i starten af sæsonen.
Jeg har aldrig påstået, at det var pga. Sahas skadesforløb, at han blev hentet. Jeg har sagt, at han fik mere spilletid end forventet, på grund af Sahas mange skader.
Det var i øvrigt dig der bragte Smith med i diskussionen, selvom han ikke var en del af truppen i 07/08 sæsonen. Jeg har ikke bragt 06/07 sæsonen op i denne diskussion.
Fakta er at man hentede en hængende angriber. Derfor må man da også konkludere at man har ledt efter hængende angribere. Det er simpel logik for burhøns som ikke kan være så svært at forstå.
Nej, det er en skidt ræssonering. I stil med, at United skulle have planlagt kontraktforhandlinger, og brugt en masse tid og penge, for at tage sig godt ud i medierne.
Man hentede den angriber man vurderede ville være bedst, som var tilgængelig på tidspunktet, punktum. Hvad type angriber han var, tror jeg ikke spillede med i overvejelserne, og mange journalister klandrede jo også Fergie for, at have signet en angriber der mindede alt for meget om Rooney.
I øvrigt er jeg ikke sikker på at han har spillet hængende angriber i hele sin karriere.
Det er din udlægning af tingene. Min udlægning er at Tevez blev frosset grundet taktiske årsager, for han blev jo stadigvæk henvist til bænken selv om han f.eks. var holdets topscorer i december måned med 6 kasser i syv kampe.
Men af de 6 mål lavede han 4 i den ene kamp, hvor ingen af holdene forsvarede ret godt. Han var ganske uskarp i kampen efter.
Nej. For Neville, Giggs, Scholes og Nani var alle rotationspillere før Tevez blev degraderet.
Tevez var også købt som rotationsspiller. Han fik bare mere spilletid i sidste sæson, fordi Saha var så skadet som han var. Men når Tevez selv har haft problemer med at spille 2 kampe på en uge, er hans antal af kampe i 08/09 sæsonen jo ikke noget at være sur over. Berbatov skulle jo også spilles ind, og det må Tevez da kunne forstå, hvilket jeg også tror han gjorde.