På mange måder er rastløshed og kedsomhed kilder til mange dumme, onde ting i denne verden. Og når du, Crazy, inden for et par timer ikke alene agiterer for, at den ´korporlige´ fremfærd er den eneste forskel mellem Ferguson og Mourinho, men tilmed lige når at sætte spørgsmåltegn ved, om Guardiola overhovedet har bevist noget, ja så nærmer vi os det punkt, hvor dine udsagn bliver mindre interessante, og hvor det mest interessante pludselig bliver, hvad der driver dig i ud i så tåbelige et par bemærkninger.
Påstand 1) Den eneste forskel på Mourinho og Ferguson er, at Mourinho er blevet ´korporlig´ (i øvrigt et lorte-ord i sammenhængen).
- Hvis vi skal starte med, hvad Ferguson og Mourinho har til fælles, er det indlysende, at de begge to bruger medierne, og at de begge to bruger medierne til at tage presset af deres spillere. Den største forskel består i, at Ferguson gennemgående har optrådt med et minimum af værdighed. Vel har der været for meget polemik omkring dommere primært, men grundlæggende har han altid udtrykt respekt over for sine modstandere og trænerkollegaer. Du ser ham ikke forfalde til de samme personlige angreb, som Mourinho har lavet. Som Coppell også anfører, har Mourinho taget hysteriet til nye højder. Hans ´finger i øjet´ var vel i virkeligheden blot kulminationen på to år, hvor han mere eller mindre er sunket længere og længere ned. Hans angreb på Lo Monaco og spillerne i Catania var pinlig, hans udfald mod det italienske og sidenhen det spanske forbund var pinlige, hans udfald mod Barcelona var pinlige. Du har ikke set Fergie nå det lave niveau.
Påstand 2) Pep Guardiola har et nemt job og har blot ført de spillere videre, der var i klubben .
- Altså, lad os lige dvæle lidt ved hans resultater med Barcelona B, som var ganske imponerende. Ikke alene vandt han rækken, men han dygtiggjorde samtididig en række spillere, der sidenhen er trådt direkte ind på førsteholdet - 2 af dem var enddog stærkt medvirkende til, at Spanien blev verdensmestre året efter. Pedro og Busquets talenter synes indlysende nu, men det er altså værd at bemærke, at ingen af dem var i nærheden af 1.holdet, da Rijkaard styrede holdet - i løbet af to sæsoner under Pep blev de begge to en del af Spaniens og Barcelonas hold. Det var som svar på dit sludder om hans evner til at gennemføre et generationsskifte.
- For det andet overtog han et hold, der underpræsterede, og hvor nykkerne hos Eto og Ronaldinho var godt igang med at æde holdet op indefra. Ganske kontroversielt vælger han at afskippe Deco, Eto og Ronaldinho kort efter sin ankomst - på trods af at de samme spillere få år tidligere havde været katalysatorerne i holdets fine resultater. Resten er historie. På tre sæsoner har han hjemført tre titler på umådelig sikker vis, han har vundet to CL-titler og røg ud i en tæt, tæt semifinale mod Inter i den sidste sæson. Holdets spil har nået et niveau, der spillemæssigt var langt bedre end under Rijkaard, og han har - ud af ingenting - hevet spillere som Busquets, Pedro og nu Thiago frem.
Man kan ikke foretage generationsskifter på 3 år, og man kan ikke bygge noget op fra bunden, når det fra begyndelsen ligger i toppen. Men ud fra de givne rammer har han præsteret langt over hvad, man kan forvente.
Jeg synes, du skal gøre op med din kedsomhed og rastløshed, Crazy. For din egen og ikke mindst for vores andres skyld.
\\\"He got a cake but when it was Roberto Carlos´s birthday, the president of Anzhi gave him a Bugatti.
\\\"I don´t expect City to present Yaya with a Bugatti, we only asked that they shook his hand and said ´we congratulate you´.