Læs nu dine indlæg igennem før du poster dem TBJ. Det er svært at tage din stemme i debatten seriøst, når du skriver som en forpustet 12-årig - det antager jeg at du ikke er? Du er jo åbenlyst ikke ordblind, så det må kunne gøres bedre.
Selvfølgelig er Rooney ikke den eneste klassespiller i truppen, og det virker generelt åndsvagt at drage konklusioner ud fra dagens kamp. Vi møder en formstærk 4. plads, som er helt bevidste omkring at de vil miste deres momentum med to Manchester-nederlag i træk. Derfor er de indstillede på at kæmpe røven ud af bukserne, hvilket selvfølgelig gør det til en svær opgave. 1. halvleg var en sløv omgang, hvor der alligevel blev produceret tilstrækkeligt med chancer, mod en af de bedste defensiver i PL, til at en føring ikke havde været urimelig. 2. halvleg er bestemt godkendt, og det er jo sort uheld at holdet ikke nupper alle 3 point i det sidste kvarter.
Kun to spillere falder igennem i dag. Den ene er Fabio. Han bidrager egentlig udemærket offensivt, men lider, præcis som sin bror, stadig af defensive børnesygdomme. Det havde ikke været urimeligt om han havde fået sit andet gule kort mod slutningen af kampen, og i overtalsfasen begår han flere dumme frispark i situationer hvor han bakkes fint op af holdkammerater. Dette var med til at give Newcastle pusterum og mulighed for reorganisation i perioder, hvor de ellers sejlede rundt på egen banehalvdel. Macheda gør ligeledes et dårligt indhop. Han overplacerer et hovedstød fra fem meters afstand, og stjæler en direktør fra Vidic. Det skal blive bedre, hvis ikke han skal lide samme skæbne som Obertan til sommer.
Ashley Young spiller sig op mod slutningen af kampen, og selvom Chicharitoo viste mangler i sit pasningsspil, så var han konstant en kilde til uro. Man må jo bare tage hatten af for hans placeringsevne i feltet, som er i absolut verdensklasse. Rent uheld forhindrer ham i at blive matchwinner. Både ved den knebne offside og ved Simpsons mirakelredning på stregen.
Og lad nu være med at bruge CL som målestok. Tre CL-finaler på fire sæsoner vidner om kontinuerlig klasse. Havde det ikke været for en hjerneblødning mod Bayern i forrige sæson, havde vi endda stået med fire finaler på stribe. Det siger mere om Barcelonas klasse end om Man. Utd.´s mangler, at trofæet kun er løftet én gang i denne periode.
Opskriften på sejr mod Barca er dog ikke lig med succes i PL, så det vil være idiotisk at lægge transferpolitik efter dette. En central midtbanespiller med kreativitet i støvlerne vil, indrømmet, gavne. På hvilke andre positioner vil vi kunne styrkes markant med indkøb indenfor transferbudgettets rammer TBJ?
20