Van Persie kan blive en vanvittig god signing. Købet giver jo egentlig god mening i den forstand, at han har nogen spidskvaliteter, der tilsammen udgør det tætteste, vi kan komme på United-DNA; en blændende teknik, et sublimt spark, ærgerrighed og i et mere abstrakt rum kan man også tale om, at han har den der form for arrogance i sit spil, som har kendetegnet en lang stribe af vores profiler over den seneste årrække.
Det er givetvis overflødigt at tale om, hvorvidt endnu en angriber kan give Fergie hovedpine, og hvorvidt det kan spænde ben for andre offensive profiler. Sæsonen byder med al sandsynlighed på over 50 kampe, og der bliver derfor rigeligt med muligheder for at lade forskellige formationer komme i spil. Fleksibiliteten hos spillere som Rooney, Kagawa, Young og Welbeck taler ydermere for, at det ikke giver mening at tale om, at vi nu har fire, fem eller seks angribere. Den eneste stationære angriber, vi har i truppen, er fortsat Chicha.
Købet skal vel først og fremmest ses i det lys, at muligheden bød sig. Så kan man altid diskutere, om prisen er for høj. Men kan han ramme nogenlunde det niveau, han præsterede i fjor, er pengene godt givet ud.
\\\"He got a cake but when it was Roberto Carlos´s birthday, the president of Anzhi gave him a Bugatti.
\\\"I don´t expect City to present Yaya with a Bugatti, we only asked that they shook his hand and said ´we congratulate you´.