Snak

Ah, Kongen, det er jo naturligt, at det hold, der ikke er tilfredse med resultatet et kvarter før tid, også er det hold, der ender med at presse på. Det ser du jo i de fleste kampe. At spillestilen skulle have som mål at virke fra det 75.minut virker ærlig talt en anelse dumt.

Det til trods, er det vel netop det ry United har, at kampen ikke er ovre før der er fløjtet. Det kan næppe tilskrives tilfældigheder, at man i en årrække har været blandt de hold som oftest lukker i slutminutterne. Om det handler om koncept eller bare tro grundlagt i empiri kan altid diskuteres, men det ændrer ikke på at man er ligaens bedste når det gælder at vinde de grimme kampe. Det er en fantastisk kvalitet.

Nu forholder jeg mig til hele kampen.

Ud over de tre mål - og straffesparekt - så har RvP alene to andre helt åbne chancer til at score. Det alene er noget mere end jeg husker Southampton producere. På den baggrund finder jeg det ikke fuldstændig ubegribeligt, at holdet vinder.

Ja, og den slags har det lykkeligvis med at være selvforstærkende. Det ændrer dog ikke på, at det næppe er kampplanen, at man først sætter trumf på til sidst.

Duncan, jeg forholder mig også til hele kampen, og det var jo ikke ufortjent, at Southampton kom foran - det var fortjent begge gange. Og da de fører 2-1, har de masser af muligheder for at komme yderligere foran. Puncheon har et nærgående forsøg, og i samme periode slår de et hav af farlige indlæg, der var ret farlige. Come nu on.

Puncheons chance er - udover målene - den eneste store chance, jeg kan huske for Southampton. Så medmindre du kan supplere med mere end "farlige indlæg", så er forholdet vel som minimum 2:1 i Uniteds favør.

Southampton - Manchester United 2-3:

Possession: 45% / 55%
Corners: 4 / 7
Goal attempts: 15 / 20
On target: 4 / 7
Fouls: 8 / 4
Offside: 2 / 2

Hvis du så kampen, opdagede du sandsynligvis, at vi var - skal vi sige - ´lidt´ sårbare på indlæg. Jeg talte fire til fem situationer i anden halvleg, hvor det er tilfældigheder, der afholder dem fra at komme til afslutning tæt under mål.

Tilfældigheder = Forsvarsspil?

I de glade 99-treble dage synes jeg vi lagde et voldsomt fysisk og spillemæssigt pres hen mod slutningen af kampen. En belejring om man vil.

Nu til dags - og i går f.eks. - kommer vores comeback nærmest på trods af et ikke eksisterende pres. Nu virker det mere som om, det bare er en gammel og indgroet tro på, at det nok skal ske, selv om spillet egentlig ikke berettiger den tro på nogen måde.

Jo jo, vi havde masser af spil, men det var ufarligt boldflytteri mere end det var tungt pres.

Men det kan selvfølgelig også bare være mig, der er et gammelt røvhul, der har passeret de 40 og derfor automatisk synes, at alt var bedre i gamle dage.