Nu skal jeg gøre det ganske kort. Derfor tilgiver du forhåbentlig, at jeg overser de passager i dit seneste indlæg, hvor dit gude-kompleks igen løber af med sig. Here goes:
Sjovt med din snak om gude-kompleks, når du lige har snakket om at du har lov til at gøre noget, mens jeg ikke har.
Jeg mener du husker vel stadigvæk hvilket niveau du hoppede ind i debatten på? Jeg mener du snakker om folk som opfører sig som pattebørn skal behandles således, og hvordan var det så lige at du hoppede ind? Er du sur over jeg ikke behandler dig som et pattebarn, men prøver at nå ind til dig på en voksen måde? Eller hvad?
Håber ikke det er en reiteration af hvad tidligere er blevet uddybet, som mangler i dit indlæg. Lad os se.
1) Du mener, man bør udvise forståelse for fjolser, der skaber sig i klubtrådene, hvis de er tilpas kede af at have tabt.
Igen...Hvis man projicerer at man har forståelse for deres frustration, så går man ikke ned at den modsatte sti. Hvis man ikke har forståelse, så kan man selvfølgelig ikke gøre andet.
Du har ikke forståelsen, især med tanke på at du ikke mener du bliver frusteret over fodbold. Trods du meddeler at du forstår, når det er en kammerat, hvilket vel viser en forståelse for konceptet for andre, og dets eksistens. Men du vælger at tolke dem som idioter. Nuvel - det må du også godt. Jeg synes dog man bør udvise ekstra tålmodighed, med tanke på at de fejlagtigt får en mand ekstra smidt ud, et mål imod sig som ikke skulle dømmes, efter at have kæmpet sig tilbage fra en 0-2 - og alt sammen på hjemmebane, som ikke bør, men ofte har en fordel, da der normalt skal noget ekstra til at hjemmeholdet får noget imod sig, så det kræver sin dommer at dømme mod hjemmeholdet - og hvis det til og med lugter langt væk af foræring via favorisering, så kan det bliver for meget af det gode. Men det kræver man har empati, og hvis man har det, så er det jo noget underligt at man kaster det ud i skralderen, og provokerer, og til sidst beder dem om at skride.
Dette omhandler stadigvæk ikke at man beder dem om at skride, men at Alsens i selvsamme indlæg både udviser forståelse, samtidigt med at han går igennem et forløb, som går fra forståelse, til ligegyldighed/provokation, til hån. Jeg havde ikke sagt noget hvis han blot havde bedt dem om at skride over i deres egen tråd, så ville jeg blot tænke han ikke forstod at de var frustrerede. Men nu viste han denne forståelse - og alligevel bad han ikke om at de gik andetsteds med deres overstregen retorik i forhold til modstandertråden på en pæn måde, men valgte at dreje kniven rundt. Denne foragt harmonerer ikke med empati og forståelse, som han først medgiver via at give dem ret i at Torres´ ikke skulle smides ud, samt målet ikke skulle være godkendt.
Man kan jo selvfølgelig også tolke det som at Alsens er et lille menneske, og fryder sig over dette faktum, og finder det fortjent. Jeg valgte at ikke se det således, men ville spørge ind til denne dualitet.
2) Jeg mener, det er næsten imponerende omgang sludder. Jeg mener i øvrigt, at du af alle er den sidste, der bør diktere god stil.
Jeg sagde blot at der var disharmoni i hvad han forstod og hvad han gjorde. Det er jeg nok den rigtige til at sige, siden jeg forstår frustrationen de måtte sidde med, og samtidigt forstår at der er disharmoni i hans indlæg.
Se nu kunne jeg så forsvare min stil, og så ser vi det uundgåelige respons fra laverestående individder, om at jeg er selvhævdende, når jeg egentlig siger det som det er, og giver svar på tiltale(som jeg åbenbart altid skal som den eneste), men alligevel bliver klandret for jeg besvarer det. Jeg gad godt at møde en herinde som nærmede sig mit niveau - både når det kom til debat, så vel som moral. Lad mig sige det sådan, så har jeg vist ikke sagt for meget. Jeg ved jo godt at folk inderst inde ved sandheden. Hele deres reaktionsmønster fortæller mere end hvad de påstår. Så er der jo selvfølgelig medløberene som håber på at få accept ved at hate på mig - det giver altid pote for andre. Det er dårlig stil, hvis du spørger mig.
Måske skal jeg til at begynde at kritisere folk noget mere, frem for at hele tiden prøve at forsvare mig mod angreb fra folk, som jo egentlig prøver på en kontraanklage, for deres egne mangler. Jeg er den eneste som bliver bedt om at ændre mig. Og det er vist også ligegyldigt hvad jeg gør, og hvor godt det er. Og hvor meget jeg beviser jeg ved hvad jeg snakker om. Tror ikke problmet er mig, men hvor jævne folk er, og at jeg spejler deres mangler, og derfor skaber det had. Så hvis det er dårlig stil at være god, og have en god moral, så er jeg nok skyldig. Og hvis det er god stil at argumentere som en retarderet, være bandwagoneer, løbe med en halv vind, sige noget sludder, have huller i hvad som siges, fordreje hvad som siges, så har jeg ikke god stil. Men nu vender jeg ikke op og ned på hvad moral er, trods at samfundet er fuldkommen blevet amoralsk, og derved normen.
3) Du snakker derefter om...et-eller-andet, jeg lyttede ikke efter, men overvejede i stedet implikationerne af det, vi snakkede om. Og de er, at du fremover bør finde dig i et væld af tåber i din klubtråd, mens jeg stadig er i min gode ret til at bede dem om at kradse af.
"Du snakkede derefter om ... et-eller-andet, jeg lyttede ikke efter". Det er vist hvad man kan kalde for en selverkendelse. Men jeg værdsætter altid ærlighed. Noget som er en sjældenhed jeg bliver bemødt med. Det hjælper dog ikke din sag. Håber du forstår hvorfor.
4) Jeg finder frem til, at jeg på baggrund af ovenstående kan leve med, at vi er uenige, for dit ævl er ævl, men det er dit ævl, og derfor er det kun op til dig at skulle stå inde for det ævl. Og vigtigst af alt, leve op til det ævl.
Hvis du kan leve med at vi ser det forskelligt, og jeg har debatten med Alsens, som var den som forstod, hvorfor finder du det så nødvendigt at svine mig til når jeg forklarer dig hvordan jeg ser det, når du spørger mig?
Når du finder frem til noget, så kan man vist konkludere på at du læser som dårligt, og istedet vælger at se hvad du ønsker at se.
5) Nom. Nom. Nom.
Er det bongen som tændes op igen?