Kunsten er at adressere problemer, inden de opstår. Jeg var en af dem, der sidste år havde den, indrømmet, småforkælede indstilling, at man egentlig udskød problemerne ved at vinde mesterskabet, som man gjorde i fjor. For første gang nogensinde vandt Ferguson et mesterskab, som var det det sidste (hvilket det jo så også var) og ikke som en, der også ville vinde det næste år. De sportslige gevinster ved sidste sæson begrænsede sig hårdt sagt til, at en lille håndfuld spillere vandt fodfæste (Evans, De Gea, Rafael), mens det blev en rodet mellemsæson for spillere som Smalling, Jones, Welbeck, Rooney, Cleverley og Büttner.
Dygtige Michael Cox skrev for nylig ret rammende, at det altså var tilbage i december 2011, at vi stillede op mod Blackburn (og tabte) på OT med en central midtbane bestående af Rafael og Park Ji-Sung. Vi er på kanten af det fjerde transfervindue siden da, og på den front er Cleverley kommet tilbage fra udlån, og Scholes blev hentet tilbage fra pension, mens vi gav slip i et af europas mest indlysende talenter i form af Pogba. Det er såre simpelt en gennemført elendig håndtering af et indlysende problem.
En anden elendig håndtering har vi set med Rooney. Jeg har for længst opgivet at forsøge at hitte ud af, hvem der står med ansvaret for, at det har udviklet sig, som det har, men på bundlinjen står der, at vi har haft en tydelig utilfreds spiller rendende i snart et halvt år, og at medierne tilsyneladende er blevet det eneste sted, parterne kan kommunikere med hinanden. Det er så langt under det niveau, man burde kunne forvente af en klub af vores størrelse, og det er givetvis overflødigt at nævne den skadelige indvirkning den slags sagaer har på alt lige fra omdømme til stemningen i omklædningsrummet.
Som jeg også har skrevet tidligere, har jeg også mere end svært ved at se den sportslige gevinst ved den netop overståede tour. Nok har skader været medvirkende til, at vi endnu ikke har set et hold i nogenlunde stærk opstilling, men der har for så vidt heller ikke været en modstander endnu, hvor det har været påkrævet. Hvis man sammenligner vores tour-program med det ditto for Chelsea, Arsenal og City, ligner det unægtelig, at vi kommer til at bruge lidt længere tid på at finde rytmen. Og vi har ikke ligefrem et startprogram, der indbyder til den slags øvelser...
Jeg har egentlig indstillet mig på, at det her kan blive en mellemsæson, som vi også havde dem tilbage i tiden med Chelsea-dominansen. Dengang byggede vi op til en ny storhedsperiode, og spillere som Januzaj, Zaha og Jones borger for, at fremtiden bliver lys. Desværre har man bare sat Moyes under et helt urimeligt og unødvendigt pres fra dag 1. Det er der, den største forbrydelse ligger.
\\\"He got a cake but when it was Roberto Carlos´s birthday, the president of Anzhi gave him a Bugatti.
\\\"I don´t expect City to present Yaya with a Bugatti, we only asked that they shook his hand and said ´we congratulate you´.