Personligt kan jeg ikke se det store lys i Fellaini, ud over lidt ekstra på dødbolde.
Kan ikke se hvad han skulle kunne bringe, som Cleverley eller Anderson ikke kan. Han er ikke manden der kan være med til at spille os ud af situationer, hvor modstanderne lægger et højt pres, og han er ikke manden der lægger den skærende aflevering i dybden. Han bringer noget fysik, men hvis vi ville have haft en defensiv oprydder, kunne vi også se til andre sider.
Özil, ja, han er en klassespiller, men det ville betyde endnu en transfersaga omkring Rooney til vinter, og et endeligt farvel til Kagawa. Hvad med at prøve ham, før vi køber en spiller hvis spidskompetencer og placering er nogenlunde det samme.
Ander ved jeg ikke nok om, til at kunne udtale mig. Men hvis han har de kvaliteter, som flere påpeger, tror jeg sagtens han kan tilføre noget af det vi har manglet, og som vi alle sukker efter. Da jeg ikke kender til ham, kan jeg selvfølgelig ikke vurdere prisen. €36m lyder af meget for en relativt ukendt spiller.
Men vi er allerede ude over crazy bonanzapriser i dette vindue. Det er jo helt skørt hvilke priser spillerne i dette vindue er handlet til. Dem til PSG, Monaco, Real (og Neymar) har jo været handlet til priser man tidligere kun kunne få i FM (ej, nok nærmere CM), hvis man "snød" spillet.