For os der så begge halvlege var der flere bekymringer end glæder. Det er bekymrende at høre at Moyes synes vi spillede godt bortset fra at forære dem et mål. Det gjorde vi IKKE, meget lidt hang sammen indtil udligningen. Og det mod Premier Leagues svageste hold.
Vores midtbane fungerer stadig slet ikke. Bolden blev smidt til Januzaj og Nani, som selv skulle finde på noget. Og ja pt er de bedre end Valencia og Young, men vores spil savner fart og struktur big time. Stadigvæk.
De Gea - verdensklasseredning ved 1-0, holdt liv i kampen, havde generelt ikke meget at lave, men en skovtur til sidst kunne have kostet dyrt.
Rafael - ikke hans bedste kamp, virker naturligt nok rusten, men bedste højre back på sigt. No doubt.
Phil Jones - opmuntrende kamp, stor speed, gode indgreb. Lavede en kæmpekoger i første, der kunne have kostet, men nåede selv fremragende tilbage, da Gardner tøvede.
Vidic - forfærdelig ved scoringen, anden kamp i træk med en elendig clearing og havde andre usikre indgreb. Virker et stykke fra sit bedste, frygtindgydende jeg.
Evra - solid kamp, især offensivt, lagde op til første scoring, men heller ikke han så god i første halvleg defensivt.
Nani - blandede bolsjer, en del gode initiativer, oplæg til andet mål tæller dog op. Med flere kampe i benene kan det blive godt fra ham. Burde have scoret i første på Evras gode oplæg.
Carrick - ok solid kamp, var næsten god i anden halvleg, men når han er makker med Cleverley er spillet på midten langsomt og ufarligt.
Cleverley - skidt, anonym kamp fra ham. Synes alt det offensive initiativ, han tidligere viste, er suget ud af ham. Gemen arbejdshest og boldflytter nu, og det er for lidt som Carricks makker.
Januzaj - Well, sikke et gennembrud. To flotte scoringer, mange selvtillidsfulde løb med bolden. Så tager vi med, at der stadig er mange boldtab og dumme beslutninger. Han reddede simpelthen vores røv i dag.
Rooney - skidt kamp efter flere gode. Ikke meget lykkedes i dag. Virkede træt, men kæmpede til det sidste som sædvanlig.
RVP - rigtig skidt kamp fra ham, ringere end Rooney, symptomatisk ved den kæmpeafbrænder til sidst. Havde det svært da Sunderland stod meget dybt i det meste af kampen. Virker lidt uskarp pt, men det kommer nok igen. Stadig vores eneste verdensklasse spiller.
Nu må vi bare håbe, at han og andre ikke kommer skadede hjem fra landsholdspausen.
\"At the end of this game, the European Cup will be only six feet away from you, and you’ll not even able to touch it if we lose. And for many of you, that will be the closest you will ever get. Don’t you dare come back in here without giving your al...