Jeg har fået læst både SAF´s og GN2´s biografier denne uge. GN2´s er en gammel sag, og det er en absolut kedelig, forudsigelig og underlig passiv biografi, som jeg ikke rigtig vil anbefale nogen at læse. Mange af de sjove historier bliver alligevel gengivet i andre og bedre biografier.
SAF´s var en sjov størrelse; hvis man ser bort fra den lidt underlige kapitel-inddeling, der må være en håndsrækning til de travle, elektroniske medier med skarpt opdelte kapitler som "Rooney", "Arsene Wenger", "Liverpool" og "Ronaldo", så er den ret vellykket. I sammenligning med fx. GN2, fremstår SAF langt mere reflekteret, interessant og ved sine meningers mod. Der har været en del polemik - især efter Keanes elegante modsvar direkte i Skysport - omkring, hvorvidt SAF har gjort nogen uret ved at skrive så frit. Jeg forstår dog ikke helt polemikken; for det første er det jo ikke hverken overraskende eller kontroversielle angreb, han leverer mod hverken Becks eller Keane. Han står ved, at Becks blev for optaget af ikke-fodbold aktiviter i hans sidste år, og at Becks glippede en enestående mulighed for at blive et klubkoryfæ. Kontroversielt? Næppe.
Angrebet mod Keane er hårdere og langt mere kontant, men igen velunderbygget - han konstaterer, at Keane - som de fleste vel kan huske - satte sig selv over klubben tilbage i 2005, og at Keane sidenhen har haft problemer med at etablere sig som manager. Der bliver brugt hårde vendinger indimellem, og Keane fremstår som et rigtig dumt svin i omklædningsrummet de sidste år, men det skrev GN2 jo sådan set også - omend i knap så hårde vendinger - et par år før i sin biografi.
Der er også interessante aspekter, der knytter sig til de besværligheder, holdet befinder sig i nu. Fx. rejser han i mine øjne en lettere skjult kritik af Moyes beslutning om ikke at beholde folk som Meulensteen, Phelan og Eric Steele. Ferguson selv indrømmer åbenlyst i bogen, at man fx. havde store problemer med at skulle undervære en taktisk kapacitet som Quieroz de to gange, han forlod klubben, og især Meulensteen har haft en del at sige i den taktiske forberedelse sidenhen. Og selvom SAF anerkender Moyes klare handlefrihed, står det - i mine øjne - ret klart, at han mener, Moyes gamblede ved at bringe sine egne folk ind. David Gill fremstår i øvrigt også ekstremt kompetent, og der er ingen tvivl om, at det har været et kæmpe bet, at man har skiftet ud på to så tunge positioner på en sommer.
Det er da fint nok, at Moyes nu er ærlig omkring, at han endnu ikke har fundet sin idealopstilling, men vi skriver start november nu, og han har haft siden starten af maj til at planlægge sit hold. Selvom sommerens transfervindue blev en fiasko, ændrer det ikke på, at han har haft mandskabet og tiden til at hente flere point. Min største bekymring er fortsat hans hang til 4-4-2´eren, som jeg slet ikke kan se os operere i. Godt nok har Carrick været langt under vanligt niveau, men selv hvis han trådte i karakter, er vi ikke stærke nok på midten til at holde modstanderen stangen med to mænd, og når vores fløje - med undtagelse af en 18-årig belgier - har fortsat deres ideforladte trit, ligner det først et rigtigt skidt valg. Man har en fornemmelse af, at der sker ting og sager, når Kagawa er på banen, og at der er mere iderigdom. Jeg melder mig langtfra ind i det tudekor, der tilsyneladende er af den opfattelse, at Kagawa er løsningen på alle vores problemer, men når han ikke har fået chancen til at vise det, er det svært at bedømme. Rooney/RVP-makkerskabet fungerer ikke optimalt, og det må være på tide at starte med Kagawa i en hængende position bag en af de to. At man både har Welbeck og Chicharito på bænken derudover er selvfølgelig en unødig luksus, og der venter et svært valg - enten til januar eller næste sommer, når der skal tynges ud.
Selvfølgelig får Moyes lang snor, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at han også er træner på samme tid næste år. Det gør det selvfølgelig ikke lettere, at ligaen generelt er lidt tættere i toppen i år, og at Pool, Arsenal, Spurs og Chelsea alle er kommet godt fra start. Den slags har det dog med at udligne sig over en hel sæson.
\\\"He got a cake but when it was Roberto Carlos´s birthday, the president of Anzhi gave him a Bugatti.
\\\"I don´t expect City to present Yaya with a Bugatti, we only asked that they shook his hand and said ´we congratulate you´.