Du taler udenom. Jeg sammenligner os ikke med de bedste i europa, men jeg konstaterer, at vi er på et markant højere niveau end Sociedad, så længe vi spiller dem, som vi skal. Det gjorde vi ikke igår, og det falder tilbage på manageren.
Hvordan skulle vi have spillet dem da? Fuld gas fremad, og så åbne op for omstillinger, som de mig bekendt er ganske skarpe på. Vi gjorde nok til at vinde, men et par spillere kunne ikke ramme en ladeport fra to meters afstand. Det er de to spilleres fejl, at vi ikke vandt, ikke Moyes´.
Hold nu op med det der top10 eller dårligt - der er nuancer, og 90% af holdene fra de store europæiske ligaer placerer sig herimellem. Sociedad er da indlysende nok ikke et tophold - hverken på den nationale eller internationale arena. De er uden sammenligning en af de ringeste repræsentanter Spanien har haft i CL i rigtig mange år. Er de så et dårligt hold? Nej. Men modsat hold fra mindre ligaer - som FCK eller Basel - så har de ikke haft en entydig strategi med at pakke sig ned. På Old Trafford var de uhørt udiscplineret og sløsede. I første halvleg talte jeg 5-6 foræringer midt på egen halvdel, samtidig med at afviklede deres kontrafaser elendigt. Igår kunne de så glæde sig over, at de havde langt mere tid på bolden, og at det var nemmere at spille over vores midtbane, men deres manglende niveau blev endnu en gang demonstreret ved den totale udeblivelse af reelle målchancer.
Det er også fint nok, at Sociedad så er et dårligt hold, lad os bare sige de er det, men sålænge vi heller ikke selv er gode nok, så hjælper det jo ingenting. Det kan godt være vi er Manchester United, men holdet p.t. er ikke godt nok, til at leve op til den standard der har været de sidste 20 år. Vi har Van Persie og Rooney der på dagen er verdensklasse, ellers er vores offensiv ret begrænset, for jeg giver stadig ikke meget for Kagawa, og Januzaj er stadig for ung til, at han skal bærer holdet alt for meget. Den centrale midtbane, uanset hvem man kaster ind, er heller ikke United-standard på nogen måde.
Haha, tak for historielektionen. Du behøver nu slet ikke hoppe så langt tilbage for at finde en anderledes tilgang. Jeg gider slet ikke forholde mig til de to Real Madrid kampe. Det var din egen tomme argumentation, der placerede Barcelona og Real Madrid på ´en anden planet´. I øvrigt var vi fremragende med i begge kampe (indtil udvisningen), og hvis du vil tælle chancer, så producerede vi flere chancer på Bernabeu, end vi gjorde igår.
Men jeg forstår stadigvæk ikke helt din argumentation - du bliver ved med at tale vores nuværende mandskab ned, og du bliver ved med at tale Sociedad op, men alligevel kan du ikke se det problematiske i, at vi med en række b-løsninger igår? Hvor er logikken i det? Hvis vi virkelig er så dårlige, og Sociedad virkelig er så gode, så var der vel ikke andet for end at stille op i allerstærkeste eller hvordan?
Hvis du lod Barcelona og Real Madrid spille med i PL, ville de med garanti ende i top 2, det er jeg slet ikke i tvivl om.
At vi skabte flere chancer på Bernabeu er rigtigt, men jeg har heller ikke sagt, at vi var fremragende i tirsdags, bare at vi havde mulighederne til at vinde. Og ja, vi var med i begge kampe mod Real Madrid, det fortæller nederlaget på sammenlagt 2-3 ganske godt, men spillemæssigt kunne man godt se, hvem der var det bedste hold, for vi skulle ikke nyde noget af, at gå op og møder Real Madrid, ikke engang på Old Trafford, hvor vi efter en tam 1. halvleg, får et mål foræret i starten af 2. halvleg. Vi havde enorm respekt for Real Madrid, og sådan var vi altså ikke før i tiden, dengang vi virkelig havde et klassemandskab. Ferguson har godt kendt holdets begrænsninger, og prøvede derfor at fedte den hjem.
Min mening om Sociedad er bare, at når de bliver nr. 4 og nu ligger nr. 7 i en liga som den spanske, så er de altså bare ikke et decideret dårligt hold. B-løsninger er din holdning til de pågældende spillere, for sandheden er jo ikke, at en midtbane med Jones og Cleverley er markant bedre end Fellaini og Giggs, de er nogenlunde lige dårlige, og derfor gjorde det næppe den store forskel, at de spillede fremfor duoen fra Fulham-kampen.
Ej, hør nu her: Fem dage. Fem dage. Fem dage. Det er rigeligt med tid til at restituere. Man sparer spillere, hvis der er 3 dage eller måske 4. Og selv hvis vi køber præmissen om, at det giver mening at spare spillere, så har vi igen blot udskudt problemet til om to uger, når vi står over for en ny midtuge-kamp og PL-bold i weekenden. Jeg kan i øvrigt afsløre, at Arsenal lige har haft hele kavaleriet ud i en absurd intens dyst i Ruhr-distriktet. Så mon ikke, om vi havde klaret os på det parameter alligevel på søndag.
Jeg tænker ikke så meget på tidsrummet mellem kampene, men mere på potentielle skader. At Arsenal har stillet med fuldt mandskab i Dortmund, er der ikke noget at sige til, for et nederlag i går havde stort set sendt dem ud af CL. Vi kan stadig selv afgøre det, og det må være det vigtigste.
Haha nej. For det første har det aldrig været hans hensigt at spille efter det uafgjorte på udebane. I mange år stillede han jo med stærkeste på udebane, mens der tit blev plads til mere eksotiske indslag på Old Trafford, hvor vi var suveræne. De sidste år vaklede han i europa, og i hans biografi indrømmer han i øvrigt blankt, at han tog for let på gruppen, da vi røg ud i 2011.
Og nej, vores position er ikke ideel. For det første er et avancement jo ikke målet, målet er at avancere som 1´er. Det kræver sandsynligvis minimum fire point i de to sidste kampe, og Moyes har tydeligvis ikke fundet takterne på udebane i europa endnu. Afhængig af kampen i Leverkusen er vi derudover også sandsynligvis tvunget ud i stille med stærkeste i de to sidste kampe, hvilket er et unødvendigt benspænd i vores bestræbelser på at komme tilbage på rette kurs i ligaen.
Hvis vi har haft en kæmpekamp den følgende weekend, efter en udekamp i CL, så tvivler jeg på Ferguson stillede med stærkeste hold.
Hvis vi havde vundet i tirsdags, skulle vi alligevel stille i stærkeste i Leverkusen, og tabte vi så den kamp, havde vi stadig skulle stille i stærkeste mod Shakhtar. Leverkusen slog trods alt Shakhtar med 4-0 hjemme, så hvis ikke vi magter den opgave om en måneds tid, så er vi bare ikke gode nok til CL. Vi kan jo også vinde i Leverkusen, og så skal vi bare have et point mod Shakhtar på Old Trafford, såfremt de slår Sociedad hjemme om tre uger, ellers er en sejr i Tyskland nok til at sende os videre, også som 1´er.