Alsen, jeg tvivler meget på, at Man. Utd. havde præsteret en ligeså dårlig start på et titelforsvar, hvis Ferguson havde taget endnu en sæson. Man. Citys titelforsvar i sidste sæson, hvor de halvvejs inde i sæsonen var otte point efter Man. Utd., blev udskreget som historisk dårligt. Moyes har gang i et endnu dårligere titelforsvar i denne sæson...
Og nej, Moyes overtager ikke den bedste trup i PL. Men hvad havde alternativet været? Skulle Ferguson have købt alle de spillere, der efterspørges pt., inden Moyes havde sagt ja til jobbet? Det er da langt bedre, at en ny træner selv kan pege på de dyre indkøb, som skal erstatte de aldrende spillere, og at en ny træner selv kan bestemme, hvornår de aldrende spillere er blevet for gamle. Hvis det stod til Ferguson, havde Rooney måske været fortid. Jeg tror ikke, at Moyes hænger på nogle spillere, som han ikke kan komme af med, og det er et stort plus. Derudover har Moyes selv muligheden for at få nogle af Fergusons uafsluttede projekter til at lykkes. Selvfølgelig går den slags ud over spillet og resultaterne, hvis Moyes heller ikke får dem til at lykkes, men muligheden for at Moyes finder svaret på nogle af Man. Utd.s problemer i den eksisterende trup, er altså til stede, og det mener jeg ikke som sådan er negativt, og han har jo eks. fået Rooney ind på rette spor igen. At Young, Nani, Kagawa og Anderson så stadig ikke er blomstret op under Moyes, kunne da tyde på, at han må opgive dem, men det er jo det, Moyes må bruge den her sæson på at finde ud af.
Van Persie har måske lidt overraskende vist sig som et mindre problem. Og så alligevel ikke. Walcott holder ikke igen med at understrege, hvor stor en klaphat Van Persie er, i sin selvbiografi. Det køb hænger nok meget sammen med Fergusons forfængelighed og ego og mindre sammen med Man. Utd.´s fremtid på den lange bane. Van Persie skiftede til Man. Utd. for at vinde titler, og han gider ikke overgangssæsoner.
CFC er en klub, der hurtigt har trykket på aftrækkeren, når trænerne ikke har leveret resultater med den aldrende trup. Moyes er dog ikke den situation, at han hænger på de gamle koryfæer, og der er imø. alt mulig grund til at betragte denne sæson som en overgangssæson og så se, hvad Moyes finder på til sommer.
Kloge folk har desuden fundet ud af, at trænere i deres første sæson i en ny klub ofte laver flere fejlkøb end i de næste sæsoner. Selvom Man. Utd. tjener styrtende med penge, så er det måske meget fornuftigt lige at se truppen an, inden man går transferamok - også selvom tiden måske viser, at der er brug for store indkøb for, at Moyes kan realisere sine planer.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"