Enig, Acheron. Det burde klubben og Ferguson være bekendt med. Men som jeg skriver, måske tog de bare fejl. Det er selvfølgelig også nemmere at leve med et stille væsen, når tingene går godt, men når tingene går helt katastrofalt og der ikke synes nogen bund i nedturen, så ville man gerne se lidt ild i øjnene og noget determination. Der er intet. Han ligner allerede en mand, der er fyret, selv om jeg ikke tror han er det.
Det er en ny situation for Moyes at være presset, for i Everton var han aldrig i fare, selv når de åbnede flere sæsoner med elendige resultater. Han havde så også en evne i Everton til at vende tingene, og derfor endte de sjældent udenfor top 7, og den evne skal han også finde frem nu i United. Forskellen er så bare, at i Everton var det hans spillere, nogen han havde udvalgt, det er det som bekendt ikke i United.
Normalt siger man fodboldklubber fyrer for hurtigt osv. Men jeg kan ikke komme i tanke om et eneste, verdensomspændende brand, hvor en mand i Moyes´ situation IKKE var blevet fyret med den katastrofale udvikling. Og heller ikke ret mange store fodboldklubber. Om overhovedet nogen.
Det er jo ikke bare en smule nedtur eller dårlig form. Det er jo det totale kollaps.
I sidste sæson holdte Arsenal hånden over Wenger, selvom de røg ud af de to pokalturneringer mod Bradford og Blackburn, og længe så ud til at glippe top 4. Ellers er det rigtig nok svært, at finde andre eksempler i nyere tid, på managers der har fået så lang snor som Moyes, i så stor en klub.
Ferguson fik tid, ja. Men hans udgangspunkt var mildest talt også et andet. Moyes overtager et hold med et hav af mesterskaber og 3 CL finaler inden for forholdsvist kort tid.
Fergusons umiddelbare udgangspunkt var et helt andet, i og med vi lå under stregen da han overtog, men han overtog dog et hold, der ikke var endt udenfor top 4 de foregående fem sæsoner, og havde vundet to FA Cups. Ron Atkinson blev fyret fordi han ikke magtede at skubbe os det sidste stykke, så vi vandt mesterskabet, for de fem top 4-placeringer og to FA Cups Atkinson leverede i perioden 1981-1986, var det bedste man havde set fra United siden Busby-dagene, men netop der viste klubben, at den ikke var totalt blødsøden.