Snak

PL-weekenderne har altid været fantastisk underholdning, nu er det noget, der skal overstås.

Det er den slags forkælede tilgange, der gerne måtte forsvinde.

Jeg har - ligesom Coppell - faktisk fundet det langt mere interessant at se United i år. Der er mere på spil, det er blevet mere uforudsigeligt. Underholdningsværdien har sjældent været større, hvis man anskuer det i sin helhed. Hvornår har der sidst været så meget på spil, som der i de her kampe? Lige nu udfordrer ethvert pointtab klubbens selvforståelse, og det slår revner i vores fundament. Meget kan man sige om Moyes og det nuværende hold, men de har på lidt over et halvt år skabt mere drama end Ferguson gjorde i sine sidste 3 år.
Hvis det er kampe, der for dig ´bare skal overståes´, kan det vel kun tolkes som, at du ser fodbold for at se dit hold vinde. Så har du sat dig selv i en ret udsat position.

Hehe, du har da godt nok et horn i siden på mig. Er du stadig fornærmet efter min lille Nani-kommentar?

Jeg bærer ikke nag mod brugere. Men jeg bærer helt klart nag mod den slags tåbelige kommentarer, du poster der. Den her klubtråd har været domineret af en høj saglighed de sidste år og meget lidt af den taber-patos, du dyrker der. Det har naturligvis været betinget af vores store sportslige succes, men modgang bør ikke anspore til den slags fjollede apati. Det er uværdigt.

Moralens vogter, tag lige mit indlæg med et gran salt. Det har da også sin charme, at følge holdet i en krisetid, hvor man bliver testet hver eneste kamp. Det er jeg enig i. Men det er da 100 gange sjovere, at være med i kampen om mesterskabet, og selvfølgelig regner jeg med tre point, når jeg ser fodbold. Det her er Manchester United.

Der skal nok komme flere "tåbelige" indlæg i fremtiden, du kan hidse dig op over.

Jeg finder vores elendige form ret stressende, fordi man ikke længere kan kigge i kampprogrammet og tænke: "Aha, Fulham hjemme... det bliver da en rolig eftermiddag så, og med lidt held måske endda festlig". Nu kan selv en hjemmekamp mod Fulham ligne en nervøs omgang, hvor håndfladerne bliver svedige, fordi katastrofen luger rundt om hjørnet.

I dag er Fulham på Old Trafford som en kamp på Camp Nou under Ferguson, fornemmelsen er den samme, hvor jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal tro. Men hvor det er meget logisk med en kamp Camp Nou, fordi Barcelona ER et verdensklassehold, så burde en hjemmekamp mod Fulham være piece of cake, men er det ikke i min verden. Jeg bliver ikke rigtig chokeret, hvis Fulham tager hjem med et point eller måske endda alle 3 på søndag, det er meget muligt som jeg ser det.

Uniteds kampe er da glimrende underholdning. Det er altid underholdende at se David slå Goliath, Titanic synke osv. Vores hullede forsvar er jo også en garanti for mål i hver eneste kamp.

Men skal man tage Schleimann lidt i forsvar er det jo forfærdeligt på samme tid. Det er jo grusomt at se de pinlige sammenbrud og pisseirriterende, at vi igen igen har stolpe ud, fordi det har de dårlige hold jo ofte. Hvis jeg var 65 og havde hjerteproblemer burde jeg helt klart ikke se kampene. Det ville være livsfarligt.

Jeg prøver at se de små fremskridt i kampene her og nu. Se Januzaj forbedre sig. Se Mata blive spillet mere ind. Se Smalling forbedre sig, selv om det godt nok er en rejse med bump på vejen.

Men dette desperate forsøg på en positiv tilgang kan ikke 100 pct overskygge, at jeg dybt inde i knoglerne er usikker på, om Moyes nogensinde bliver den rigtige mand? Og lige nu hælder mine knogler til nej.

hehe Coppell. Well spoken.

Mht Moyes, så mener jeg nu, at man fortsat bør stå bag ham og give ham tid, præcis som man gjorde med Fergie. Tid til at hente flere spillere ind osv. Mata købet var fremragende, men der er brug for flere nye spillere - desværre.

Moyes har haft (mange) forskellige problemer at slås med, og har det fortsat. Personligt synes jeg, at han har gjort mange ting rigtigt, først og fremmest at han har givet alle (stort set) chancen i kampe af betydning - inden han evt vejer dem og finder x og y for lette. Han roterer desuden fint, og reagerer i kampene med udskiftninger og justeringer osv. At ikke alt lykkes er åbentlyst, men overordnet set gør han mange ting rigtigt imo. Under alle omstændigheder kan han vel ikke klandres for trupsammensætningen og de øvrige problemer, som han overtog fra Fergie.

Jeg bliver altid glad for at møde mennesker, der er mere optimistiske end mig. Og jeg kan kun beundre, når du ser lyspunkter i Moyes´ gøren og laden.

Jeg synes generelt, at vi (udover at vi taber latterligt mange kampe) spiller noget røvsygt bold under ham. Han virker meget mere forsigtig end Ferguson, der ellers blev ret forsigtig især på sine gamle dage.

Jeg ved godt at det vigtigste er at vinde. Helt klart. Men er det for meget forlangt, at en klub med vores massive økonomiske muligheder, som på den økonomiske front stadig er i verdens top 7-8 stykker, også spiller noget bold, man gider at se på???

For det er sgu ikke tilfældet nu - og var det sandt at sige heller ikke de sidste par år under Ferguson, men der var der jo den formildende omstændighed, at vi som regel vandt. Og trods alt spillede mere sammenhængende endnu.

At sammenligne Ferguson´s situation med Moyes er ude på dybt vand.

Ferguson tog over for et hold der kæmpede for overlevelse. Jeg er dog ikke så gammel at jeg kan huske hvordan vi spillede. Og historierne siges Ferguson var tæt på fyring pga manglende resultater. Men hvordan var spillet under Ferguson i starten?

Moyes kan få nok så mange spillere, verdenstjerner etc.. Men hvad nytter det når vi mangler et spille koncept? Alt kommer fra individuelle præstationer.
Jeg græmmes, og det er ulideligt at se United spille for tiden. Resultater er noget der kan arbejdes på. Men problemet ligger så meget dybere.. Moyes burde fyres.

Som jeg ser det, så har spillerne mistet den vindermentalitet/arbejdsraseri de havde under Ferguson. De kunne presse på og presse på, når de var bagud, og man følte sig aldrig sikker imod United selv om man var to eller tre mål foran.