Moyes viste i de to kampe mod Bayern at han er et taktisk geni.
Arhh, taktisk geni ligefrem?? Mourinho vil spille på nogenlunde samme måde, hvis Bayern støder ind i Chelsea i næste runde, og Simeone vil heller ikke lade Atletico komme bragende, hvis det bliver dem.
Grunden til, at vi er mange der gerne ser Moyes fyret, er at selvom der er offensive kvaliteter i truppen, har spillet været ideløst i alt for mange kampe i denne sæson, og der har ikke været spor af forbedringer på den front. Dette har været både imod tophold og mod mindre gode hold, og der er bare trænere derude, som har vist de vil meget mere bold, end Moyes.
Læg dertil, at han ikke formår at få United til bare at kæmpe med om top 4 placeringerne, mens et meget mindre hold som Everton nu muligvis kvalificerer sig til CL.
2 gode kampe mod Bayern får os jo ikke til at ændre mening omkring Moyes. I de fleste andre topklubber var han nok allerede røget.
Jeg synes det er fint man har givet ham tid, da man som regel ikke rigtigt kan hente toptrænere i midten af sæsonen alligevel, og 6 måneder er for lidt tid for en ny træner.
Men af samme grund bør han blive udskiftet til sommer, da vi ellers vil skulle vente 1 år med at udskifte ham, når han har fået indkøbt spillere til muligvis at kæmpe med om top 4 placeringerne, men sandsynligvis ikke kommer til at spille den slags bold, som United fans forventer (og som vi også var skuffede over, at Ferguson ikke kunne levere i sine sidste år).