@Steve Highway-61
Liverpools hold er heller ikke fantastisk godt på papiret, men Rodgers får det maksimale ud af det, som en dygtig manager gør, og det var også det Ferguson gjorde. Skulle man finde en PL-vinder baseret på truppernes styrke burde City helt sikkert vinde, og selvom de stadig er favorit, så har de jo to svære udekampe på Merseyside, der kan tippe den i Liverpools retning.
Ang. nye managers er jeg heller ikke den store fan af Van Gaal, og heller ikke De Boer. Jeg kan ikke se hvad De Boer har gjort, der er så vanvittigt imponerende, for det er altså ikke imponerende at vinde Æresdivisionen med Ajax i de her år, hvor PSV slet ikke har samme niveau som tidligere, og Feyenoord er trods forbedring, heller ikke på samme niveau, som da de vandt UEFA Cuppen i sin tid. Ajax har de senere år bare skulle holde klubber som AZ, Twente og Vitesse bag sig, for at blive mestre, og det skal de naturligvis kunne.
Skal man vurderer De Boers evner, skal man gøre det udfra europæiske resultater, og her er der ingen nævneværdige resultater, udover sejren mod Barcelona i efteråret, og så da de slog os på Old Trafford i en kamp, hvor vi tydeligvis bare skulle have trillet den færdig, efter en 2-0 sejr i Amsterdam. Årets Europa-exit mod Salzburg var heller ikke ret køn med 1-6 sammenlagt, og Ajax har generelt fået flere lussinger europæisk der kan indikerer, at De Boer ikke er den skarpeste taktisk.