Hvis de spillere virkelig er til salg så forholdsvist billigt, så får vi dem ALDRIG.
Så bliver de ædt af de altædende monstre i Barcelona og Madrid.
Der er nogle ting der taler for og imod de to spillere til United fremfor Barca og Real. Real har vel pt. ikke brug for offensive kreative kræfter. De købte Benzema, Cristiano, Kaká og Alonso i sommers, og har derudover Granero, Higuain, Raul, Guti, van der Vaart m.fl. Jeg kan slet ikke se hvad de skulle bruge de to spillere til - måske Villa fordi han er en af de bedste angribere i verden - men i givet fald skulle de vel skille sig af med mindst Granero eller Higuain.
Det er lidt det samme med Barcelona - de betalte uhyrlige summer for Ibrahimovic i sommers, og har Henry, Bojan, Messi og mange flere. Jeg kan ikke se de skulle have plads til de to spillere - men kan selvfølgelig lave det, hvis de ser det nødvendigt. Dog har de efter sigende jagtet en signing af Robinho i noget tid nu.
Derudover er der det faktum, at Valencia vel helst ikke ser de to spillere spille for en modstanderklub, og derfor nemt kan tænkes at kræve en højere pris til andre spanske klubber.
På den anden side har Villa utallige gange udtalt, at han ikke vil væk fra Spanien, hvorfor en signing af ham synes usandsynlig. Han er i øvrigt heller ikke hel und, af en angriber at være (men for 40£ for begge er han det værd).
Silva tror jeg mere på. Han har tidligere udtalt, at han gerne vil spille for United. Så måske vi kan få ham at se i den røde trøje efter nytår. Jeg må erkende, at jeg ikke er hans største tilhænger, da jeg ikke mener han har det helt usædvanlige over sig, men mange andre mener han har det, og jeg vil da meget gerne overbevises, hvis vi skulle hente ham.