Der er mange der har kritiseret De Gea i denne sæson, jeg kan heller ikke sige mig fri fra det, men i dag var han virkelig god, det var som at se Schmeichel da han var bedst. Klart MoM i en kamp, hvor jeg egentlig synes vi gør det ganske godt defensivt bortset fra Shaw, men det var også mit indtryk af ham i Southampton, at han har nogle defensive problemer der skal forbedres, hvis han skal blive den klassespiller man forventer. Han er kun 19, så jeg er fortrøstningsfuld. McNair var også igen god, der var lige en enkelt gang i 1. halvleg, hvor han fejlvurderede en lang bold, men han kom tilbage, og fik generet Lukaku, så alt i alt en god præstation igen fra den unge nordirer.