Hvorfor er folk så meget efter Toggle, fordi han øjner et håb for at deltage i mesterskabskampen? Vi har da sådan set spillet temmelig godt i de seneste kampe, og selv når vi ikke spiller godt, henter vi point. Vi har hentet 23 ud af 27 point mulige de seneste ni kampe, og det har været med besøg hos Arsenal, Tottenham og Soton.
Vi har på nuværende tidspunkt overstået vanskelige udekampe hos City, Arsenal, Tottenham og Soton, og i den resterende del af sæsonen er det vel kun besøget til Stamford Bridge, hvor et nederlag på forhånd virker sandsynligt.
Læg dertil, at skadeslisten umuligt kan nå samme absurde længder i foråret, ligesom vi generelt ser, at holdet er ved at finde bedre takter.
Selvfølgelig er City og i særdeleshed Chelsea stadigvæk foran på en række parametre - ikke mindst pointene - men det virker unødig konservativt og gammelklogt at udstille enhver, der øjner håb for at "deltage i titelkampen". Deltage er jo altså også ret svagt, for hvornår deltager man i en mesterskabskamp? Når man er 5 point efter? For det skal da nok være deromkring, vi slutter.
Noget andet jeg har studset over de seneste uger, er tendensen til at nærmest at undskylde, når de Gea egenhændigt har raget point hjem. Som skulle det være et svaghedstegn, at man har en topkeeper, der leverer topredninger. Det er vældig fjollet, for det er jo netop det, der kendetegner en topkeeper, og ligesom markspillere egenhændigt kan levere spektakulære mål og assists, der reelt afgør kampe, er det dét samme for målmænd - forskellen er bare, at det tilsyneladende er ufortjent at vinde en kamp, hvor ens målmand har været den bedste på banen. Sikke noget sludder.
\\\"He got a cake but when it was Roberto Carlos´s birthday, the president of Anzhi gave him a Bugatti.
\\\"I don´t expect City to present Yaya with a Bugatti, we only asked that they shook his hand and said ´we congratulate you´.