Snak

Hvordan kom fremgangen til syne imod Arsenal?

Mener også jeg nævnte Rooney i mit indlæg.

Det er selvfølgelig positivt at enkelte spillere har en opadgående formkurve, men rent strukturelt synes jeg stadigvæk at der mangler noget, og jeg synes heller ikke holdsammensætningen umiddelbart virkede skræmmende mod Spurs. At I så alligevel spillede en god kamp, kan jeg selvfølgelig ikke benægte, men det var så også mod et usædvanligt tamt Spurs mandskab. Jeg forventer alligevel at vi kan yde en lidt anden modstand på Anfield.

Hvordan kom fremgangen til syne imod Arsenal?

Jeg så kun de sidste 30 minutter, men der formåede man at presse et godt spillende Arsenal hold med 10 mand.

Er det fremgang?

Resultatmæssigt, nej - sidst vi møste dem, skulle vi være presset i bund (jeg så ikke kampen), men vandt 2-1.
Men spillemæssigt ja, når vi med 10 mand kan presse et hold, der tidligere på sæsonen (ifølge de fleste Arsenal fans) har spillet os ud af banen.

I de sidste 30 stod der 3-4 i afslutninger. Og der var bl.a. en verdensklasseredning fra De Gea på Cazorla og en fingerspidsredning på Sanchez, der forhindrede Arsenal i at score yderligere. Udover en halv hovedstødschance fra Fellaini, der blev reddet ret sikkert, hvad var det så de pressede med? Rooneys frispark der ikke kom indenfor målrammen?

Og så er det jo helt naturligt, at det hold der i en kamp mellem to hold, der niveaumæssigt er tæt på hinanden, kommer bagud vil komme til mere spil.

Hvis vi nu ser bort fra, at Arsenal i mange sæsoner har haft et Man. Utd.-kompleks, at kampen foregik på OT, at turneringen var sidste chance for et trofæ, og at Man. Utd. spillede størstedelen af kampen fuldtalligt, så er det da positivt, at Man. Utd. ikke gav op efter udvisningen og pressede på for en scoring, men hvordan er det fremgang?

Normalt betyder udvisninger, at en træner bliver nødt til at justere taktikken. En udvisning medfører ofte en forsimplet udgave af det koncept, en træner ønsker at spille, hvorfor det virker mærkeligt at hive fat i en undertalsperiode som et eksempel på fremgangen og ikke kampen i sin helhed. Det, du trækker frem som noget positivt, synes mere at bunde i nogle psykologiske mekanismer, og det faktum, at Arsenal ikke behøvede at jagte en scoring modsat Man. Utd., end en egentlig fremgang i forhold til, hvad Van Gaal vil med det her Man. Utd.-hold. Men selvfølgelig hvis man har besluttet, at ledestjernen tittede frem efter den famøse Swansea-kamp, så er det let at se alt i et bestemt lys.

Fundamentet for de gode takter, vi har så omkring Fellaini i weekenden mod Spurs, kunne anes mod Arsenal, hvor han særligt de første 60 minutter udgjorde en potent trussel. Det kan ikke nødvendigvis aflæses i de mest basale statistikker, for det afspejler sig nødvendigvis hverken i boldbesiddelse eller afslutninger, men mere i den generelle uro, hans tilstedeværelse skaber, når han bliver spillet rigtigt.

Hvis man ser bort fra de defensive gaver i kampen mod Arsenal, var jeg også af den opfattelse, at vi indtil Di Marias udvisning havde momentum, og at offensiven var mere velsmurt, end vi har set over hele sæsonen.

Fellaini var god mod Arsenal, men ellers var spillet da ikke prangende. Det gled da fint nok indtil i nåede sidste tredjedel. Derfra var det noget tandløst. Skal der virkeligt ikke mere til før man kan snakke om et reelt og tydeligt tegn på fremgang?

Jeg tvivler i øvrigt på, at Fellaini er, hvad Van Gaal vil med Man. Utd.. Han bliver nødt til at bruge ham pt., fordi hans andre ideer ikke fungerer, og fordi Fellaini har spillet godt. Fellainis succes kan da godt betegnes som fremgang i forhold til, hvordan Man. Utd. spiller uden ham, men han er for begrænset til at være en stamspiller i Van Gaals koncept, hvis ambitionen er, at Man. Utd. skal være en fast bestanddel af topfire og komme langt i Europa.