@ Crazy
Der har aldrig været så mange penge i engelsk fodbold, som der er nu. Hvis du vil sammenligne priser på spillere fra forskellige sæsoner, så bliver du nødt til på en eller anden måde at tage højde for en eventuel prisudvikling. Man kan idag ikke få det samme for £40 mio., som man kunne for fire år siden, da Aguero blev købt. Jeg er dog enig i, at der er en del faktorer, der har indflydelse på prisen, men en spillers kvalitet (og potentiale) er altså den primære faktor. I Sterlings tilfælde betyder det selvfølgelig også noget, at han er englænder. Man. City har også nogle kvoter at tænke på. Men Sterlings tal er altså afsindigt gode alderen taget i betragtning. De er ca. på niveau med Ronaldos, da han var 20 år.
I øvrigt har kloge folk forsøgt at se på, hvor ofte klubber rammer rigtigt med indkøb, og her er en konklusion, at alt over 50% er godt (faktisk er det tal vist nok senere blevet revideret til alt over 40%, men jeg er ikke fuldstændig sikker). Hvis du virkelig vil gennemhulle tesen om, at penge følger kvalitet, når Man. Utd. køber ind, så kommer det til at tage ret lang tid, så vi kan godt stoppe den del af diskussionen med din påstand om, at der ingen sammenhæng er mellem pris og kvalitet, når Man. Utd. køber spillere.
Jeg skrev, at Ramos´ alder var det eneste problematiske. Mit indlæg var også en kommentar til Carraghers forsvar af Ramos. Han mener, at Ramos vil være en klar forstærkning af Man. Utd.´s forsvar. Jeg kan ikke komme på en forsvarsspiller, der ville passe bedre ind i Van Gaals system. Der findes ingen garantier i fodbold, men hvis jeg fik frit valg blandt alle forsvarsspillere i verden - altså hvis jeg ikke skulle tænke på pris, om et køb ville være realistisk og tage stilling til sådan noget som alder - så ville jeg stadig pege på Ramos. Otamendi er også spændende, men jeg har ikke rigtig bidt mærke i ham før sidste sæson. Selvfølgelig var han et navn, som blev flittigt nævnt i rygtestrømmen, men det kræver ikke så meget, før det sker. Ramos har spillet på et højt niveau næsten hele karrieren og er vant til at tage ansvar i store kampe. At du ikke mener, at Ramos med det niveau han har vist i Real Madrid og på det spanske landshold ikke vil være en klar forstærkning af defensiven, forstår jeg ærlig talt intet af. Han har vundet alt, hvad der er værd at vinde, og undervejs er han flere gange blevet kåret til den bedste forsvarsspiller og været på alle mulige drømmehold.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"