Igen i år har man ikke rettidig fået hentet den angriber ind i tide og står her 10 dage inden vinduet smækker i og skyder lidt med spredehagl efter en angriber. Det skulle jo have været et emne allerede da sæsonen var overstået.
Jeg tror man har stirret sig blind på at Rooney kunne være den rette, og har først efter at have afprøvet ham i kompetitive kampe indset, at han ikke er manden der kan score 20+ mål som frontangriber (bare fordi han kunne for 6 år siden).
Var Rooney den mand, ville Wilson og Chicharito (og eventuelt nogle af de andre der spiller wing/10´er pladserne) være udemærkede vikarer for ham.
Nu har man forhåbentlig indset, at han ikke er den bomber man håbede på, og derfor ser man sig om efter en anden løsning.
Man har jo fyldt nogle af de huller der var på midtbanen og højre back, ligesom man sidste år fandt en mand til venstre back og til centerforsvaret.
Så det er jo ikke fordi man har været totalt blind for de mangler der har været.
Real Madrid skal jo have en reserve, hvis Benzema skal sælges. Sidste år brugte de Hernandez i de kampe hvor Benzema var skadet. Jeg tror ikke på salg af Benzema før end Real Madrid har hentet en erstatning ind. Higuaín måske, jeg har dog ikke rigtig fulgt med i hvordan han gør det i Napoli.
De rygtede priser for de 2 er jo helt horible. Begge menes at koste over £50m, og det er ingen af dem værd. Jeg tror ikke Benzema ville score 20+ mål i PL, og Higuain kunne sagtens ende som Soldado og andre der er kommet fra Spanien eller Italien til PL.
Og så er ingen af dem langtidsholdbare løsninger.
Lukaku kunne være et bud - han er ung, han er et fysisk monster, og han kan være skarp i front. Men er han hurtig nok til det spil vi gerne vil spille under van Gaal?
Han ville absolut heller ikke være den nemmeste eller billigste at hente.