Snak

Mere indhold efter annoncen
@Alsen:

Mit (og mere kvalificerede folks gæt er), at Mourinho bliver præsenteret som manager inden vores næste ligakamp om 14 dage. Spørgsmålet er, om han vil tage over med det samme eller til sommer. Jeg håber på det første.

Har vi ikke Stoke hjemme d. 2. februar? Der er kun 8 dage til. Og inden da har vi Derby i FA Cup på fredag.
To bedste fodboldtrænere verden har set: Sir Matt Busby og Sir Alex Ferguson. Begge i verdens bedste klub.
Hvad har Gill i øvrigt at skulle have sagt. Er han i bestyrelsen?
I Fergusons bog nævner han da, at Mourinho var på brættet som hans arvtager, men han havde besluttet sig for at tage tilbage til Chelsea.
Men jeg er enig. Det skriger til himlen, at man ikke formår at følge et godt resultat op med en bedre indsats. Nu vil være et godt tidspunkt at starte med noget nyt.

Jeg ærgrer mig over dette, for Van Gaal har på andre parametre klaret sig.

1. Han har ryddet op og skilt sig af med flere spillere, som ikke præsterede eller var gode nok. Desværre er Chicharito blomstret op andetsteds, men i mine øjne var han aldrig blevet mere end reserve i United, så det vil jeg ikke klandre Van Gaal for. Der er ingen af de andre, jeg savner.

2. Han har investeret i ungdomstruppen og givet debut til flere, hvilket forhåbentlig vil give bonus i årene der kommer.

3. Han har købt unge lovende spillere, hvor især Shaw og Martial kan være med til at tegne fremtidens United-hold. Forhåbentlig kommer Memphis også til at indfri sit potentiale, jeg tror og håber på det.

4. De Geas forlængelse og at tage kampen op med Real Madrid var også en sejr for Van Gaal/Woodward.

5. Han har fået en forsvarsgeneral ud af Mike Smalling. Den havde jeg ikke set komme, så godt gået!

På minussiden er der så, at han ikke har fået nok ud af Rooney og visse andre. Han har ikke ramt et system og opstilling, som har virket og givet holdet en tro på tingene, ud over en god stime sidste forår. Flere af indkøbene har været "leverpostej", selvom de trods alt stadig er i starten og midten af tyverne og stadig kan udvikle sig (bortset fra Schweini). Og så er truppen for tynd og sårbar i tilfælde af skader, da man ikke handlede nok ind i forhold til, hvor mange der skiftede væk. Den sidste er dog nok rettet mod Woodward.

Summa summarum, så er det vigtigste dog at få førsteholdet til at præstere, og det gør han altså ikke. Farvel og tak...
To bedste fodboldtrænere verden har set: Sir Matt Busby og Sir Alex Ferguson. Begge i verdens bedste klub.
Det vil virkelig også være underligt hvis mourinho ikke bliver hyret. Rygterne om ham på frierfødder må da efterhånden være mere end bare varme tanker. Jeg er helt enig i at Moyes fik 3 mdr for længe i sædet, dengang kunne man så se rationalet i at man gjorde som man gjorde da ingen i bestyrelsen havde stået i den situation før og united ikke er en klub der træffer afgørelser i panik. Det mener jeg heller ikke vi gør hvis LvG afskediges nu - 10 point i 10 kampe taler i hvert fald ikke for at det er en beslutning der er truffet i panik men mere at det er velovervejet. Som en klog mand engang sagde: kvalitet handler ikke om ikke at lave fejl, det handler om ikke at lave samme fejl 2 gange. Så lad os nu se en bestyrelse handle med kvalitet og rettidig omhu
LUHG
Ja det bliver jo nok Le Special One - Ikke specielt begejstret for det, men hvis det er tilfældet kan han vel lige så godt tiltræde nu?
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Holdets forfatning nu skal jo også ses på baggrund af Moyes som kun hentede Fellaini og Mata på et tidspunkt hvor der var behov for fornyelse. Det sagt har LVG brugt store summer på meget lidt.
"Argh, seriøst? Udviklingen går jo åbenlyst i den forkerte retning. Jeg erindrer ikke at have set en ringere indsats i nyere tid end den, vi vidnede lørdag. Det kan godt være, vi ligger på en 5-plads, men det gør vi altså en sæson, hvor de forsvarende mestre har leveret et historisk nedbrud, og hvor afstanden mellem midt og top er forsvindende lille.
Alarmklokkerne bimler på alle parametre: Vi laver ingen mål, vi er håbløse på hjemmebane, og al statistik understøtter, hvad øjnene ser: Vi spiller håbløst kedeligt og ufarligt. "

Ja, seriøst. Det er jo ikke de sidste ti kampe, der gør, at Man. Utd. ligger på femtepladsen. Og ja, det ser da ud til, at mesterskabet er billigt til salg, men de hold, I kæmper med fjerdepladsen om, bliver samtidig rost for godt spil, og fjerdepladsen ser altså igen ud til at koste ca. 70 point, og det lykkedes det jo Van Gaal at skrabe sammen i sidste sæson. Pochettino bliver endda nævnt som en spændende afløser for Van Gaal, men når alt kommer til alt, så har den enorme forskel på Spurs og Man. Utd., som åbenbart skulle være til stede, ikke udmøntet sig i en stor pointforskel, trofæer eller lignende. Det virker langt mere oplagt at evaluere Van Gaal ved sæsonafslutningen end at gøre det midtvejs, når intet endnu er tabt på gulvet på nær CL.

Nu Man. Utd. har svært at overbevise de helt store navne om at komme til klubben - og det gælder åbenbart både spillere og trænere - så må man jo forsøge at gøre sig attraktiv på anden vis end storklubberne med svingdøre. Og her kunne det være en ide at vise omverdenen, at man som klub har en vis tålmodighed og forståelse for, at ting i fodbold godt kan tage tid, nu klubbens historie også viser, at det engang imellem kan være en god ide at holde fast i noget, der ikke umiddelbart ser ud til at fungere. Og så har ideen med ansættelsen af Van Gaal vel hele tiden været, at han skulle forberede holdet til, at en anden, yngre og mere nytænkende træner kunne overtage holdet sådan relativt gnidningsfrit i modsætning til AVB i CFC eksempelvis. Sådan som Van Gaal gjorde det i Bayern (selvom Heynckes ikke som sådan var en ung træner). En fyring af Van Gaal midtvejs i sæsonen signalerer sådan temmelig klart, at klubben overhovedet ikke mener, at Van Gaal er lykkedes med den del af opgaven. Klubben bliver i et eller andet omfang nødt til også at sige b og vise, at den er villig til at acceptere de omkostninger, som en omlægning af filosofien og spillestilen kræver. Hvis klubben vil ned af den hollandske/spanske/kontinentale fodboldsti, så tror jeg, at det er ret afgørende at holde fast i fortællingen om, at man er igang med en proces, og ikke at man ønsker at starte forfra. Men selvfølgelig, hvis Mourinho er bestyrelsens foretrukne kandidat, og alt praktisk talt er aftalt, så kan man ligeså godt smide Van Gaal på porten nu. Men så skyldes en fyring altså ikke nødvendigvis, at klubben ønsker at indføre en mere underholdende stil, hvilket jo pt. er hovedargumentet for at fyre Van Gaal.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"
Fribytter, det er jo bare svært helt konkret at se, at udviklingen går i den rigtige retning. I det øjeblik en CL-plads glipper, og det må vi jo konstatere, at den ser ud til at gøre, så står vi med en helt anden fortælling. Så er det anden gang på tre år, og det ene år vi lykkedes, var det med livrem og seler på en fjerdeplads. Dét projekt er altså sværere at sælge end fortællingen om kontinuitet, som jeg så altså heller ikke rigtig tilskriver den store betydning, når en ung brasilianer skal vælge sin destination i Europa.


Og så har ideen med ansættelsen af Van Gaal vel hele tiden været, at han skulle forberede holdet til, at en anden, yngre og mere nytænkende træner kunne overtage holdet sådan relativt gnidningsfrit i modsætning til AVB i CFC eksempelvis.


Enig, men man sidder tilbage med indtrykket af, at projektet er kuldsejlet. Spillemæssigt har vi ikke rykket os nævneværdigt siden august 2014, og selvom det taler til LVGs forsvar, at der undervejs har været for mange udskiftninger i truppen, skader og ikke mindst et katastrofalt transfervindue i sommeren 14, så demonstrerede weekendens kamp, at han taktisk fortsat famler i blinde. Læg dertil, at udviklingen hos de unge spillere er til at overse: Smalling har som den eneste løftet sit spil nævneværdigt de sidste 18 måneder. Martial har trods gode tilløb endnu til gode at præstere (og score) kontinuerligt, alt er sagt og skrevet om Depay. Lingaard virker ikke overbevisende, Januzaj fremstår nærmest ødelagt. Jones, Paddy McNair, Pereira, Blackett, Wilson, Powell, Keane og Varela fremstår ligeledes hverken værre eller bedre, end siden LVG overtog.
Når hovedanken mod Mourinho har været en kombination af modstand mod hans spillestil og modvilje mod at bruge unge spillere, kan det undre, at man har holdt fast i LVG, der har borget for søvndyssende spil og en udtalt mangel på evne til at bringe unge spillere frem.


Klubben bliver i et eller andet omfang nødt til også at sige b og vise, at den er villig til at acceptere de omkostninger, som en omlægning af filosofien og spillestilen kræver


Og det har man gjort. Men selv i United er 18 måneders taktisk ørkenvandring for længe. LVG blev jo ikke ansat til at levere resultater efter tre eller fire år - han blev ansat som en højtprofileret manager i sin bedste alder, der med sin erfaring og stil og et tilsyneladende grænseløst budget skulle bringe os tilbage i toppen af engelsk og europæisk fodbold i løbet af et - og i værste fald - to år. Man skal have svært håbefulde briller på for at mene, at det er den vej, det går.
\\\"He got a cake but when it was Roberto Carlos´s birthday, the president of Anzhi gave him a Bugatti. \\\"I don´t expect City to present Yaya with a Bugatti, we only asked that they shook his hand and said ´we congratulate you´.
Det er jo ikke de sidste ti kampe, der gør, at Man. Utd. ligger på femtepladsen.


Hvad mener du? I de seneste 10 kampe har kun tre hold hentet færre point end United, hvilket er grunden til at holdet er faldet nedad i tabellen (se http://www.soccerstats.com/formtable.asp?league=england). Det er i høj grad på grund af en fornuftig pointhøst i starten af sæsonen at det ikke ser meget værre ud.


Det virker langt mere oplagt at evaluere Van Gaal ved sæsonafslutningen end at gøre det midtvejs, når intet endnu er tabt på gulvet på nær CL.


Ovenstående peger jo netop på at det hele er ved at ramle. Holder har vundet TO ud af de seneste 10 (!) kampe i Plremier League. Som jeg ser det har man med en fyring stadig mulighed for at ændre denne udvikling, for der er simpelthen INTET der peger på, at tingene pludselig vender for LVG. Det du skriver mellem de to citerede afsnit forstår jeg ikke.

En fyring af Van Gaal midtvejs i sæsonen signalerer sådan temmelig klart, at klubben overhovedet ikke mener, at Van Gaal er lykkedes med den del af opgaven. Klubben bliver i et eller andet omfang nødt til også at sige b og vise, at den er villig til at acceptere de omkostninger, som en omlægning af filosofien og spillestilen kræver. Hvis klubben vil ned af den hollandske/spanske/kontinentale fodboldsti, så tror jeg, at det er ret afgørende at holde fast i fortællingen om, at man er igang med en proces, og ikke at man ønsker at starte forfra. Men selvfølgelig, hvis Mourinho er bestyrelsens foretrukne kandidat, og alt praktisk talt er aftalt, så kan man ligeså godt smide Van Gaal på porten nu. Men så skyldes en fyring altså ikke nødvendigvis, at klubben ønsker at indføre en mere underholdende stil, hvilket jo pt. er hovedargumentet for at fyre Van Gaal.


Mener du da at LVG er lykkedes med denne opgave? United er ganske vist blevet mere boldbesiddende under LVG, men man har jo ikke formået at omsætte denne øgede boldbesiddelse til noget som helst. Det kan godt være at spillerne er blevet bedre til at spille bolden op fra bagkæden, men hvad nytter det, når spillet går helt i stå på banens sidste tredjedel. Du nævner at det er en proces, men disse er karakteriseret ved at der er en udvikling hen imod noget bedre, og det er der absolut ingenting af i United lige nu. Jeg mener ikke at LVG bidrager med hverken resultater eller udvikling af spillestilen i øjeblikket. Jeg tror at den største chance for at nå top4 er at fyre ham.
@ Alsen

Mange af dine kritikpunkter kan netop skyldes, at Van Gaals form for fodbold er total fremmed for klubben. Seniorspillerne og ungdomsholdene har altså kun haft halvanden sæson under Van Gaal - og nogle endda mindre. Det er altså ikke særlig lang tid i fodbold. Jeg kan da sagtens følge kritikken af, at Van Gaal ikke har rykket holdet nok, men jeg kan slet ikke følge tankegangen om, at man allerede nu definitivt kan sige, at Van Gaal slet ikke har mere at tilbyde det nuværende hold, og at alt andet vil være mindst ligeså godt. Hvis man virkelig vil udvikle holdet i den retning, Van Gaal står for, så kan jeg simpelthen ikke få øje på, hvorfor en fyring skulle være presserende i øjeblikket. Hvem skal så trække holdet i den ønskede retning i resten af sæsonen, hvis Van Gaal fyres? En fyring er da langt bedre at foretage til sommer end nu.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"
Annonce