Redigerettors 21. apr 2016
Tre sejre i streg og nu tæt på sæsonens bedste win-streak med fire, hhv. Saints-Ipswich-Sunderland-Wolfsburg i september samt Shrewsburg-Midtjylland-Arsenal-Watford i februar/marts.
Igen lidt optimisme at hente i forhold til 4.pladsen, hvor City er nede på 2 points forspring og Arsenal på 1, dog med en kamp til gode. Desværre vender min mave sig lidt med tanke på de gange i sæsonens løb, hvor vi er blevet fodret med lidt optimisme.
I efteråret slog man Liverpool 3-1 i Martials debut, og alt så spændende ud. Næste kamp tabte man ude mod PSV. Dernæst fulgte førnævnte september-win-streak, inden man blev blæst af banen på Emirates med 3-0.
Efter en rigtig tarvelig december måned kom man bedre med igen, og mod Stoke primo februar så det rigtig godt ud med en overbevisende 3-0 sejr, og i den efterfølgende 1-1´er mod Chelsea havde man været det klart bedste hold i 80 minutter. Dette blev fulgt op af nederlag til Sunderland og Midtjylland!
Efter den næste nævnte 4-win-streak var der igen optimisme at spore, særligt efter Rashfords imponerende start. Så fulgte nederlag til WBA og til Liverpool i EL, hvor man slet ikke lod til at være til stede.
Senest fulgte man sejre mod City og Everton op med et 3-0 nederlag på White Hart Lane.
Jeg håber, men tvivler desværre på, at man følger denne sæson til dørs med sejre i de resterende kampe. Leicester uden Vardy bør dog være mulige at slå, og mod Bournemouth og Norwich har man virkelig revanche til gode. West Ham away er en mundfuld og ligner den sværeste kamp i de resterende fire ligakampe.
I FA-cuppen er der ligeledes fine muligheder, da Everton ikke virker i balance, og Palace/Watford i en evt. finale heller ikke er uoverkommelige.
Så det handler egentlig bare om Uniteds egen evne til at sætte sig op og følge et godt resultat op med et nyt godt resultat. Denne del har desværre bare haltet en del i indeværende sæson.
To bedste fodboldtrænere verden har set:
Sir Matt Busby og Sir Alex Ferguson.
Begge i verdens bedste klub.