Der er mange fornuftige indlæg i denne blog. Om økonomi, om enkelte spillere, om managerpositionen.
Jeg savner dog ét emne. Som mangeårig fan af United, startende med de TV-fattige George Best dage, er der især 2 kampe, der skiller sig ud. Kampe, der for mig viser essensen af hvad oprindeligt gjorde mig til fan. Champions League sejren over Bayern og FA Cup finale nederlaget til Arsenal tilbage ca. 1980. Begge disse kampe viste en uhæmmet offensiv, trods spillemæssig modgang.
Både Arsenal og Bayern dominerede store dele af disse opgør, men United kørte på og kørte på. Især Arsenal kampen var i mine øjne essensen af United. Bagude 2-0 ti minutter før tid, blev holdet ved. Det lykkedes at udligne og de fleste hold ville have stillet sig tilfreds med denne stilling, vel vidende at den forlængede spilletid ville være med United i en svag favoritrolle. Men de angreb ufortrødent for sejren og med få minutter tilbage måtte de indkassere et kontramål og dermed nederlaget. Naivt og direkte tåbeligt mente mange, men for mig var selve indstillingen en sejr i sig selv. Den selvsamme indstilling, der banede vejen for sejr over Bayern i ´99.
Ferguson søgte at fastholde denne indstilling, men især kampe i Europa fik ham på andre tanker og som jeg ser det, begyndte transformationen hen imod hvad vi ser i dag på det tidspunkt. Van Gaal befinder sig et ganske andet sted og som jeg ser det, så gør Mourinho. Hvor ville jeg dog ønske en manager, der med fuld opbakning fra ledelsen, fik lov at genfinde denne fordums tankegang.
Ak, ja. Med Mourinho vil vi få et ordinært tænkende fodboldhold, hvor kynismen altid vil tilsidesætte drømmen. Det er muligt at det kan indbringe øjeblikkelig Champions League deltagelse og måske endog et mesterskab, men for mig vil det være en del af drømmen, der endegyldigt slukkes. Klubben spiller på "drømmenes teater" og det bør være klubbens konstante tilgang at fodre denne drøm. Mesterskab eller ej. Kun sådan vil Man U forblive en speciel klub. Et Mourinho mesterskab vil for mig være som at pisse i bukserne. Det varmer øjeblikkeligt, men bagefter er følelsen blot våd og kold.
Næh, en manager á la Pochettino om jeg må be´. Naturligvis med en horisont, der muliggør sukces.
Kun døde fisk flyder med strømmen!