Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg har ikke set ham sige ét eneste kritisk ord om United indtil nu, på trods af, at man næppe kunne bebrejde ham det, hvis det havde været tilfældet.

Så skal vi ikke bare lade tvivlen komme ham til gode?
"My greatest challenge is not what's happening at the moment, my greatest challenge was knocking Liverpool right off their fucking perch. And you can print that." - SAF
Det har jo intet med hvad Schweini siger, og alt med hvad andre på holdet tænker, når en perifær aldrende spiller render rundt blandt dem og træner lidt let, og aldrig kommer i kamp, men stadig tjener langt mere end dem.

Det var 100% rigtigt af Mourinho at sætte ham til at træne med reserverne, hvis han ikke var tiltænkt en plads på holdet i kampene. Så det vil være en eklatant fejl af ham, at trække ham op, hvis det bare er for nemmere at sælge ham til vinter.
Men mon ikke du læser for meget i alle de konspirationsrygter. Jeg tvivler på at Mourinho skulle hente ham tilbage til 1. holdet, for at sælge ham.
1. fordi han dermed ville modsige sig selv
og 2. fordi Schweini næppe vil være meget nemmere at sælge ved at have trænet i 2 måneder med 1. holdet. Han havde jo tilbud i sommers, men takkede selv nej.

Mon ikke han nu får chancen, fordi der mangler en spilfordeler, hvis ikke Schneiderlin er god nok, og Carrick ikke skal spille 100% af tiden. Jeg tror han måske havde håbet på Pogba som spilfordeler, men det er Pogba bare ikke. Herrera kan tildels agere i den rolle, men Carrick og Schweini har bare et langt bedre overblik.
@ Crazy

Det har jo intet med hvad Schweini siger, og alt med hvad andre på holdet tænker, når en perifær aldrende spiller render rundt blandt dem og træner lidt let, og aldrig kommer i kamp, men stadig tjener langt mere end dem.


Det lyder meget usandsynligt i mine ører. Hvis der er en ting, som man (i hvert fald tidligere - det kan jo være, at det har ændret sig i United siden, at du skriver, som du gør) kan være sikker på, så er det, at Schweinsteiger yder 100 % af sin kapacitet til træning. Det har han alle dage gjort - både for landsholdet og for Bayern, og jeg ser meget gerne bevis for, at det modsatte skulle gøre sig gældende i United.

Den antagelse samt andre spilleres reaktion på hans tilbagevenden til førsteholdstruppen (Shaws udtalelser og Rooneys tweet), så har jeg svært ved at se, hvordan Schweinsteiger i førsteholdstruppen skulle skade stemningen hos andre spillere.

Men du må jo have din viden på området.
https://www.youtube.com/watch?v=a5odfrF_m9o
Hvis han er velset i truppen, og ikke får spilletid, kan de andre blive sure over det.
Er han højt betalt og ikke får spilletid, kan de blive utilfredse over det.
Træner han ikke op til sit bedste, fordi han ved at han ikke får spilletid, kan der blive ulmen over det.
Der er ingen positive sider ved at han er hevet op, hvis det ikke er for at skulle spille kampe. Det var jo bl.a. også derfor Mourinho lod ham træne med reserverne i første omgang.
Mit bud er, at han får en rolle på holdet.
@Crazy

Jeg tror, du har ret.

Den utilfredshed, der kunne komme over at have haft Basti med i truppen, kunne måske komme nu bare rettet mod Mou...?

Hvorfor tager en træner så meget fejl, at han dømmer en spiller helt ude for så siden at hive ham tilbage? Der må være spillere, der tænker, "træneren er godt nok MEGET utilfreds med mig".

Jeg er spændt på, hvornår Mou for styr på holdet, truppen og klubben.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Hvorfor skulle de andre blive sure over det? Det er elitesport, ikke et kollektiv. Det, der kan få nogle negative følelser frem i spillerne, er, hvis en holdkammerat får en decideret uværdig behandling. Men det kan også fremkalde en frygt, som en træner kan bruge positivt. Mourinho har bare endnu engang statueret et eksempel som et led i at opbygge en bestemt kultur.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"
Rooney og Scweini bør bænkes hvis ikke de præsterer, til træning OG kamp. Lad nu være med at lave drama ud af en ikke-historie.
@Fribytter

Hvornår er en behandling værdig eller uværdig? Mon ikke, der er mere end én mening om det i en spillertrup?

Mou har ret til at gøre lige, hvad han vil. Præsterer United bedst ved, at han skaber frygt, er det jo vejen frem. Om det så er vejen, må vi jo aflæse i tabellen.

@GF

En "ikke-historie" - hvad er det?
GF4Life

Du har i den grad ret i at spillere, der ikke præsterer, bør bænkes.

Men. men, men!
Der er unægtelig forskel på at bænke spillere og degradere dem til ungdomshold e.l.

Det er ganske enkelt respektløs adfærd over for mennesker, som ingen plads bør have i nogen som helst sammenhæng.

At træde på andre er en disciplin, der udøves af mange i forsøget på enten at hævde sig selv eller at udøve magt via frygt (som vel dybest set er det samme).

Udover at det piner mig at nogle mennesker opfatter det som rimeligt og legalt, har det aldrig nogen sinde medført fremskridt at nogen som helst art.
Hverken i fodbold eller andre forhold.

Nuvel professionel sport ER konkurrence og vindere kræver at der er tabere.

Men at drive et terrorregime af den art, bør vel overlades til IS eller andre med lignende mentalitet.
Det har ingen plads i hvad jeg vil betegne som rimelighedens univers.

Kun ved at fastholde alle i den SUNDE konkurrence, skabes et miljø hvor spillere (og mennesker generelt) kan trives og dermed præstere.

Ingen tjener ved at udelukke andre. Heller ikke Mourinho.
Det er ganske enkelt kynisme på et plan, der ikke hører hjemme nogetsteds.

Er en spiller ikke brugbar af en eller anden grund, bør enhver klub med respekt for mennesker, spillet og sig selv, skille sig af med vedkommende og acceptere det eventuelle tab af investering.

Der skal ikke være tvivl om at jeg ønsker succes for "vores" klub.
Men ikke for enhver pris og ikke med alle til rådighed stående midler.

Om noget fortæller historien om Schweini mere om Mourinhos menneskelige og ledelsesmæssige mangler, end den gør om Schweini.

Og ansvaret for dette bør placeres det rette sted, nemlig der hvor valget af Mourinho blev truffet.
Manden er en skidtknægt og har altid været det. Intet slips, intet imødekommende smil, intet velvalgt ord kan skjule det faktum.

I min bog er d´herrer på direktørgangen i besiddelse af en eklatant mangel på indsigt, som har gjort ubodelig skade på en langvarig fodboldkultur, jeg altid har haft den største respekt for.

Det vil naturligvis blot bidrage til tilstanden af "galehus", hvis man fyrer Mourinho nu, så det er ikke acceptabel mulighed.
Men en alvorssnak om værdier og hvad man repræsenterer er i den grad på sin plads.

Selv skidtknægte har ører, også selv om de har svært ved at være i sig selv.

Det kan være andre er uenige, men jeg er i den grad pinligt berørt og meget meget skuffet.

Der er plads til forbedring, skal man tage den positive hat på!!!!

Kun døde fisk flyder med strømmen!
Det vil naturligvis blot bidrage til tilstanden af "galehus", hvis man fyrer Mourinho nu, så det er ikke acceptabel mulighed.
Men en alvorssnak om værdier og hvad man repræsenterer er i den grad på sin plads.

Jeg ved ikke hvorfor det at "tilstanden af galehus" bliver større er en skidt ting, hvis man tager det rigtigt første skridt mod en oprydning og en ny æra i United.
Om det så er det rigtige i den henseende, at fyre Mourinho er ikke noget jeg pt kan vurdere. Men de skal jo starte med at lave en sportslig strategi.

Mht. Mourinhos degradering. Han havde jo fortalt Schweini, at han ikke ville bruge ham i sommers, og givet ham frit lejde til at finde en ny klub. Hvis han har brug for 25 spillere på sit hold, er det da dybt tåbeligt at beholde en 26. spiller i truppen, som aldrig vil få spilletid, fordi han har haft en eller anden status tidligere. Sådan en tilstedeværelse har som regel ikke noget positivt, men kan bidrage til en masse negativt i truppen.
Annonce