Det er stadig early days. At vi ikke kan mande os op i en EL-kamp, er jo ikke noget nyt fænomen. I 2012, hvor vi entrerede turneringen i februar, lykkedes det kun med hiv og sving at besejre Ajax, inden vi fik bøllebank af Athletic Bilbao.
Det er aldrig kønt at overvære Mourinho i modgangstider som nu. Men hans temmelig åbenhjertet kritik af holdet såvel som enkelte spillere er alligevel lidt overraskende for en træner, der har bygget sin karriere op på at samle sine hold som enheder - i både medgang og modgang.
Hans utallige krige med dommere, modstandere og myndigheder i både Spanien, Italien og England er jo ikke kun et udtryk for, at han er konfrontatorisk af natur, men i lige så høj grad at han altid har forsøgt at skærme sine spillere for kritik - uanset hvor dum han måtte se ud, når han gav dommeren ansvaret for et fortjent nederlag.
Eller sagt på en anden måde: Med de resultater, vi har hentet foreløbig, er det et mirakel, at der ikke har været flere kampe med dommere og modstandere.
Spørgsmålet er, hvad man skal udlede af det. Af alle de anker, man kunne have mod Mourinho, var den mest oplagte, at ingen vidste, hvad den bratte nedtur med Chelsea har sat sig af spor i ham. Ville han begynde at tvivle på de metoder, der havde bragt ham så langt? Og ville en ny spillerflok kaste sig betingelsesløst i armene på ham, som de gjorde det i Madrid, Inter og Chelsea?
Noget virker ude af balance. Kritikken af Shaw, Mkhitaryan m.fl ligner ikke Mourinho. Historierne om utilfredshed internt i truppen med hans team-management ligner heller ikke Mourinho fem måneder inde i hans regime. De vekslende startopstillinger og en famlende taktik ligner heller ikke Mourinho. Måden, vi taber på, ligner ham heller ikke. Vi fik tre gule kort i går - ét efter at være kommet bagud 0-2: hvis der er noget, man normalt kunne vide sig sikker på med Mourinhos hold, var det, at det aldrig gik stille for sig, når hans hold tabte.
Det har også været overraskende at se, at det har været spillere som Herrera og Mata, der har præsteret bedst. De er ikke typiske Mourinho-spillere - tværtimod virkede det mere oplagt, at de ville have sprudlet i Van Gaals rigide og possessionfikseret stil. Folk som Lingaard, Darmian, Smalling og Schneiderlin lignede på forhånd gode bud på spillere, der burde trives på et Mourinho-hold med fokus på disciplin og fysik.
Det er aldrig kønt at overvære Mourinho i modgangstider som nu. Men hans temmelig åbenhjertet kritik af holdet såvel som enkelte spillere er alligevel lidt overraskende for en træner, der har bygget sin karriere op på at samle sine hold som enheder - i både medgang og modgang.
Hans utallige krige med dommere, modstandere og myndigheder i både Spanien, Italien og England er jo ikke kun et udtryk for, at han er konfrontatorisk af natur, men i lige så høj grad at han altid har forsøgt at skærme sine spillere for kritik - uanset hvor dum han måtte se ud, når han gav dommeren ansvaret for et fortjent nederlag.
Eller sagt på en anden måde: Med de resultater, vi har hentet foreløbig, er det et mirakel, at der ikke har været flere kampe med dommere og modstandere.
Spørgsmålet er, hvad man skal udlede af det. Af alle de anker, man kunne have mod Mourinho, var den mest oplagte, at ingen vidste, hvad den bratte nedtur med Chelsea har sat sig af spor i ham. Ville han begynde at tvivle på de metoder, der havde bragt ham så langt? Og ville en ny spillerflok kaste sig betingelsesløst i armene på ham, som de gjorde det i Madrid, Inter og Chelsea?
Noget virker ude af balance. Kritikken af Shaw, Mkhitaryan m.fl ligner ikke Mourinho. Historierne om utilfredshed internt i truppen med hans team-management ligner heller ikke Mourinho fem måneder inde i hans regime. De vekslende startopstillinger og en famlende taktik ligner heller ikke Mourinho. Måden, vi taber på, ligner ham heller ikke. Vi fik tre gule kort i går - ét efter at være kommet bagud 0-2: hvis der er noget, man normalt kunne vide sig sikker på med Mourinhos hold, var det, at det aldrig gik stille for sig, når hans hold tabte.
Det har også været overraskende at se, at det har været spillere som Herrera og Mata, der har præsteret bedst. De er ikke typiske Mourinho-spillere - tværtimod virkede det mere oplagt, at de ville have sprudlet i Van Gaals rigide og possessionfikseret stil. Folk som Lingaard, Darmian, Smalling og Schneiderlin lignede på forhånd gode bud på spillere, der burde trives på et Mourinho-hold med fokus på disciplin og fysik.
\\\"He got a cake but when it was Roberto Carlos´s birthday, the president of Anzhi gave him a Bugatti.
\\\"I don´t expect City to present Yaya with a Bugatti, we only asked that they shook his hand and said ´we congratulate you´.