Snak

Men hvis Man. Utd. kun har plads til tre klassespillere af gangen, fordi de ikke passer sammen allesammen, og de andre hold præsterer bedre, jo flere af deres klassespillere de kan stille med i startopstillingen, så har Man. Utd. jo et problem i forhold til konkurrenterne.

@Fribytter:

Nu handler det jo ikke om, hvem der kan stille flest klassespillere, men om, hvem der kan stille det bedste hold. Spillere med høj klasse giver som oftest bare træneren lidt flere muligheder for at stille stærkest muligt...

Omvendt er der også brug for andre typer for at have en balance på holdet. Jeg synes for eksempel ikke, at Chelseas Marcos Alonso er noget særligt, men siden nederlaget til Arsenal har han spillet fuld tid i lutter sejre. Mens det er spillere som Hazard og Costa, der trækker overskrifterne...

Mourinho har alle muligheder for at stille et stærkt hold, for han har spillere med høj klasse som for eksempel Ibrahimovic og Mata, mens han også har arbejdsheste som Valencia og Ander Herrera. Det er bare ikke lykkedes ham endnu at finde den rette opskrift til succes. Men jeg synes, truppen rummer de værktøjer, han har brug for. Han skal bare bruge dem rigtigt.

Nej, det handler netop ikke om, hvem der kan stille flest klassespillere, hvorfor din indledende opremsning af mulige klassespillere heller ikke fortalte meget om Mourinhos muligheder for få at realiseret sin stil i Man. Utd.. Men jo flere klassespillere, der passer til spillestilen, jo bedre. Det er langt tydeligere, hvad der binder klassespillerne sammen i de andre end topklubber sammenlignet med Man. Utd.. Man. Utd.´s trup stikker i alt for mange retninger, og det kan ikke bare vendes til at være en fordel at have flere muligheder.

@Fribytter:


Man. Utd.´s trup stikker i alt for mange retninger, og det kan ikke bare vendes til at være en fordel at have flere muligheder.

Fuldstændig enig i, at truppen stikker i for mange retninger. Man har købt Pogba, som er bedst med en decideret 6´er bag sig, så han har frihed til at udfordre fra venstresiden, mens man har Mata, der er bedst som 10´er med to midtbanespillere bag sig. Man kan altså ikke stille med dem begge to på samme tid og samtidig komplimentere dem begge bedst muligt, som jeg ser det.

Men kan en manager ikke bruge spillernes forskellige kvaliteter til de forskellige opgaver, der kommer i sæsonens løb? Kan man pege på en enkelt spiller i truppen og sige, at han ikke passer til spillestilen? Særligt når Mourinho endnu ikke har lagt sig fast på denne?

@ Yildis

Det kan han måske, hvis han har en fast stamme, der ved, hvad træneren kræver. Men at operere med en b-kæde/plan b, når plan a ikke er implementeret, tror jeg ikke, at der er mange trænere, der kan. Og selv hvis plan a var implementeret, tror jeg, at de fleste trænere ville foretrække profiler, der gjorde plan a bedre.

Hvad står menuen på?

Misk-mask á la Mou?

Baseret på oppustet selvværd og lappeløsninger á la carte

Spørger mig selv om det er god ledelse og fremsynethed at servere den slags.

Risikoen er at kunderne bliver væk.
Det gode navn opbygget gennem årtier er overordentligt truet.

Som det hele tiden har været, lander ansvaret for denne totale forvirring hos d´herrer på de bonede gulve.

Texas is calling the children home!

Det var nogle fede one liners.

Jeg takker for anerkendelsen!

Men, men men
one-liners var ikke hensigten.

Snarere fraværet af sammenhæng, konsistens og fremsynethed.
Også kaldet en plan.

At tingene forholder sig som de gør, kan vel ikke overraske.
I Texas er fokus altid "sin egen lykkes smed"

Er man succesfuld udi den sport, kan man iklæde sig slips og høj hat.
Man kan bo i en skyskraber.

Fodbold er i min bog en anden størrelse.
Her handler det om VORES lykkes smed.

Med mindre man kan glædes over succes baseret på tilfældigheder og blegt og mirakler.

Ja, man fristes til at sige at Uniteds nuværende position, er resultatet af markedskræfternes frie hærgen.

Også jeg synes at det frie initiativ skal fremmes og belønnes, især når det er i holdets interesse.
Holdet begrænser sig ikke til startelveren, men omfatter hele truppen

Så en plan der tilgodeser alle disse forhold, vil være at ønske.
Som i verden generelt, er fodbold i især Man U offer for liberalisme run amok.

Der er plads til forbedring.
Ja til reformer.
Hvis disse reformer altså reformerer.
Og ikke blot fastholder og udbygger status quo.

Jeg synes egentligt ikke det her er raket videnskab, og det undrer mig heller ikke at vi slet slet ikke har fundet ind til vores spil endnu af flere årsager.

1. Man overtager ikke bare roret efter verdens i særklasse bedste træner nogensinde og så bare kører videre som om intet var hændt, når selvsamme havde negligeret at forstærke truppen på nogle meget væsentlige pladser såsom midteraksen og forsvaret.

2. Man har på 4 sæsoner nu haft 3 trænere med hver deres vidt forskellige syn på hvordan fodbold skal spilles.

3. Selvtilliden og selvopfattelsen har lidt et kæmpe knæk og vi famler stadigt efter at finde vores "nye" identitet.

4. Vi har spillere købt ind til 3 forskellige spillestile.

Alt i alt, ting tager tid, og jeg tror det er en lang rejse vi har begivet os ud på, før vi igen kan spille med om de sjove trofæer, måske oven i købet længere end Mourinho bliver hos os..

Muggedreng

Det er svært ikke langt hen ad vejen at være enig i dit udsagn.
Ikke mindst det der indeholder håb for fremtiden.

Jeg synes dog du også selv antyder at Ferguson ikke var den super manager, du hævder.

Han undlod, bevidst eller ej, at fremtidssikre truppen i sine sidste år.

Om han var træt og mæt af dage, eller havde et ønske om at fremstå som gud til alle tider, det ved jeg ikke.

En klarsynet ejer og ditto bestyrelse havde forudset dette, eller i det mindste reageret når dilemmaet blev synligt.

Så hyld Fergie for det han hyldes bør for.

Han var også tilsmilet af heldet i flere sammenhænge.

Oprindeligt var indlemmelsen af Cantona et sats. Et sats der lige så vel kunne være gået grueligt galt.
Var det held?
Var det indsigt?
Svaret blafrer lidt i vinden.

Men Cantona og Schmeichel gjorde en forskel.

Senere kunne tilstedeværelsen af den gyldne ungdomsårgang, fastholde billedet af ham som succesfuld manager.

Var det hans fortjeneste?
Eller høstede han frugterne af andres fremsynethed (og held)
Også her blafrer svaret i vinden.

Fra slutningen af 90´erne indså Fergie at succes i Europa indebar nødvendigheden af en anderledes tilgang.

Fornuftigt? Ja, bestemt.

Her fandt han dog aldrig rigtigt de vises sten.
I enkelte kampe, ja. Men som helhed, nej.

Hans mentale fravær de sidste sæsoner, skæmmer det totale billede og reducerer ham til ikke meget mere end en gennemsnitstræner, tilsmilet af heldet.

Hans ønske Moyes som sin efterfølger, stiller i mine øjne også store spørgsmålstegn ved hans indsigt og måske især ved hans dagsorden.

Næh, skal man pege på en træner/manager der kandiderer til titlen som verdens bedste nogensinde.

Så kan svaret kun være Rinus Michels