@ fedefynboen og andre som mener at Ferguson ikke overdrog et fremtidssikret hold, da han stoppede
Jeg synes denne diskussion er yderst interessant. Den var også oppe at vende i år 1 og 2 efter Ferguson, og jeg har set den fremhævet i andre fora også. Men jeg har endnu til gode at se en artikel eller andet som egentlig forsøger at underbygge dette argument (links til andre artikler modtages gerne). Det synes bare at være et argument (fordi det nu går så dårligt), som underbygges med enkelte eksempler, såvel som modstanderne af dette forsøger at pille det ned på samme måde.
Min umiddelbare opfattelse er egentlig, at det er for letkøbt. Ferguson afleverer et mesterskabshold, som godt nok mister nogle gode og bærende kræfter (men det har man også gjort tidligere), og alligevel formår man på få år at gå fra klar mesterkandidat hvert år til nu at ligge i periferien af dem, som spiller med om at ende i top 4!
@ Fedefynboen – jeg kan godt lide dine lange artikler, særlig fordi du forsøger at gøre os klogere
@ andre – dette bliver en lang artikel…
Dette er et forsøg på at give et lidt bredere grundlag at diskutere ud fra. Det er ikke fuldstændig, men kan forhåbentlig bidrage til andre (mere kyndige) forsøg på at underbygge eller afmontere denne ’myte’.
Lad os begynde med nedenstående oversigt over indkøb i perioden fra sæsonen 2007/8 til 2012/13. Altså 6 sæsoner før Ferguson stoppede (man kan også gå længere tilbage, men det orkede jeg ikke), som er valgt ud fra, at det fortsat vil være realistisk at indkøb foretaget i 2007 kan være brugbar i 2016 og i hvert fald i sæsonen efter Ferguson. Jeg har her noteret de væsentligste indkøb (subjektiv vurdering men typisk er kun frasorteret indkøb under 1 mio. og så det famøse Bebe indkøb), og totalbeløb for disse indkøb iflg. Transfer-markt. Desuden har jeg noteret alder på de spillere, som man kunne forvente fortsat er/vil være relevant spillere på et 2016 mandskab.
2012/13 – købt for 65 mio£: Van Persie, Kagawa (23), Zaha (20), Powell (18), Ángelo Henríquez (18), Büttner (23)
2011/12 – 53 mio£: De Gea (20), Phil Jones (19), Ashley Young (25)
2010/11 – 25 mio£: Smalling (20), Chicharito (22), Lindegaard
2009/10 – 23 mio£: Valencia (23), Mame Diouf (21), Obertan (20)
2008/09 – 39 mio£: Berbatov, Tosic (21)
2007/08 – 88 mio£: Anderson (19), Nani (20), Hargreaves, Tevez (23)
Rent beløbsmæssigt er der ikke noget som tilsiger, at Ferguson lå på den lade side ift. at fremtidssikre sit hold de to sidste år af sin karrierer – han brugte flere penge de to sidste år end de 3 år forinden (ved godt priserne stiger, men har intet data, som fortæller hvor stor den stigning er år for år). Modargumentet er her naturligvis en 29 årig van Persie, men samme år købte han faktisk hele 5 andre unge spillere, alle for beløb over 4 mio.£, så ikke fuldstændig ukendte spillere.
Af hans 21 indkøb de år ville de 17 af dem vel fortsat potentielt være i spil ved udgangen af Fergusons regeringstid, hvis de havde levet op til det potentiale, som de var indkøbt efter. Dertil kommer så spillere af ’egen avl’ som Welbeck, Wilson, Januzaj, Cleverley og Rafael.
Når jeg tænker over navnene på disse indkøb og på de unge som kom op og fik chancen under Ferguson, så husker jeg ikke ret mange af disse, hvor det på forhånd var tydelig, at de ikke ville slå til. De fleste af os fans havde vel i starten god fidus til Welbeck, Januzaj, Cleverley og Rafael. Og i hvert fald også Anderson, Nani, Valencia, Chicarito, Young, de Gea eller Kagawa.
Men de slog ikke alle sammen til – i hvert fald ikke i længden (Anderson var jo fantastisk i starten og Januzaj ligeså). Spørgsmålet er måske derfor nærmere, om det er der, at det har haltet, end den egentlige indkøbspolitik. Har klubben/Ferguson (og efterfølgende trænere) ikke formået at få spillerne til at leve op til deres fulde potentiale? Eller er det tydelig, at disse spillere ikke på forhånd besad det nødvendige potentiale til at blive en verdensstjerne?
Ser vi på navnene af de indkøbte spillere i perioden, så er det vel kun de Gea og Tevez af de unge spillere, som endte med at blive verdensstjerner. Måske også Nani. Ej heller kan det udelukkes, at Smalling er på vej derhen. Ingen af de øvrige når det. Men der er stadig 3 andre af disse spillere på holdet og med jævnlige optrædener (Valencia, Young, Jones) – alle 3 spillere, som på et tidspunkt i deres tidlige karrierer blev spået stor fremtid. Jeg husker Youngs første sæson hos os, speciel starten var god. Valencia ligeledes. Og Jones da han spillede mod Real Madrid i 2013.
Men er antallet af de indkøbte spillere, der bliver verdensstjerner så flere eller færre end det har været i tidligere perioder? Det kræver et grave-arbejde af en anden læser – sammenligning med tidligere perioder, om flere af vores indkøb dengang blev til verdensstjerner og spillede i længere tid hos United, og dermed grundlagde den lange succesfulde periode. Eller var der flere af egen avl, som slog igennem? Eller var det simpelthen bare de efterfølgende trænere, som ikke har formået at få det samme ud af vores materiale, som Ferguson gjorde? Eller måske – som flere har påstået – blev der ikke indkøbt til de positioner, hvor vi havde de største mangler?
Mit indtryk er, at Ferguson købte ind efter samme filosofi også i årene op til sin afgang, som han havde gjort i alle årene tidligere: Unge, talentfulde spillere med mulighed for udvikling, krydret med et par stjerner i ny og næ på kritiske pladser, når talenterne ikke slog til alligevel (på jysk – godt købmandskab). Men måske blev han ramt af, at også andre begyndte at købe ind af de unge talenter i en tidlig alder, så han ikke længere kunne /ville betale det, som en ung Eden Hazard eller Romelu Lukaku kostede. Og dermed gik de allerbedste vores næse forbi.
Nu er vi en købeklub ligesom så mange andre (med den ene forskel at vi selv har tjent pengene til at kunne gøre det og ikke modtaget dem af en rigmand), der agerer efter en køb-og-smid-væk kultur, som det også har været set i Chelsea og Manchester City. Hvis stjernen ikke slår til, så køber vi bare en ny. Men indtil andet er bevist (bedre argumenteret), så ser jeg ikke manglende indkøb under Ferguson som skyld i den manglende succes for de efterfølgende trænere. De havde samme muligheder og endog bedre råderum for indkøb, hvor der var større villighed til at smide penge efter etablerede stjerner – eksemplificeret ved Fellaini og Mata, senere di Maria og Falcao, og i år Pogba og Zlatan. Såvel som vi også gerne betaler store summer for de helt unge talenter (Matial, Shaw og Depay). Så jeg kan ikke rigtig se, at de senere trænere kan skyde skylden på Fergusons arbejde for deres manglende succes.