Snak

@Fede fynbo:

Helt enig i din betragtning om Sir Bobby. Han er i mine øjne også dén største legende i klubbens historie, selvom jeg først er født i 1984, længe efter hans tid. Tænk at have overlevet et flystyrt, hvor adskillige holdkammerater blev dræbt, for derefter at få så stor succes med VM i 1966 og Europa Cup i 1968 som naturlige højdepunkter. Samt selvfølgelig en Ballon d´Or, som én af kun fire United-spillere (Law, Charlton, Best, Ronaldo).

I forhold til skærelinjen om folk er ikoner eller ej, vil jeg påstå, at det er en subjektiv vurdering. I min bog er Cantona et sådant ikon, på trods af sine relativt få år i klubben, for man kan ikke negligere den betydning, han havde - som spiller og som leder. Og jeg køber ikke den med egen succes. Til gengæld vil jeg hellere sætte spørgsmålstegn ved Schmeichel og Denis Law, fordi de også spillede i den blå Manchester-klub. Men sådan vil jeg mene, at det er individuelt, hvad man lægger til grund for at være et ikon for klubben.

Yildis

Ja, selvfølgelig har du ret.

Det er en subjektiv vurdering, også for mig.

Men netop at offentliggøre disse forskelle, kan præcisere opfattelsen af hvad ikoner, DNA og lignende er for størrelser.

Det er jo for pokker årsagen til at vi gider bruge tid i en blog som denne.

At kaste holdninger og spørgsmål på bordet og dernæst reflektere over reaktionerne.

Kun derved kan vi vel håbe at blive beriget og klogere.

Enighed medfører ingen større forståelse for nogen.
Kun uenighed og seriøs dialog kan ændre noget som helst.

Eller hur?

@Fedefynbo:

Ja naturligvis, det har du fuldstændig ret i. Det er i øvrigt fedt at læse betragtninger fra én, som har oplevet Busby´s hold i sin levetid og ikke bare har læst om det sidenhen som os andre.

Offensivt var kampen da ikke på et højt niveau. Man. Utd. skabte meget få oplagte målchancer - hvis nogen overhovedet. Og Arsenal havde store problemer med at matche PSG´s niveau i midtugen, så om Arsenal i november kan betragtes som en egentlig test af topniveauet, er en smule tvivlsomt.

Bare fordi Arsenal er dårlige i november betyder det jo ikke, at kampen mod dem er nem, når den tilfældigvis ligger i november.

Yildis igen

Omkring det med at være fan af en klub og helte, ikoner mm.

Du er født ca. 10 år før United begyndte sin tilbagevenden til eliten.

Det får mig til at tænke at din oplevelse af Cantona og fascination af klubben på mange punkter er fuldstændig lig min.

Jeg var en lille smule ældre (11 ca.), da jeg fik en på opleveren.
Og derefter overgav mig helt og aldeles.
En gang fan altid fan, tænker jeg.
Man skifter ikke den slags som man skifter underbukser.

70´ernes nedtur gjorde ingen forskel for mig og sådan bør det være for en ægte fan.

Netop disse højde- og lavpunkter hjælper tværtom til at perspektivere tingene.

For mig har det betydet hvad jeg opfatter som klarhed over hvad ikoner, egoer og dagsordener har af betydning i det store billede.

Her må jeg fastholde at Cantona, trods charme, intelligens, lederskab, spillemæssige kvaliteter og succes for ham og klubben i hans tid, er inferiør i forhold til ikonstatus.

Som jeg ser det (igen subjektivt) kan ingen spillere hæves til ikonstatus hvis de i deres virke fremstår som vigtigere end klubben i deres egen tilgang.

Derfor mener jeg bestemt at Cantona er diskvalificeret som eks. Ronaldo og Best også er det.

Ja, den subjektivitet! Vi er alle afhængige og begrænsede af hver vores forståelsesramme.

Yildis:

Var det virkelig en kæmpe synd at rykke til den anden Manchester klub?

Kunne Google mig til at Law rykkede dertil i 1974 og Schmeichel i 2003. Unden at være sikker, så mener jeg ikke at City var en konkurrent i 70´erne og de var det ikke omkring Schmeichels skifte.

At de i starten af 1900-tallet og i dag var og er blevet mere end blot larmende, synes jeg personligt ikke burde påvirke de enkelte spilleres renomme (her tages forbehold for, at de i 70´erne kunne være en direkte konkurrent).

Yildis igenigen

En lille tilføjelse til Busby´s Babes tiden.

Man kommer ikke uden uden om Charlton og Best i den sammenhæng.

Især ikke når man som jeg var offensivspiller, da jeg spillede.
På et andet niveau, javel. Men alligevel.

På holdet dengang var også en spiller der fik mig til at krumme tæer.

Nobby Stiles var navnet og han spillede med nr. 4 i datidens klassisk britiske spilstrategi (som i øvrigt kopieredes fuldstændigt her til lands)

Højre halfback kaldtes positionen og han var en spiller der var frygtet og hadet.

Typer som Roy Keane og John Faxe fremstår som søndagsskoledrenge i sammenligning.

Sådan var Busby´s Babes også.

Røret

Omkring 1970 var City afgjort en konkurrent til United
De vandt mesterskab og havde et par af Englands bedste spillere på tidspunktet (Bell og Summerbee).

Når så United tilmed rykkede ned kort efter, så var City bestemt en konkurrent.

Først de senere år er det igen blevet aktuelt, hvad City tilhængere givet bifalder

Fynbo:

Så fik jeg også udvidet United-horisonten i dag, altid en fornøjelse.
Så kan jeg selvfølgelig godt se problematikken i Laws skifte, og jeg er da helt enig i Yildis betragtning i dette tilfælde.

Her må jeg fastholde at Cantona, trods charme, intelligens, lederskab, spillemæssige kvaliteter og succes for ham og klubben i hans tid, er inferiør i forhold til ikonstatus.

Som jeg ser det (igen subjektivt) kan ingen spillere hæves til ikonstatus hvis de i deres virke fremstår som vigtigere end klubben i deres egen tilgang.

Derfor mener jeg bestemt at Cantona er diskvalificeret som eks. Ronaldo og Best også er det.

Hvis vi bruger det argument, vil Ferguson jo heller ikke kunne stå som klubikon.

Jeg mener stadig Beckham er et klubikon, selvom hans liv/livsstil medførte alt muligt anden omtale, end lige fodboldspillet.
Spillere som har betydet sindsygt meget for klubben, og som stadig efter deres karriere ser United som "deres" klub, vil jeg mene er min definition af et klubikon.
Keane ser jeg også som et klubikon, selvom han har blandede meninger omkring klubben pga. sit exit.