Det kan virke ufatteligt, at 3 forskellige United-managers har haft så godt et øje til Fellaini, når majoriteten af tilhængerne ikke kan udstå ham. Jeg er med på, at han er blevet gjort til syndebuk for Moyes-tiden, men jeg kan simpelthen ikke se, hvordan han kan have en rolle på et hold, der skal spille med om mesterskabet. Forlængelsen af kontrakten må dog være et klart tegn på, at Mourinho ønsker at beholde ham på det hold, der skal spille med om titlen - hvis ikke i år, så i hvert fald næste år.
Med Schneiderlin på vej ud af døren er der allerede en masse skriverier om, hvem der skal erstatte ham. Flere medier skriver om Bakayoko fra Monaco. Jeg har kun set lidt Monaco i Champions League i år, men har derudover set lidt klip af ham, og han ser altså enormt spændende ud. En rigtig "destroyer", der vinder rigtigt mange bolde på midten. Præcis den type, vi ikke har haft i nogle år og den rolle, som Fellaini og Schneiderlin ikke har formået at udfylde. Det virker dog til, at især Chelsea også er interesseret i ham. Mourinho gør hvad han kan for at understrege, at vi ikke kommer til at købe nogen spillere i dette vindue, men man kan jo aldrig rigtigt regne med ham. Han erklærede også Chelsea transfervindue for overstået i Chelsea i 2013 og hapsede derefter Willian for næsten af Spurs. Hvis Chelsea eller City rykker på Bakayoko i dette vindue, kan jeg ikke forestille mig, at han bare ser til.