United var nødsaget til at spille med Fellaini i går for ikke at blive jordet på dødbolde. Han var jo den eneste på banen i går i en rød trøje, der er decideret stærk i luften. Bailly og Rojo er glade for at angribe bolden, men er jo på ingen måde luftmonstre. Vi er i forvejen ikke noget hold, der er specielt gode på dødbolde, men læg dertil, at vi var uden Smalling, Pogba og Zlatan, som vel er vores 3 bedste headere udover Fellaini. Jeg tror 18/19 PL-managere havde stillet med Fellaini i går lige præcis når det var WBA, vi spillede mod - idealisten Pep havde nok ikke.
Jeg så ikke kampen i går, så jeg skal ikke kunne sige, hvordan det udspillede sig, men jeg kan se, at Mourinho er skarp i sin kritik af de 4 forreste efter kampen. Det giver vel egentlig meget god mening, for det ligner ikke, at vi skabte en hulens masse chancer. Nogen gange kunne jeg jo godt bare tænke mig, at vi sparkede den første chance i kassen, som Chelsea har gjort adskillelige gange i denne sæson. Så bliver kampen mod sådan et hold her 1.000 gange nemmere, når den først står 1-0.