Snak

Mere indhold efter annoncen
Man bliver vel også nødt til at se på, hvilke spillere de forskellige trænere har haft til rådighed, når spil og resultater sammenlignes?

På papiret har Man. Utd. ikke haft et hold med flere mål i sig og med mulighed for udnytte så vidt forskellige chancer som nu post-Ferguson. Derfor mener jeg også, at man med rette kan forvente sig mere af Mourinho end Moyes og Van Gaal. Eller rettere. Man forventede sig mere af Van Gaal og Moyes med et langt dårligere materiale - det var derfor, de blev fyret. Så bør forventningen til Mourinho vel ikke bare være, at han gør det bedre end de to? Han skal vel gøre det markant bedre. I øjeblikket er fremgangen ikke væsentlig relativt set. At fremgangen kunne være større, hvis Man. Utd. ikke havde været helt så uskarpe, er nok rigtig nok, men står den potentielle fremgang virkelig mål med det markant bedre spillermateriale, som Mourinho har haft til rådighed på papiret? Van Gaal og Moyes havde vel også gjort det bedre med det nuværende materiale end det, de havde at gøre godt med?
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"
Van Gaal og Moyes havde vel også gjort det bedre med det nuværende materiale end det, de havde at gøre godt med?


Jeg er ikke sikker. Materialet er til dels anderledes under Mou ja, men noget der er lige så vigtigt som gode spillere er i mine øjne et fasttømret koncept og en rød tråd i det som sker på banen mht. taktik, løbemønstre m.m. Det var ikke til stede under Moyes, som vaklede mellem sin egen mere defensive stil, og den forventede mere offensive Man Utd stil, med det resultat at han reelt satte sig mellem de to stole, og der derfor var for meget der ikke fungerede. LvG´s ideer virkede det til at spillerne aldrig fattede, og taktikken var en spændetrøje for dem. Det eneste der talte til hans fordel er at han var ville til at give de unge chancen. Under Mou føler man til gengæld, at spillerne ved, hvad de skal. De eneste der har haltet er udnyttelsen af chancerne.
@Fribytter

Jeg er uenig med dig i, at Mourinho har et "langt bedre" spillemateriale end LvG og Moyes. LvGs anden sæson, har du måske en pointe i. Men det falder jo også tilbage på ham selv, at Schweinsteiger, Schneiderlin, Darmian og Memphis ikke blev etablerede spillere i startopstillingen. Det er jo også managerens opgave (i hvert fald i United), at få samlet et spillemateriale, som han kan opnå målsætningerne med. Det er ikke ligefrem fordi Van Gaal ikke fik penge til at købe for - han brugte dem bare (set i bakspejlet) helt forkert.

Men i LvGs første sæson havde han Di Maria, Falcao, Van Persie, Chicharito (som han valgte at leje ud), Rooney i bedre form end nu til sin rådighed. Dengang sad man sgu ikke rigtigt inden sæsonstarten og snakkede om, at der manglede mål i Uniteds trup.

At gå ind i en diskussion omkring hvilken tilstand Moyes overtog truppen i, er jeg trods alt for klog til. Den har vist allerede været diskuteret til ukendelighed herinde. Hvad jeg derimod vil sige er, at Moyes startede sin United-karriere med at tage en måneds ferie, og kom derefter en måned bagud i sæsonforberedelserne. Han kom for sent til bordet ved en hulens masse spillere og endte med at sprænge banken for Fellaini på deadline day. Det falder altså tilbage på ingen andre end ham.

Mourinho havde ganske vist haft 6 måneder til at lade batterierne op inden han kom til United, men han startede altså i jobbet med det samme, og kunne efter mindre end 14 dage offentliggøre købet af Eric Bailly, der har været en bedre signing end nogen af dem Moyes og LvG har lavet igennem hele deres tid.
Mourinho havde ganske vist haft 6 måneder til at lade batterierne op inden han kom til United, men han startede altså i jobbet med det samme, og kunne efter mindre end 14 dage offentliggøre købet af Eric Bailly, der har været en bedre signing end nogen af dem Moyes og LvG har lavet igennem hele deres tid.

Martial??

Hvad jeg derimod vil sige er, at Moyes startede sin United-karriere med at tage en måneds ferie, og kom derefter en måned bagud i sæsonforberedelserne. Han kom for sent til bordet ved en hulens masse spillere og endte med at sprænge banken for Fellaini på deadline day. Det falder altså tilbage på ingen andre end ham.

Moyes dummede sig ret meget i sin begyndelse - især ved at afskedige alle i staben rundt om ham - det førte bl.a. til en situation, hvor han var taget på stranden med spillerne i Australien på warm up touren, hvorefter de blev omringet af mennesker og måtte fortrække til en tagterrasse på et nærliggende diskotek. Han havde gjort det samme med Everton spillerne nogle år tidligere, uden at de var blevet omringet (selvom han havde en australsk landsholdsspiller med i truppen) - den slags var han kommet udenom, hvis han havde beholdt nogen i staben, som havde erfaringen med at være en del af et af verdens største sportsbrands.
Men noget af skylden på de manglende signings må altså også tilfalde Woodward, som var helt grøn dengang, og desværre gik efter galacticos, som på daværende tidspunkt var ret umulige at hente.
Martial??

Det er nok en smagssag, men jeg mener Bailly til £30 mio. er et bedre køb end Martial til (i øjeblikket) £46 mio. Jeg synes Bailly er vigtigere for holdet, og jeg mener han er tættere på at være "verdensklasse" end Martial er.

Ingen tvivl om at Martial har potentialet til at blive en bedre fodboldspiller end nogen af de andre i truppen - jeg synes bare han er et stykke vej fra at indfri det, hvorimod Bailly allerede er blandt de bedste centerbacks i ligaen. Jeg kan ærlig talt ikke huske Bailly har spillet en dårlig kamp endnu. Jeg kan nok godt komme på et par stykker, hvor Martial har været skuffende.

Men noget af skylden på de manglende signings må altså også tilfalde Woodward, som var helt grøn dengang, og desværre gik efter galacticos, som på daværende tidspunkt var ret umulige at hente.

Selvfølgelig. Woodwards første transfervindue var ikke nogen succes. Jeg tror dog også det skyldtes, at Moyes var en svær mand at arbejde med. F.eks. er det jo almindeligt kendt, at United havde en handel med Thiago klar, men da Moyes ikke var overbevist om ham og tøvede, endte Bayern med at komme indenom. Forestil dig lige hvad han kunne have gjort for vores midtbane og hvad Fellaini i stedet har bidraget med.

Under alle omstændigheder virkede det til, at LvG fik præcis de spillere, han gerne ville have, så han har i hvert fald ikke noget at bebrejde Woodward.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Woodward jagtede stadig Galacticos med van Gaal som manager - bl.a. fik han di Maria, som van Gaal nok har haft godkendt, men mit bud er, at den handel var initieret af Woodward, og fik sin galactico i Pogba sidste sommer. Han jagtede også Ramos, Bale m.fl.

Han er blevet bedre, men han har (ifølge medierne) haft for vane at jagte galacticos, fremfor holdspillere, og derved muligvis misset spillere vi måske kunne have signet i processen. Renato Sanches kunne vi efter sigende have signet, men tøvede.
@ Acheron

Hvis man går efter at skabe et hold udelukkende med store navne, så risikerer man rigtig nok, at det aldrig bliver helt sammenspillet, og at kollektivet lider under det. Men de helt store skuffelser plejer også at udeblive. Real Madrid og Man. City er vel gode eksempler på, at et klart koncept i flere tilfælde har manglet for at stryge helt til tops, men at de mange gode spillere har forhindret den helt store nedtur.

Som jeg ser det, har Man. Utd. gået efter at købe store navne i mange af vinduerne efter Ferguson. De har ikke for alvor haft held med det før Mourinhos ankomst, men det har helt klart været målsætningen, som jeg ser de forskellige handler, og alle de handler, som ikke blev til noget.

@ La Pioche

Man kan jo undgå problematikken med træneres manglende forberedelse og indsigt i potentielle transfermål ved at ansætte folk, der har det ansvar. Selvfølgelig kommer en træner med egne ønsker og sit eget netværk, men der sidder jo også folk i klubben, der har peget på træneren i første omgang. Når Southampton formår at erstatte den ene træner efter den anden og den ene profil efter den anden så skyldes det andre fodboldfolk end træneren. Sevilla er et andet godt eksempel på en veldrevet fodboldklub på trods af hyppig udskiftning på trænerposten.

Det kan godt være, at de fleste var enige om, at Man. Utd. ikke ville komme til at mangle mål, da Van Gaal kom til, men de kom til at mangle mål, og flere af spillerne viste, at de bare ikke var gode nok (længere).

Jeg tror, at flertallet vil mene, at Mourinhos nuværende offensive kort er bedre end Van Gaals og Moyes´.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"
Han er blevet bedre, men han har (ifølge medierne) haft for vane at jagte galacticos, fremfor holdspillere, og derved muligvis misset spillere vi måske kunne have signet i processen. Renato Sanches kunne vi efter sigende have signet, men tøvede.

Jeg er egentlig langt hen af vejen enig med dig. Jeg ved ikke om det er Woodward eller den siddende manager, der har initieret de forskellige indkøb (udover Herrera og Shaw, som jo blev hentet, da der reelt ikke var nogen manager), men profilen har ikke altid været den rigtige.

Lige netop Sanches gik vi glip af fordi LvG ikke ville have ham og klubben ikke ville underminere LvG ved at gennemføre transferen inden han var blevet afskediget. Så kom Bayern igen ind fra højre. Mourinho ville eftersigende meget gerne have haft Sanches. Om vi så undveg en kugle der er nok lidt for tidligt at sige, men han har i hvert fald ikke være en succes i Bayern so far.

@Fribytter
Jeg kan godt hoppe med på præmissen om at Mourinho har haft en bedre trup end LvG for diskussionens skyld. Falder det så ikke stadig tilbage på LvG, at han ikke købte en erfaren angriber inden sin sæson nr. 2? Der blev jo rejst store spørgsmålstegn ved Rooney allerede inden sæsonstarten.

At Martial havde så god en debutsæson var nok ikke noget, man havde kalkuleret med, så han kom da som sendt fra himlen. LvG udtalte selv i forbindelse med købet, at Martial var indkøbt til "den næste manager". Han regnede altså med, at Rooney kunne skaffe de nødvendige mål som spidsangriber. Der gik 3 angribere ud den sommer (Falcao, Van Persie og Chicharito), og der kom en 19-årig franskmand ind. Det falder da tilbage på LvG selv, hvis han mente det var nok.


Hvis det gør, så har det stadig ikke noget at gøre med det rent spillemæssige.

Om Van Gaal og Moyes undervurderede vigtigheden af bredde, er vel svært at afgøre. Det kan vel lige såvel være, at klubben ikke formåede at få tag i de rette spillere, og at dem, man lod gå, var ud fra den overbevisning, at de ikke var gode nok. Rashfords gennembrud viste vel også, at det sagtens kan være bedre at afskibe den middelmådige rutine og give yngre uprøvede kræfter chancen.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"
Hvis det gør, så har det stadig ikke noget at gøre med det rent spillemæssige.

Om Van Gaal og Moyes undervurderede vigtigheden af bredde, er vel svært at afgøre. Det kan vel lige såvel være, at klubben ikke formåede at få tag i de rette spillere, og at dem, man lod gå, var ud fra den overbevisning, at de ikke var gode nok. Rashfords gennembrud viste vel også, at det sagtens kan være bedre at afskibe den middelmådige rutine og give yngre uprøvede kræfter chancen.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"
Annonce