Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg tror nu på begge to. Det er gået op for Mou hvor meget fysik det kræver for en spids i PL, og det har Rashford ganske enkelt ikke han er så let at vippe omkuld. Med Zlatan ude giver det derfor mening med to nye spidser, med mindre man vurderer Martial kan spille der som backup.
Men som jeg også nævner på forrige side, så ville et køb af begge to jo kræve en omstilling til en formation med 2 angribere. Du henter ikke en Morata til £65 mio. eller en Belotti til £80+ mio. for så at lade den ene starte på bænken. Så er de jo tiltænkt startopstillingen. Det ville ikke ligne Mourinho at spille med 2 angribere, selvom jeg personligt synes det kunne være spændende og forfriskende.

Jeg har svært ved at tro på det.
I øvrigt så rygtes Pickford til Everton for £30 mio. Det er fantastisk hvordan andre klubber hjælper os til at presse prisen på De Gea op. Ederson for €45 mio. hjælper helt sikkert også med det.

Jeg er overbevist om, at Real Madrid ikke er færdig med at byde på De Gea, men når de kommer efter ham igen, så kan vi forlange en meget, meget høj pris. Hvis Pickford har en pris på £30 mio., hvad har De Gea så? £80 mio.? Han er trods alt blandt de 2-3 bedste målmænd i verden, og så mange gode keepere er der jo heller ikke.
Men så simpelt er det vel ikke i forhold til prisen på De Gea. Der er både aspektet omkring reglerne for engelske spillere i engelske klubber, der alene presser prisen op på en spiller som Pickford. Derudover er der aspektet om De Geas eget ønske om at skifte til Madrid.

Klart han skal være dyr, han er en verdensklassemålmand, men at skele til Pickfords eventuelle pris for så at sætte De Geas pris herefter i forhold til niveauforskellen på de to giver ikke megen mening.
Selvfølgelig kan man ikke lave en direkte sammenligning, men jeg har svært ved at tro på, at det slet ikke betyder noget. Pickford er selvfølgelig englænder, men det er som regel svært for en nedrykker-klub at presse prisen alt for højt op. Jeg tænker også Pickford har haft et ønske om at forlade klubben snarere end en tur i Championship.

Hvis det kan hjælpe, så kan man jo også sammenligne med Ederson i stedet for. Han gik til lige knap £40 mio. Skal en af verdens bedste målmænd ikke også have en af verdens højeste priser? Real er i øjeblikket ved at flå os for Morata og prisen havner nok et sted mellem 70 og 80 mio. euro. Jeg ville blive skuffet, hvis vi ikke også sætter hårdt mod hårdt, når de kommer efter De Gea. Det er trods alt en mand, der betyder langt mere på banen for os end Morata gør for Real.

Generelt har der altid været en idé om, at målmænd ikke skal koste så mange penge som markspillere, men det virker lidt som om markedet er ved at rykke væk fra den tankegang.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg kan ikke se os købe 2 angriber. Det vil da hellere ikke være så klogt for så stopper du jo direkte udviklingen af Rashford og Martial, og sidstnævnte har jo hellere ikke været en billig herre. Skal vi absolut have to offensive spiller så er jeg mere til en angriber og en kant så Martial og Rashford i højere grad kan agere direkte backup til angrebet
Mht De Gea, med det potentiale han har og det ekstra værdi han kan bidrage Real i og med han er spansk landsholdsmålmand og en af uden diskussion top 3 målmænd på verdens plan skal man jo ikke engang diskutere priser under 100m. Jeg vil ihvertfald blive overrasket hvis han en dag blev solgt for mindre end det
Morata skal nok vise sig som en fornuftig signing, skulle den komme i hus. Han er god med både fødder og hoved. Og husker i ikke det kontramål han satte op for Juve mod Bayern? Kæft det var klasse. Derudover har jeg set ham lave flere gode mål, og selvom folk pointerer, at det er mod dårligere hold, så kræver det altså stadig en vis teknik at kunne heade bolden ind fra straffesparkspletten på et tidligt indlæg, med en keeper der står klar i buret.
Derfor betyder det ikke altid noget, hvem man scorer imod. Derudover kan Utd meget fint bruge en spiller, der scorer mod lavere rangerende hold, hvis man nu kigger på sidste sæson.
Jeg er i hvert fald meget spændt på resten af vinduet og næste sæson (og spændt på en god måde)
Helt enig, Mr. Cocio

De fleste medier er enige om, at aftalen formentlig falder på plads i løbet af denne uge, og hvis vi lige ser bort fra prisen et øjeblik, så er det altså et fantastisk køb i mine øjne. Virkelig en dygtig angriber, der forhåbentligt kan tage skridtet op blandt de allerbedste hvis han får tillid og fast spilletid.
Han er IMO ikke bedre end Rashford og Martial - derfor et skidt køb og i øvrigt alt for dyrt.
Jeg tror han falder igennem, og Real kan grine hele vejen til banken, eller de næste 10 år, hvis det her køb finansierer deres potentielle køb af Mbappé (som muligvis først tiltræder i Real næste sommer).

I øvrigt snakker de nu om £65-70m for ham - altså i di Maria prisklassen. Helt sindsygt, og vi bør bare droppe den tanke med det samme, og finde et bedre alternativ.
Annonce