Snak

Mere indhold efter annoncen
Martial var bedre i sæsonen med LVG. Forhåbningerne er jo klart knyttet til hans potentiale, mere end hans præstationer.
Han har rigtigt mange redskaber til at blive super god. Men han træffer mange dumme beslutninger på banen og mangler overblik i afleveringsspillet.
syntes han var bedre under lvg da han spillede på toppen. elendig på kanten

Han spilede på kanten hele den sidste del af sæsonen under LvG. Der var han stadig holdets bedste markspiller.

forstår ikke hvorfor alle folk falder i svime over ham, kan han andet end at løbe hurtigt med bolden?

Folk falder i svimer over Martial, fordi hans talent er helt unikt. En af de vigtigste egenskaber for en offensivspiller er, at kunne afdrible/sætte en mand. Det skaber overtalssituationer hvis man sætter en mand på modstanderens midtbane, og det skaber som regel et frit løb, hvis man sætter en mand i modstanderens bagkæde. Jeg kan ikke huske en spiller i United siden Nani, der havde så nemt ved at sætte en modspiller, som Martial har. Du siger, at han "bare kan løbe hurtigt med bolden", men Martial er SÅ hurtig med bolden, at han ikke engang behøver finte sig forbi modstanderen - i langt de fleste tilfælde kan han bare bruge sin fart og "glide" forbi. Når man derudover har in mente, at manden er kølig foran mål og har alle de fysiske forudsætninger for at blive en topspiller, så vil jeg vurdere ham til at være det største talent i United-truppen lige nu - også større end Pogba.

Det betyder ikke, at han er den bedste fodboldspiller - eller at han bliver det. Det betyder, at han KAN blive det. For sagen er den, at han ikke får kanaliseret sit talent fuldt ud og derudover træffer de forkerte beslutninger for ofte. Samtidig virker det til, at han har nogle problemer i sit privatliv, som han er nødt til at få styr på, hvis han skal effektivisere sit spil. Han er langt fra det færdige produkt, men kan vi få ham slebet til og fundet frem til diamanten i midten, så har vi uden tvivl en af de bedste spillere i verden om 3-4 år. Talentet er uomtvisteligt.
Han er langt fra det færdige produkt, men kan vi få ham slebet til og fundet frem til diamanten i midten, så har vi uden tvivl en af de bedste spillere i verden om 3-4 år. Talentet er uomtvisteligt.


Sådan tror jeg de fleste United tilhængere tænker. Frygten i den sammenhæng er at Mourinho mister tålmodigheden med ham og skiller sig af med ham efter sæsonen, hvorefter han blomstrer op i en anden klub til den superstjerne du beskriver.

Er personligt helt vild med hans spillestil, når han er fuld af selvtillid og opsat på at udfordre, og giver dig helt ret i at vi har savnet sådan en spiller siden Nani (tænk at man skal sige det) og at det er med ham at man på et tidspunkt kommer til at vinde CL igen snarere end det er med en type som Perisic.
Jeg er enig i at Martials talent er helt unik. Derfor giver det i mine øjne bedre mening at hente en etableret venstrekant fremfor Morata, Belotti eller Lukaku. Så er spørgsmålet blot hvem der skal spille topangriber. Rashford eller Martial?
Den der er godt tilfreds, er en rig mand - Lao Tzu
Problemet med den løsning er vel bare at både Martial og Rashford har vist, at de indtil videre ikke har en scoringsfrekvens der gør, at man kan være afhængige af dem som spidsangriber. Mener stadig det er at foretrække at få en angriber med mål i støvlerne ind i truppen.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Bare en lille tanke, kunne man forestille sig at perisic bliver købt til ve back i stedet for kanten, men at han også kan bruges på kanten - så er vores ve side problem vel løst? Så ser jeg fabinho, perisic og evt morata (helst lukaku) som de 3 spillere der skal hentes !
LUHG
Det kommer jo helt an på, hvor man mener Martial er bedst. Personligt mener jeg han vil have de bedste forudsætninger for at "glide" forbi modstanderen med et udgangspunkt på venstre kanten, men det er klart, at det tydeligvis ikke fungerede i sidste sæson. Udover formnedgang, manglende selvtillid og de foromtalte personlige problemer i privatlivet, så tænker jeg også det kan indgå som moment, at det har været en utaknemmelig opgave at spille venstre kant under Mourinho i Man Utd. Der kommer INGEN støtte/overlap fra vores venstre back. Det er faktisk derfor, jeg til dels kan se logikken i et køb af Perisic, for han er da om nogen en spiller, der kan klare sig selv fuldstændigt isoleret på kanten. Jeg synes så bare ikke han har niveauet, men typen kan jeg godt se pointen i.

Bare en lille tanke, kunne man forestille sig at perisic bliver købt til ve back i stedet for kanten, men at han også kan bruges på kanten - så er vores ve side problem vel løst? Så ser jeg fabinho, perisic og evt morata (helst lukaku) som de 3 spillere der skal hentes !

Jeg tvivler. Det kan selvfølgelig godt tænkes, men hvorfor hente en spiller til en position, han aldrig har spillet i hele sin karriere? Det tror jeg alligevel aldrig, jeg har set før. Han er ikke engang venstrebenet, så jeg synes heller ikke det er sådan super oplagt, selvom han selvfølgelig er markant mindre ét-benet end Valencia. Tænk på hvor mange år det tog Valencia at lære at positionere sig korrekt i en back-position. Jeg kan ikke tælle de gange, han har glemt at trække offside, og jeg har siddet frustreret i sofaen. Hvis Perisic har den samme læringskurve er han 30, før vi reelt har den back, vi vil have. Og meget andet kan jo gå galt. Husk på at Valencia måske er en af de mest vellykkede transformationer i fodboldverdenen de sidste 10 år.
Omvendt synes jeg måske at backen er den nemmeste position at spille på hele banen, så en transformation kan da være muligt! Jeg kender ikke perisic nok til at udtale mig om ham, men iflg transfermarkt er han god med begge ben !
LUHG
Omvendt synes jeg måske at backen er den nemmeste position at spille på hele banen, så en transformation kan da være muligt! Jeg kender ikke perisic nok til at udtale mig om ham, men iflg transfermarkt er han god med begge ben !

Det tror jeg da også er rigtigt nok. Det er slet ikke ligesom Tony Valencia, der ikke kan bruge sit venstre ben til andet end at løbe - men hvis jeg skulle gætte, så tror jeg stadig det vil føles lidt akavet at skulle frem i et overlap og enten have bolden over til højrebenet eller sende indlæg en mas ind med det dårlige ben.

Under alle omstændigheder skal han altså lære at spille i en bagkæde for første gang, hvis du har ret. Jeg tror simpelthen ikke Mourinho har udpeget Perisic og sagt: "Ham her, han skal være min venstre back i næste sæson", baseret på hans præstationer som venstre wing.

HVIS vi henter en spiller ind til venstre back, så tror jeg personligt det mest sandsynlige vil være Kieran Tierney fra Celtic. Men det ligner ikke indtil videre, at det er en position vi prioriterer.
Jeg er lidt i tvivl - udmeldingen har været 3-4 spillere ind. Lindelöf er sikret, så der kommer næppe endnu en centerforsvarer ind (selvom der har været Marquinhos rygter fremme de sidste par dage).
Holdende midtbanespillere har der været en del rygter om i snart 1,5 måned, så mon ikke det er en prioritet. Fabinho er pt. de mest vedholdende rygter til den position, så lad os antage, at han bliver hentet.

Det vil efterlade 1-2 spillere til andre positioner, end centerforsvaret (Lindelöf kan vist også spille back).
Mit bud vil være en angriber og eventuelt en anden - Vi har været linket til en del angribere, men pressen linker efterhånden United til alle angribere med bare det mindste potentiale, så det er altså ikke partout en sikker sag, at Mourinho jagter en angriber. Jeg tror dog han gør. Jeg tror desværre, at Morata er førstevalget lige nu, men Real spiller heldigvis hardball og vil have en alt for sindsyg pris. Det efterlader andre spillere i spil.

Hvis vi skulle hente en 4. spiller, er jeg lidt i tvivl om hvilken position der vil blive prioriteret - Shaw har lavet mange fejl, og efter sin slemme skade har han vist sig rimeligt "injury prone", og Mourinho har været pænt utilfreds med Shaw´s arbejdsmoral til træning. Han har dog også et stort potentiale. Derusover har vi en del der kan spille pladsen, omend ikke vildt godt.
Jeg kender ikke ret meget til Kieran Tierney, men han er umiddelbart den eneste venstre back vi er blevet kædet sammen med. Nelson Semedo er højre back, og har, så vidt jeg kan se, ikke spillet ret mange kampe på venstre.

In short... Jeg tror vi henter:
- Fabinho
- en angriber, som kunne være Morata (desværre), medmindre Real presser citronen for hårdt, og United mener at når prisen alligevel er så høj, kunne man i stedet hente en af de bedre muligheder der er
- muligvis ikke flere, men hvis, ser det pt. ikke ud til at blive en decideret venstre back. Jeg tror der kommer en mere, men jeg kan ikke lige greje hvem af de mange pressegætterier det skulle være.

De Gea ser efterhånden ud til at blive - så på den front kan vi da være ret positive. Mon ikke Real henter Donnarumma.
Annonce