Det er da irriterende, Crazy, men vel også helt naturligt? Alle de bedste spillere i verden bliver jo jævnligt rygtet til andre storklubber - sådan har det været længe. Problemet er blot, at selvom United er verdens største og rigeste klub - på papiret - så havner de allerstørste altid i enten Barcelona eller Madrid. Deres geografiske placeringer vinder "altid" over de engelske klubbers.
Heldigvis ikke altid. Herrera har da i hvert fald givet udtryk for, at han gerne vil blive i United, selvom Barca var interesserede - Herrera er selvfølgelig ikke verdens bedste midtbanespiller, men der er i det mindste spillere som ham, som kommer til United og bliver tilfredse i det mørke regnfulde nordengland.
Pogba kunne sikkert også have ventet en sæson eller to, før en af de to spanske klubber var kommet efter ham, men han valgte også United - selvfølgelig også for pengene. Men dem havde han sandsynligvis også fået i Spanien, hvor fodboldspillere, så vidt jeg ved har mere lempelige skatteforhold.
Men tiderne udvikler sig hele tiden. I 80´erne og starten af 90´erne (før Bosman dommen), var det Milan der opkøbte alle de gode spillere, selvom de kun måtte benytte 3 udlændinge (ikke italienere) af gangen. I samme periode var serie A den stærkeste og rigeste liga, og Barcelona og Real vandt ikke automatisk de europæiske trofæer. Barcelona havde sejlet rundt (lidt som os efter Ferguson), indtil de fik fat i Cruijff i ´88. Efter Bosman begyndte Juventus at vise sig som en af de stærkeste klubber i Europa (de blev endnu stærkere efter Bosman, for de var nu stærke nok i forvejen).
Men heldigvis cirkulerer det lidt rundt. Og mit bud er, at den rigtige træner kan forme et mesterskabshold for mange år, som Shankley, Paisley, Busby, Ferguson (Belichick i amerikansk fodbold). Managers som disse kan i sig selv få nogle fodboldspillere til at ignorere charmen ved de sydlige himmelstrøg, og få dem til at leve med det regnvåde nordengland.