Snak

Mere indhold efter annoncen
https://twitter.com/valenciacf/status/903736316126486528

Nå, det var da en elendig afslutning på transfervinduet. Andreas Pereira på plads i Valencia i det kommende år. Grrr, hvor er jeg irriteret. Det indikerer jo med al tydelighed, at plan B også i denne sæson vil være Fellaini i stedet for en ung, kreativ midtbanespiller som Pereira.

Æv, altså hvor er det dumt.
Amen, forhelvede hvor er det bare dumt!

Fint at han kommer til en klub hvor der er stor sansynlighed for at han kan få noget spilletid, men i min optik så havde det været langt bedre hvis han var blevet og kæmpet for at få nogle minutter - uanset hvor lidt det så måtte have blevet til. Jeg tvivler efterhånden på at han nogensinde får gennembruddet hos os og lader også til at det er sådan han selv har det, desværre.
Lige nu sidder både Herrera Carrick og Fellaini på bænken, det gør det lidt svært for ham. Havde vi spillet med tre centrale så tror jeg han var blevet.
Jamen vi er jo ikke viet til en formation. Vi kommer helt sikkert også til at spille med 3 midtbanespillere i løbet af sæsonen hvad enten det er 4-3-3 eller 3-5-2.

I og for sig er jeg egentlig også ligeglad med formationen. Kernen af min frustration går på, at Andreas Pereira er en af meget få dåseåbnere på lønningslisten i United. Når modstanderen pakker sig, er han netop en mand, der kan skabe muligheder på meget lidt plads. Sidste år kreerer han 52(!) chancer for bundproppen Granada. Hvorfor pokker kan vi ikke bruge sådan en fodboldspiller?! Jeg fatter det simpelthen ikke. Carrick og Herrera kommer ikke til at bidrage med den slags. Fellaini gør måske nok på sin helt egen ucharmerende måde, men trods alt ikke i samme omfang, som Pereira har potentialet til at kunne.

Det lyder til, at vi har aktiveret vores option på ét års forlængelse, så kontrakten i det mindste ikke løber ud til sommer, men for fanden altså. Det var jo nu, han skulle integreres på førsteholdet.
Nu skifter han til et af de bedste hold i La Liga hvor langt flere modstandere vil pakke sig. Jeg tror det kan være fornuftigt nok, og så få ham ind næste år hvor Carrick nok stopper.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Nu skifter han til et af de bedste hold i La Liga hvor langt flere modstandere vil pakke sig.

Det tror jeg ikke du skal regne med. I Spanien forsøger selv de små hold at spille fremad medmindre de møder Real Madrid på Bernabeu. Jeg tror de er for fagligt stolte til at parkere bussen. Uanset hvad ændrer det ikke på, at vi har brug for ham her.

Jeg tror det kan være fornuftigt nok, og så få ham ind næste år hvor Carrick nok stopper.

Jeg ser ham ikke som 6´er på den lange bane, så det har jeg svært ved at følge dig i.
Det kommer selvfølgelig an på Valencias sæson, men jeg kan sagtens se hold spille defensivt mod dem.

Jeg mener også han er 8´er, men begge er jo CM først og fremmest. Vejen til spilletid må derfor alt andet lige være kortere uden Carrick.



Det kommer selvfølgelig an på Valencias sæson, men jeg kan sagtens se hold spille defensivt mod dem.

Men må jeg spørge hvad din pointe er? Vi har jo selv brug for ham. Hvorfor skal han så ligge og øve sig på at være dåseåbner i Valencia?

Jeg mener også han er 8´er, men begge er jo CM først og fremmest. Vejen til spilletid må derfor alt andet lige være kortere uden Carrick.

Ja, hvis du arbejder ud fra en forudsætning om, at vi ikke henter en erstatning for Michael Carrick, hvilket jeg har svært ved at forestille mig. Alternativt har vi jo kun én 6´er i truppen i Matic.
Har vi virkelig brug for ham? Bare fordi han har en anderledes profil end mange af de øvrige alternativer, betyder det jo ikke nødvendigvis, at han er klar til at spille for United. Jeg tror ikke, at han havde fået ret meget spilletid for United i denne sæson. Derfor tror jeg, at det vil være fint for en ung spillers udvikling, at få noget mere fast spilletid. Det kan jo også være, at han selv har haft en ønske om netop dette, som Mourinho ikke kan garantere på nuværende tidspunkt i United.
La Pioche: Du mener ikke Pogba, Herrera, Mata, Mkhi, Martial, Zlatan osv. kan åbne hold som står dybt? Det skal de simpelthen kunne. Så er det bedre at Pereira fortsætter sin udvikling, og han bliver fulgt tæt af vores scouts.
Annonce