@Bosse
Du har ret i, at der er forskellige årsager til, at endte i den situation, de nu gjorde. Når jeg sammenlignede Shaw og Memphis handlede det mere om, at der ligesom Shaw var enormt få kampe, hvor man var imponeret af Memphis. Langt størstedelen af hans kampe var enten decideret ringe eller bare anonymt. Modsat hvad medierne har forsøgt at tegne et billede af, så er jeg helt enig i, at Memphis? arbejdsindsats absolut intet fejlede. Han klædte sig måske flamboyant og købte hurtigt store biler, men han var eftersigende en af dem, der brugte flest timer på Carrington. Jeg er i øvrigt også enig i dit synspunkt omkring ham i Lyon. Han scorer og assisterer forholdsvis jævnligt, men man sidder ikke med en fornemmelse af, at han for alvor er i gang med at forløse potentialet.
Blind er en herlig spiller. At han har overlevet Mourinhos indtog siger vel næsten det hele, for han var om nogen LvG?s mand. Han gør det altid hæderligt og er vel den bedste i truppen til at spille mellem modstanderens kæder. Til gengæld hænger der bare altid et spørgsmålstegn over ham, fordi man ved, at han har nogle forholdsvis store mangler. I en tid hvor atletiske evner er det første man kigger efter i en back, er jeg ikke sikker på, at jeg nogensinde bliver solgt på Blind som venstre back. Men du har ret i, at han som regel løser sine opgaver alligevel. Som regel.
En fantastisk spiller at have i truppen fordi han kan dække mange pladser på et tilfredsstillende niveau, men jeg ville egentlig foretrække, hvis han ikke indgik i plan A. Der er han lidt for meget et kompromis, når han hverken er hurtig, stærk eller leverer noget stort løbepensum.
@Han Solo
Ja, det er lige præcis min tanke. Vi sidder alle og håber, men der er godt nok ikke meget at knytte håbet op på.