Jeg tror 3-5-2 er kommet for at blive i topkampene i ligaen. Chelsea, Spurs, Arsenal og City spiller den alle fast eller med jævne mellemrum, og så er det et godt modsvar at matche dem på formationen. Jeg tror også der var derfor, vi trænede det så meget i pre-season.
Men når vi møder de hold, der blot forsøger at spille efter 1 point, eller i hvert fald tager et meget dybt udgangspunkt, så bliver det formentlig stadig 4-2-3-1. Der er ingen grund til at have en ekstra forsvarsspiller inde i disse kampe.
Jeg er dog ikke sikker på, at Rojo bare spadserer ind på holdet igen, når han vender tilbage. Udover, at Jones er i sit livs form, så ligner Chris Smalling efterhånden også sig selv fra LvG-tiden. Jeg har tidligere været meget kritisk over for ham, men han spiller på et højt niveau i øjeblikket og laver meget få fejl. Han er selvfølgelig stadig stærkt begrænset med bolden langs jorden, men modsat sidste sæson, så laver han ikke store koks eller placeringsfejl, der koster mål. Til gengæld markerer han tæt og vinder det meste i luftrummet. Jeg ville nu stadig gerne have byttet ham ud med Dier i sommers, men han gør det meget godt.