Hvis man var i tvivl inden kampen i går, så synes jeg det endeligt blev slået fast at både en ny højre og venstreback må være noget der skal prioriteres meget højt.
Jeg synes ikke højre back er en kritisk situation. Jeg er klart enig i, at der er et problem i, at Valencia ikke bringer nogen indlægstrussel, fordi han 9/10 gange hamrer bolden ind i en forsvarsspiller. Men så længe han er bundsolid offensiv og formår at spæne op og ned af linjen og hele tiden være en spilstation ude på kanten, så er det ikke en 1. prioritet, at få hentet en ny back. I det hele taget er jeg ikke sikker på, at der skal købes en ny højre back. Jeg har fortsat forhåbninger om, at Fosu-Mensah kan gøre et job derude. Derudover er en af de mest spændende spillere på akademiet og en af de næste spillere, der skal tage skridtet op til seniorfodbold en højre back (Lee O´Connor, som vi hentede i Villa i Irland for halvandet år siden).
Måske er det naivt at tro på, at Mourinho vil integrere så ung en spiller på førsteholdet, og hvis vi SKAL hente en højre back ind, så foretrækker jeg, at det er en spiller, der virkelig kan slå indlæg. Thomas Meunier leverer flere assists fra sin back end de fleste andre på den position, og han spiller ikke i PSG i øjeblikket. Derudover udtaler han sig jævnligt om, hvor stor en drøm det er at spille for United. Kunne være en mulighed.
På venstrebacken er der klart brug for forstærkninger. Jeg ville som nævnt adskillelige gange foretrække Kieran Tierney i Celtic, som jeg er fuldstændig overbevist om, besidder alle de mentale kvaliteter, som har afholdt Luke Shaw fra at blive en stjerne. Et mere realistisk bud er Danny Rose, og der er jeg altså ikke helt oppe og ringe. Han er på sine bedste dage en af de bedste venstre backs i ligaen, men han er altså utrolig ofte skadet. Han har endnu aldrig spillet mere end 28 ligakampe på én sæson. Han kommer til at koste en mindre formue og det er jo ikke ligefrem en mand, der kan dække den plads de næste 10 år. Dermed ikke sagt, at Danny Rose ville være den dårligste handel United kunne foretage sig, men jeg tænker, der er bedre business derude.