In all fairness var Rooney heller ikke god under LvG.
Helt enig. Rooney var færdig på topplan, og fordi han har scoret en del for Everton i denne sæson, betyder det ikke, at klubben begik en fejl ved at sælge ham. Han har i øvrigt ikke været ret meget bedre i Everton i de kampe, jeg har set og Evertons placering i tabellen vidner heller ikke om, at Rooney skulle være en verdensklassespiller. Men skudstatistikken er ret imponerende - det må jeg give ham.
Men Lukaku blomstrede meget mere under andre trænere, end under Mourinho før denne sæson.
Før denne sæson blomstrede Lukaku meget mere under andre trænere end Mourinho? Hvad er det vi bedømmer på her? De 3 kampe han spillede for Mourinho i 13/14-sæsonen inden han blev udlejet? De to har jo stort set aldrig arbejdet sammen før denne sæson?! Come on..
Martial og Rashford var langt bedre under LvG, end under Mourinho. Især scoringsmæssigt.
Faktuelt forkert. Martial har gang i sin klart bedste sæson scoringsmæssigt. Han scorer omkring hvert 155. minut under Mourinho (Scorer eller assisterer hvert 82. minut) overfor scoring hvert 255. minut under Louis Van Gaal. Rashford har tillige gang i sin scoringsmæssigt bedste sæson, selvom forskellen er mindre her. Det er dog vel at mærke fra en mindre central position og derudover har han stort set lige så mange assists som mål for os i år. Lægger du dem sammen er Rashford anno 2016 slet ikke i nærheden.
Alle de unge talenter Mourinho nægter at bruge virkede gode under LvG.
Hvis du taler om Fosu-Mensah og Cameron Borthwick-Jackson, så er jeg enig med dig. Sidstnævnte kan dog for 2. sæson i træk ikke komme på holdet i Championship, så måske han bare ikke havde niveau på den lange bane. Hvad Louis Van Gaal ellers rykkede op, som Mourinho siden har solgt (Donald Love, Paddy McNair, Tom Thorpe, James Weir mv.) synes jeg bestemt ikke havde niveau til Manchester United.
Men han gjorde en del rigtigt - især den del der burde have forbedret fremtidsperspektiverne for klubben som helhed.
Enig. Louis Van Gaal gjorde mange ting rigtigt. Men særligt mht. transferarbejdet gjorde han også helvedes meget forkert. Det er muligt, at Mourinho bruger mange penge, men indtil videre er Mkhitaryan den eneste vi kan tillade os at kalde et fejlkøb - og han har trods alt scoret en del mål på vejen mod EL-triumfen sidste år. Alle andre ligner gode investeringer.
Listen af fejlkøb under Louis van Gaal er utroligt lang. Her medregner jeg ikke en spiller som Blind, der var rigtigt dygtig under Louis Van Gaals spillestil, men spillere som Darmian, Memphis, Schweinsteiger, Schneiderlin, Di Maria, Falcao (godt nok kun et lån men til gengæld verdens dyreste låneaftale) har alle været middelmådige i bedste fald og i værste fald elendige.