Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg var i hvert fald imod det - især da det blev rygtet, at Valencia havde kroniske problemer, og derfor skulle på skånekost resten af karrieren. Det ser dog ud til, at have været en storm i et glas vand, for han spillede da flere gange pr. uge inden han blev skadet forleden.

Når jeg var imod det, var det fordi jeg mente, at han var mindst lige så god som de andre alternativer vi havde på højre back. Darmian og Young, først og fremmest. Young har så vist sig at få sin anden ungdom i denne sæson, men jeg synes stadig Fosu-Mensah er god nok til at spille i PL, og det mener jeg også, han har vist i Palace. Så det argument holder stadigvæk, synes jeg.

Når jeg så alligevel haler i land og medgiver, at det lejeophold giver pote nu, er det fordi det måske i virkeligheden var for egoistisk en tankegang, der kom til udtryk ovenfor. For Tim Fosu-Mensah selv var det måske langt bedre at komme ud og få fast spilletid hver uge i stedet for at være back-up i Manchester United. For Manchester United ville der trods alt ikke være nogen kolossal forskel på ham og så alternativerne så længe vi kun snakker back-up roller.

Så jeg må nok indrømme, at jeg er blevet klogere.

I relation til Fosu-Mensah, så er jeg nødt til at krybe til korset - jeg har ikke set ham nok i denne sæson.
Mit umiddelbare indtryk var tidligere, at han sagtens ville kunne agere HB, hvis man alene bedømmer på de defensive kvaliteter. Min store tvivl går på, hvorvidt han er god nok offensivt.?? Hvad er jeres vurdering af hans kvaliteter fremad banen.?
LaPioche (med flere)

Omkring Fosu-Mensah, så har jeg heller ikke set ham tilstrækkeligt til at danne mig et solidt billede af hverken hans nuværende stade eller potentiale.
Erfaringen viser dog at nogle spillere er "late bloomers" og kan vise sig langt mere værdifulde end først antaget. Det må medtages. Lottokuponer kan vise sig givtige.

Skal man se på en spiller, må man selvfølgelig også medregne den position han er tiltænkt og i Fosu-Mensahs tilfælde synes det at være højre back, alternativt 6´er.
At have spillere til bredden, der dækker flere pladser er naturligvis en god idé og ganske i tråd med eksempelvis Fergusons tankegang. Med lokalpatriotismen I UK in mente, er det da også på sin plads at disse har britisk pas og ydermere er han af egen "avl"
Meget giver altså mening i forhold til Fosu-Mensah.

Der hvor jeg er meget valen omkring ham, er som andre har antydet. Har han de offensive kvaliteter, der også er brug for? Måske ikke så meget for nuværende, men med henblik på at fremtidens United forhåbentlig bliver mere offensivt indstillet.
LaPioche anfører som kriterie også, at han er god nok til Premier League, hvad jo er ganske betryggende i sig selv.
Men er han også god nok til Manchester United, eller kan han blive det?
Det er vel det kriterie man må anlægge, skal truppen og holdet forberedes til bedre tider.
Vi ved alle at startelveren er vigtig, men kvaliteten af de næstbedste må også være i top hvad Premier League kvalitet angår. I Fergusons tid, så vi mange breddespillere, som præsterede fint i Premier League og som alligevel var utilstrækkelige i Europa, når tætte kampe skulle afgøres.
Nu er jeg jo godt og vel forudindtaget hvad angår den fremtidige spillestil og de kvaliteter spillerne primært skal indeholde, men hvad synes I andre?
Er han som back hurtig og teknisk dygtig nok?
Og er han som 6´er tilstrækkeligt klædt på som defensiv spilfordeler?
Fysikken har han, det er ikke problemet, men er han "bare" en ny John O´Shea?
Som i parantes bemærket, vel var Fergusons bedste breddespiller i defensiven
Jeg mener det rækker til Premier League, men ikke i Europa
Kun døde fisk flyder med strømmen!
Tror det er de færreste der kan svare på om Fosu-Mensah har nok offensive kvaliteter, til fremadrettet at kunne klare sig i United, da der simpelthen ikke er nok materiale på ham endnu. Derudover er der jo også en markant forskel i at spille back i United, og hos Palace, uanset hvor defensivt nogle mener vi spiller.

Det vigtigste man kan sige omkring ham, er at han har alt det fysiske med sig, og her kigger jeg personligt meget på hans speed, så må det med tiden vise sig om han har spilforståelse, og skills nok i det fremadrettede spil.

Først og fremmest skal han komme tilbage til næste sæson, og vise at han er en reel udfordrer til Valencia, for det mangler vi endnu at se.
Fosu-Mensah er hollænder (med Ghanesisk statsborgerskab også).

Han var oprindeligt centerforsvarer. Så den position bør han jo også kunne udfylde.
Hvis han ikke er/bliver god nok til start 11´eren, bør han jo stadig kunne udfylde rollen som utility spiller, der kan spille alle defensive positioner, bortset fra målmandsposten.
Men han var blandt de største talenter i ungdomstruppen, så mon ikke han i hvert fald har potentialet til at blive en rigtigt god spiller.
Problemet for ham er, at Mourinho helst kun vil bruge spillere der har haft mindst 200 førsteholdskampe på højeste niveau, så det vil ikke blive til meget spilletid, medmindre han bliver lejet en del ud. Det er nok desværre samme situation for Tuanzebe.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jaså hollænder.

Der kan man se hvor lidt informeret jeg er hehe
Tak!
Kun døde fisk flyder med strømmen!
Det kan godt være han er hollænder, men det er stadig dejlig at have så mange "ægte" United spillere, som overhovedet muligt.
Godt nok er han ikke engelsk, men han har været i United siden han var 18, og startede sin seniorkarriere i United :) Det tror jeg vi alle herinde er vilde med.
Fan af Manchester United
Det kan godt være han er hollænder, men det er stadig dejlig at have så mange "ægte" United spillere, som overhovedet muligt.
Godt nok er han ikke engelsk, men han har været i United siden han var 18, og startede sin seniorkarriere i United :) Det tror jeg vi alle herinde er vilde med.

Ja, det er fint - dog ikke vildt forskelligt fra Martial, der kom som 19-årig og Ronaldo der kom som 17-årig
Jeg er personligt mere vild med, at vi har (næsten) 2 mancunians i truppen, og at begge spiller regelmæssigt. Ja, jeg ved godt, at Lingard er født i Warrington, Cheshire, lige udenfor Greater Manchester, og en 3. spiller fra egen talentafdeling også (Pogba var jo i klubben fra han var 16).

Borthwick-Jackson, som jo nok ikke kommer tilbage og bliver i United, var også mancunian. Der er et eller andet over det, når det er spillere der har hjemme i egnen - det gør det jo også mere sandsynligt, at vi kan holde på dem, hvis vi vinder mesterskaber regelmæssigt.
Af samme grund ville det altså ikke gøre mig noget, hvis Rashford fandt tilbage til det han viste da han kom frem, og lagde til det.
Lukaku er ikke den eneste der brænder 100% chancer, morata brændte lige en giga chance, det var sku vildt
Kære alle united-fans/supportere og følgere af klubben. Først og fremmest skal I have tak for ordene. Både de hårde og støttende ord. Jer der "kender mig", ved heldigvis godt, at jeg - på trods af sure opstød, opgivende udbrud og hånende ironiske bemærkninger omkring United og enkelte "spydige svar på tiltale" på angreb på min person, er glødende United-fan, der vil ønske det bedste for klubben. Ja, jeg har bestemt ikke set alle de kampe, der har været sendt, men der er ganske enkelt ikke tid til det med villa, vovse, børn og kone.
1: Selvfølgelig kan man udtale sig på baggrund af kampreferater, interviews med træneren og lignede. Er det optimalt? Nej, men det er heller ikke ugyldigt, hvad en erfaren fodboldseer udtaler, skulle jeg mene.

2: Ja, jeg har været delvist "deprimeret" over Uniteds deroute siden SAF, og derfor erkender jeg også, at det til tider bliver kort, kontant og ufrugtbart at læse mine udbud. (Jeg holder dog fast i, som een også skriver, at fodbold er følelser, og at jeg udover mine fortvivlende følelser, faktisk har ret i, at klubbens dna langsomt og sikkert er ved at dø)
3: Jeg vil dog alligevel takke for de hårde ord, da de jo også kommer som en reaktion på mine til tider perfide udbrud, og de ligeledes kommer fra andre fans/supportere af United, og de også har fået mig til at stoppe op og tænke over den nedadgående spiral, som toggle beskrev. (Dog er jeg glad for, at man herinde godt kan se, at jeg sjældent bliver personlig, med mindre man decideret sviner mig til)
4: Hvis "fraktionen", der står overfor Fede, LaPioche, uden_benskinner, Crazy, undertegnede og flere andre måske vil overveje, at det kan være hensigtsmæssigt at anerkende, at vi har en pointe, som I nu langt om længe har gjort, så vil I opdage, at vi kan blive langt mere konstruktive i vores debat omkring klubben, spillestilen, ledelsen og vores kære træner.

Endnu engang tak støtten - og I skal vide, at jeg sætter stor pris på jeres skriverier, informationer, engagement og ærgerlighed - og ja, man savner sgu NTD, Razz og de andre koryfæer
Christian Eriksen siger selv, at han var død i fem minutter, og at det er paradoksalt, at han får blomster, bare fordi han er i live.
Annonce