Så det har sejlet, hvis vi går et par år tilbage? Enig
Jeg ser dog helt klart stabilitet siden Mourinho er kommet til. Vores indkøb virker netop ikke som panikhandler udelukkende baseret på navnet, men som spillere med den rigtige profil, der kan forstærke holdet. Mkhi har så vidt sig at være en svipser, men hvis vi rammer på 6/7, så synes jeg egentlig det er en meget god hit-rate.
Vi køber altså stadig typiske Mourinho spillere - ikke nødvendigvis spillere der vil kunne indgå i en trup, som en ny manager med en (forhåbentlig) anden filosofi. Og så er det spillere der er langt oppe i alderen.
Zlatan gav mening for 1-2 sæsoner, hvis man på samme tid prøvede at udvikle Rashford og Martial som angribere - det har man desværre ikke gjort.
Matic kunne eventuelt stabilisere den defensive midtbane til de kampe, hvor vi spiller mod stærke modstandere, mens han er en hæmsko for spillet mod de svagere - og han er langt oppe i alderen. Man burde på samme tid have hentet en spiller til fremtiden til den plads - en spiller der også kan fungere i en hurtig offensiv (måske håbede man på, at Herrera kunne fungere som den spiller - men han har ikke fået mange kampe hvor Matic ikke spillede).
Bailly var et godt fund - men lige nu ligner han mest af alt en ny Phil Jones.
Lindelöf har oppet sig, men han mangler stadig meget, før han lever op til prisen og kan blive en profil i ligaen.
Det vil være fint at udskifte Mkhi lige over med Sanchez - så må vi bare håbe, at han kan finde melodien i United (ligesom jeg håber at Mkhi kan finde melodien i Arsenal). Men Alexis er ikke en langsigtet løsning.
Mit bud er, at der skal udskiftes alt for meget, når vi udskifter Mourinho, fordi der har været fokus på her og nu succes, som desværre er udeblevet. Så umiddelbart synes jeg stadig det sejler.
Det ser ud til at være mere stabilt nu - men det synes jeg også det gjorde under LvG i forhold til under Moyes. Jeg er lidt i tvivl om vi står stærkere når Mou stopper, end før han startede.
I det mindste har vi fået Lukaku og Pogba (og måske Bailly og Lindelöf) - men jeg tænkte noget lignende med spillere vi havde fået under LvG, som enten er væk nu, eller har langt mindre roller på holdet.
Fabinho har set skidt ud i går, men omvendt må det også være en svær opgave, at være en af de få tilbageværende på et hold, der er blevet splittet i atomer. Lemar har heller ikke ligefrem set imponerende ud, så det er nok ikke smart at lægge for meget i dét.
Det behøver ikke være Fabinho - vi har bare brug for en "midfield-enforcer", som løber solen sort, som er stærk i det defensive spil men også har øje for det offensive spil (uden at brense det ved at være for langsom i tanke og handling), og som muligvis med tiden kan blive den anfører der går forrest, og som opildner de andre.
En nutidens Vieira/Keane/Makelele/Simeone/Gattuso etc. (jeg ved godt de spillede forskellige positioner, men typemæssigt var det folk der gik forrest, og satte medspillere der var for lade på plads, og som kæmpede for holdet igennem samtlige 90 minutter).
Jeg har desværre ikke fingeren nok på pulsen for hvad der rører sig på den front, til at jeg kan komme med andre bud, end evt. Fabinho.