Snak

Under Keegan var Scholes en nøglespiller. Han var 10´er i diamanten og præsterede et hattrick i Keegans første kamp som landstræner imod Polen, hvis jeg husker rigtigt.

England er normalt også dårlige til at sætte lanfsholdet sammen. Det kunne have været fornuftigt at bygge holdet op om Scholes og så kun give plads til de 2 andre, hvis de passede ind. Ærgerligt de ikke fik mere ud af den måske bedste playmaker England har haft og forstod godt han stoppede, alt for god til bænken.

Enig. Le Tissier var også en anden stor profil i England i halvfemserne. Han fik 8 landskampe. Hvilket er helt utroligt lavt med tanke på han var den første midtbanespiller i Premier Leagues historie som scorede 100 kasser.

Det kan godt være Scholes aldrig shinede for alvor på landsholdet men han scorede immervæk stadigt 14 mål og 9 assists i 66 kampe som midtermand. Det er sku ikke så ringe endda.

England havde dengang også verdensklasse i midterforsvaret. Men Capello led vel også lidt under, at spillerne kom fra klubber med vidt forskellig mentalitet. Jeg tror, Capello satsede lidt for meget på den velkendte engelske 4-4-2, og at spillerne havde klassen til at levere offensivt, hvis bare der blev lukket af defensivt. Men han skabte aldrig rammerne for, at Lampard kunne have succes i en tremandsmidtbane og fik ikke nok ud af Gerrard og Rooneys alsidighed.

Gerrard fungerede overalt på midtbanen for Liverpool. Han spillede rent boks-til-boks i begyndelsen. Så blev han flyttet ud på højresiden og så frem på den offensive midt. Til sidst spillede han en fremragende sæson på den dybe midtbane på trods af "slippet". I hans sidste sæson var han mentalt færdig ovenpå andenpladsen og en kikset slutrunde. På venstrekanten for England fungerede han aldrig optimalt. Det samme kan vel siges om Rooney i angrebet i Man. Utd.-tiden.

Capello følte sig vel presset til at stille med alle de mere offensive stjerner. Jeg mener, at Capello skulle have brugt Lampard som en rotationsspiller og spillet ham, når det passede holdet. Rent taktisk var Lampard den mest udfordrede af stjernerne.

Pressemødet
Den havde kun et formål i dag, at skyde tilbage på mediers dækning af pogba. Mourinho har fået lov til udtale sig på pogba´s vejne. Og han havde rimelig meget ild i øjnene

https://youtu.be/dFWOGBy59f4

Svennis forsøgte også en stjernebesat 3 mandsmidtbane med Becks, Lampard og Gerrard. Owen, Rooney og Wright-Phillips i angrebet. Ikke så underligt holdet og spillerne underpræsterede.

Ja, de forskellige landstrænere har som regel fundet plads til en skvattet hurtigløberkant blandt stjernerne, og ingen af stjernerne gad at være arbejdshesten på midtbanen. Forståeligt nok.

Ja, Mourinho lignede en mand, der var edderspændt rasende i dag. Afbrød journalisterne før de kunne nå at stille spørgsmålene fuldt ud, kaldte samtlige journalister, der har skrevet om Pogba i de seneste dage for løgnere og mente i øvrigt selv, at han havde tilgodeset Pogbas ønsker ved at placere ham til venstre i en 4-3-3 mod Newcastle. Hvis han vitterligt mener, at Lingard spillede 8´er i den kamp, så skal han måske lige overveje, om det er Lingard, der skal frigøre Pogba...

Nå, men hans rant om løgnhalse og bullshit fik mig til at tænke på Fergusons gamle pressemøde, hvor han også truede med bål og brand og om at inddrive journalisternes pressekort, hvis de ikke rettede ind til højre:
https://www.youtube.com/watch?v=0XPinFCIM3Q

Hvis man nogle gange synes, at pressen kan være lidt hård ved United, så kan man jo sende en kærlig tanke til Ferguson. Jeg tænker han bærer en god del af ansvaret for dét.

Sidste ord omkring Pogba fra mig i denne omgang: Det der undrer mig mest af alt ved Mourinhos håndtering af Pogba er, at han jo i den grad har maksimeret potentialet for den slags spiller før. I Chelsea havde han ingen problemer med at give Lampard en platform til at performe ved at sætte Makelele og Essien ind bag ham. I United spiller han Pogba, som om han var Essien...

Det der undrer mig mest af alt ved Mourinhos håndtering af Pogba er, at han jo i den grad har maksimeret potentialet for den slags spiller før. I Chelsea havde han ingen problemer med at give Lampard en platform til at performe ved at sætte Makelele og Essien ind bag ham. I United spiller han Pogba, som om han var Essien...

Men det betød jo ikke at Lampard var fritaget for defensive pligter. Ligesom han sjældent forsøgte det umulige.