Snak

Mere indhold efter annoncen
Pogba er Essien. Kun de færreste ved det.
You can talk about spirit, or you can live it - Jürgen Klopp
@Inuk
Hvem har også sagt, at Pogba skal være fritaget for defensive pligter?

Vi snakker om at lempe dem. Du er vel ikke uenig i, at Essien lavede mere defensivt på det Chelsea-mandskab end Lampard gjorde?
Jeg har desværre ikke haft tiden til at følge Pogba historien helt til bunds, så ret mig gerne hvis jeg tager fejl...

Men var det ikke Duncan Castles, aka. Mourinhos marionetdukke (jeg har vitterligt intet tilovers for den journalist), der kørte Pogba historien som den første? Det giver jo ingen mening at Mourinho er efter pressen i dag, såfremt det er ham selv der har sat gang i det hele selv. Den mand er simpelthen cancer, og jeg mister mere og mere for ham som dagene går.

Edit: Såfremt det Ikke er Mourinho der har startet hele historien, så skal han da have ros for at han på dagens pressemøde står inde for sin spiller. Den slags er jeg vild med.
Vi snakker om at lempe dem

Lempe de defensive pligter eller blive fritaget for dem. Der er egentlig underordnet. Selv Lingard tager sin del af det beskidte arbejde, blot i andre områder end Pogbas. Spørgsmålet om det er i holdets interesse eller ej. Og her mener jeg helt klart Pogba bør leve op til hvad der minimum kræves af ham før han begynder at komme med krav en anden arbejdsfordeling. Som en tidligere træner sagde det: "Play for the team and the team will elevate you". Det må Pogba lære hvis han vil være en succesfuld spiller i en holdsport.
Den der er godt tilfreds, er en rig mand - Lao Tzu
Synes Scholes leverede varen på landsholdet. De var jo ikke helt samtidige de tre. Lampard og Garrard spillede jo ca. 10 år på landsholdet efter Scholes stoppede.

Problemet var at man ikke kunne spille med Lampard og Gerrard samtidig men gjorde det alligevel.

England er bare ikke et tophold og jeg tror ikke Gerrard havde gjort nogen større forskel på Lampards plads. Just my opinion.
“Der var andre der trak mer' end jeg”
Mere indhold efter annoncen
Annonce
@DonM
Jeg tror ikke han var sur, fordi pressens historier er forkerte. Jeg tror han var sur fordi hele sagen går ham voldsomt meget på. Så nej, det giver ingen mening.

@Inuk
Jeg forstår så udmærket argumentet om, at Pogba kunne gøre mere i den rolle Mourinho har tildelt ham. Jeg er også helt enig. Jeg er bare ikke enig i, at løsningen herfra er at blive ved med at spille ham i den rolle til han har lært at løbe retur, dække op mv. Hvorfor? Fordi han ikke er en defensiv spiller.

Hvad er det sværeste i fodbold - at score mål eller forhindre de andre i at score mål? Jeg mener det sværeste i fodbold er at score mål. Derfor er det også hovedløst at sætte en offensiv spiller, der potentielt kan stå for dobbeltcifret mål + assists hver sæson ned på den defensive midtbane. Han skal da skubbes frem, så det betyder mindre, at han ikke er så god til at dække op, og det kommer til at betyde mere, at han har et fabelagtigt blik for spillet på banens sidste 1/3 og alle værktøjerne til at udnytte dette. Nøjagtigt som Benitez gjorde med Gerrard i Liverpoo, Mourinho med Lampard i Chelsea og så videre. Ellers går det offensive potentiale til spilde.

Vi har 4-5 andre midtbanespillere, der aldrig kommer til at score og assistere tocifret i nogen sæson - sæt da dem ned og lav det defensive arbejde i stedet. Det handler ikke om, at nogen skal være hævet over det sure arbejde. Det handler bare om at maksimere holdets potentiale.

Og bare lige for god ordens skyld, så snakker vi jo altså stadig ikke om, at Pogba skal trække frinummer hvad det defensive arbejde angår. Han skal bare lempes i tilstrækkelig grad til, at han kan søge frem uden at efterlade holdet i en sårbar position.
Jeg mener at have læst, at et clean sheet rent statistisk er mere værd end et mål. I gennemsnit giver et clean sheet 2,5 point pr. kamp. At lukke et mål ind giver i gennemsnit 1,5 point pr. kamp. Et mål scoret giver i gennemsnit et point pr. kamp. Mere end to mål scoret giver i gennemsnit ca. ligeså mange point som et clean sheet.

Jeg tror, Mourinho er af den opfattelse, at Pogbas defensive bidrag er af for dårlig kvalitet uanset, hvor på banen han spiller. Der har været minimal fremskridt at spore i den afdeling, så Mourinho spiller i øjeblikket Pogba i en position, hvor han ikke kan ignorere de defensive opgaver. Lampard er altid blevet fremhævet som en fremragende elev. Jeg tror ikke, man fornærmer Lampard ved at sige, at hans talent og potentiale aldrig var på niveau med Pogbas, men han sugede konstant til sig og forbedrede sig støt og rolig. Lampard besad ikke den kraft og råstyrke, som gjorde Gerrard og Rooney i stand til med 100 km/t at brage igennem en modstander for i næste øjeblik at banke bolden i kassen eller servere den på et sølvfad for en holdkammerat. Han blev nødt til at spille på noget andet end den der eksplosive vildskab, og det udmøntede sig i en roligere og mere tålmodig spillestil med de karakteristiske sene løb ind i feltet. Han har i modsætning til Pogba arbejdet på sine svagheder fra dag et og forstået, hvorfor den del var vigtig. I udgangspunktet er der mere Gerrard end Lampard over Pogba, men jeg har endnu ikke spottet den vilje, der gør, at Pogba med en helt naturlig vellyst jagter en modstander over en halv banelængde for at tackle bolden til indkast. Når det ikke ligger naturligt til Pogba, og han har svært ved at lære det, så skal der måske lidt sort skole til.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"
Jeg synes Pogba er svær at sammenligne med så mange andre spillere. Han passer ikke ned i én bestemt kasse, og derfor er det heller ikke fordi jeg synes Pogba er identiske spillere med Lampard og Gerrard, når jeg nævner dem. Det er blot den position på banen, som jeg gerne vil have, at Pogba skal spille.

Hvorvidt Pogba arbejder på sine svagheder eller ej, synes jeg er svært at udtale sig om. Man kan godt anføre, at han ikke er blevet mærkbart bedre til at løbe retur siden han kom til, men omvendt har jeg svært ved at forestille mig, at man kommer sovende til en så komplet profil, som han trods alt har. Jeg tænker han bruger virkelig mange timer på at vedligeholde sin speed, sin styrke, sit touch, sit skud mv. Det synes jeg også er langt vigtigere, end at han lærer at positionere sig som 6´er i en 4-2-3-1, noget som hverken Lampard eller Gerrard kunne i en alder af 25 (lærte de det nogensinde?)
Det er rigtig nok at Pogba som spiller ikke passer i en bestemt kasse. Han er bare nød til at udfylde en kasse der er til holdets bedste, og ikke en der passer ham bedst. I den sammenhæng er han ikke anderledes stillet end sine holdkammerater, alle skal jo tage del i det defensive arbejde i Mourinhos system.

Jeg er helt med på at Pogba skal spille en lignende rolle som Lampard havde i Mourinhos Chelsea. Jeg forstår bare ikke hvorfor det skal betyde at Pogba skal lave mindre defensivt arbejde end resten af sine holdkammerater, for Lampard lavede jo sin del af det defensive arbejde.
Den der er godt tilfreds, er en rig mand - Lao Tzu
Han skal heller ikke lave mindre defensivt arbejde end de spillere, der er foran ham på banen. Han skal lave mindre defensivt arbejde end en defensiv midtbanespiller, således at han også kan bidrage med noget offensivt.

Nå, han er så blevet syg til i dag, så det er ikke i aften, han vender kurven. Mon ikke det bliver Carrick og McTominay på midtbanen sammen - Matic kunne godt bruge en pause. Ethan Hamilton er med i truppen i stedet for - ham ville jeg i hvert fald ikke sætte på banen mod et PL-hold.

Eriksen laver også mindre defensivt end Dembelé i Spurs, f.eks. Det giver da god mening, når hans kræfter er bedre brugt andre steder.
Annonce