når jeg ser pressemøder med mourinho, så ser jeg en mand, hvis meritter fatalt er steget ham til hovedet.
hvis jeg analyserede hans tilbagelænede arrogance, det døde blik, den monotone stemme så ville jeg formentlig komme til den konklusion, at manden lider af en slags personlighedsforstyrrelse, sandsynligvis med lidt depression oven i hatten.
jeg morer mig over hans kortfattede svar til journalister, men jeg græmmer mig over hans manglende respekt både over for spillere såvel som klubben. han er dum at høre på, og han siger kun lige det allermest nødvendige, således at der ofte skabes en ubehagelig stemning af mistro og lede i hele presselokalet.
mourinho ejer ikke længere skyggen af lidenskab for klubben, han udstråler mest af alt, at han ønsker sig tilbage på sit luksushotel, hvor han kan forsvinde fra omverden - måske med en longdrink og en luksusluder.
jeg hader ham i grunden ikke, men min foragt for ham begynder at trænge sig ubehageligt på.
hvis jeg analyserede hans tilbagelænede arrogance, det døde blik, den monotone stemme så ville jeg formentlig komme til den konklusion, at manden lider af en slags personlighedsforstyrrelse, sandsynligvis med lidt depression oven i hatten.
jeg morer mig over hans kortfattede svar til journalister, men jeg græmmer mig over hans manglende respekt både over for spillere såvel som klubben. han er dum at høre på, og han siger kun lige det allermest nødvendige, således at der ofte skabes en ubehagelig stemning af mistro og lede i hele presselokalet.
mourinho ejer ikke længere skyggen af lidenskab for klubben, han udstråler mest af alt, at han ønsker sig tilbage på sit luksushotel, hvor han kan forsvinde fra omverden - måske med en longdrink og en luksusluder.
jeg hader ham i grunden ikke, men min foragt for ham begynder at trænge sig ubehageligt på.
gik i seng efter første halvleg