Derudover vil jeg også rose Lukaku. Kan godt være at hans målstreaks går lidt op og ned, men hans vigtighed for holdet må ikke undervurderes. Hvor er det dejligt at have en angriber der er så uselvisk, sådan en teamplayer og hans jubel ved begge mål gør mig så glad. Folk må kritisere ham alt det de vil, men jeg må vove påstå at han er en af de vigtigste spillere på holdet, og det er dejligt at Mou også lader til at synes dette.
Fuldstændig enig. Han har haft nedadgående målkurver i løbet af sæsonen, men synes ligesom dig, at han bidrager så meget i spillet, at kritikken der har været af ham har været helt hen i vejret. Man skal også huske at han i rigtig mange kampe har haft en utaknemmelig opgave, hvor han har fået næsten ingen assistance. Med de rette folk omkring sig, så er jeg ikke i tvivl om at han kan blive en af verdens bedste angribere, og det vil jeg da indrømme at jeg aldrig havde troet jeg skulle sige om ha, inden han kom til klubben.
Ligesom dig så synes jeg også det er en fryd at se den måde hvorpå han jubler uanset hans egen aktie i målet. Det virker som om at det vigtigste for ham er at vinde, og derefter må de personlige statistikker komme. Det er ikke altid man ser det ved angribere.